For næsten 50 år siden præsenterede Land Rover verdens første luksus-SUV i form af den nu legendariske Range Rover. Nu tager bilmærket SUV-modellen et skridt videre med verdens første store SUV-coupé i luksusklassen. Det sker i form af den todørs Range Rover SV Coupé.
Den særlige SV Coupé er skabt som et eksempel på, hvor luksuriøst man kan bygge en SUV.
SV Coupé kan accelerere fra 0 til 100 km/t. på kun 5,0 sekunder.
Der produceres kun 999 eksemplarer, som håndforarbejdes til kunder i hele verden.
Læs også: Motors test af Tesla X - helt elektrisk SUV

De kan så til gengæld vælge mellem fire kontrastfarver, som går igen i hele kabinen, eller et udvalg af interiørfarver i én farvenuance.
Begge suppleres af et udvalg af tre elegante interiørlister i træ. Den første interiørliste i Range Rover er Nautica, som omhyggeligt blander traditionelt håndværk med ny teknologi, idet både valnød- og ahorntræ anvendes sammen.
Kunderne kan vælge mellem mere end 100 lakeringer med forskellige former for finish. Læderfarver for og bag i to nuancer med et skræddersyet quiltet mønster, kontrastsyning, hovedstøtte med brodering, indgravering i dørgreb og indstigningsliste samt et eksklusivt metalemblem.
Hurtigste Range Rover
SV Coupé er med en tophastighed på 266 km/t. den hurtigste Range Rover i den store klasse nogensinde. Bilen drives af en 5.0-liters Supercharged V8-benzinmotor med 565 hk, hvilket er den mest kraftfulde motor, der nogensinde er placeret i en Range Rover i den store klasse. Det betyder, at SV Coupé kan accelerere fra 0 til 100 km/t. på kun 5,0 sekunder.

Affjedringen er fintunet i retning mod mere sportslige egenskaber end i standardudgaven af Range Rover, og frihøjden er sænket med otte mm.
Find din drømmebil på FDM Biler.dk

Alligevel har SV Coupé også Range Rovers legendariske terrænegenskaber, idet den har en vadedybde på 90 cm - og en maksimal trækkapacitet på 3,5 ton.
Salget af Range Rover SV Coupé forventes at starte i fjerde kvartal af 2018 med priser fra to mio. kr. i Storbritannien, eller noget der kunne ligne fire mio. kroner på danske nummerplader. Bilen er altså dyr, men det er gratis at drømme.