BMWs løfte: 700 km på en opladning

Når en ny generation af eldrevne biler fra BMW er klar omkring 2021, bliver det med en officiel rækkevidde på op til 700 km. Det sker med bedre celler, som kan pakkes tættere.

BMWs hovedkvarter i München oplyst som batteri.
Nyt om biler

700 km på en opladning i en ren elbil og 100 km i en opladningshybrid. Det løfte kom BMW med, da bilgruppen gik i gang med et 1,2 mia. kr. dyrt battericenter i hjembyen München.

Tidshorisonten for de 700 km blev indikeret til 2021, hvor en ny og mere effektiv elmotor samtidig er klar.

Rækkevidden skal forstås som den officielle rækkevidde efter den nuværende norm. Virkeligheden ved den norm ligger 25-50 procent under for alle bilmærker generelt. Den kommende WLTP-norm vil sænke den officielle rækkevidde en del.

Evolution af litium-ion-batterier

De 700 km opnås med en videreudvikling af dagens litium-ion-batterier. Da Motor er på besøg i det nuværende, lille battericenter ser vi en prototype-batterikasse, der er tydeligt mindre end det batteri, der bruges i dag. Formentlig vil der også være mere energi i.

Se mere: Volvo sætter strøm til samtlige biler

BMW er opmærksom på den nye type faststofbatterier, men de ligger noget længere væk end 2021.

Battericeller er strategisk viden

BMW-gruppen vil nemlig have fuld indsigt i den afgørende teknologi med at udvikle battericeller.

Det nye battericenter, hvor 200 forskere og ingeniører skal arbejde, er en vigtig strategisk brik mod flere elektriske biler. BMW-gruppen vil nemlig have fuld indsigt i den afgørende teknologi med at udvikle battericeller – og ikke bare købe hyldevarer hos en underleverandør.

Se mere: Range Rover til stikkontakten

Med den viden fra sit eget forskningscenter kan BMW enten vælge selv at fremstille cellerne eller købe dem af batterispecialister efter sine egne specifikationer. Selve batterierne bygger BMW selv i dag.

BMW nåede i 2017 at sælge flere end 100.000 elektrificerede biler. Med i tallet er ’almindelige’ hybrider som 3-serien.

Se priser på BMW-modeller