Volvo skruer op: 50 procent elbiler

Om syv år vil halvdelen af alle solgte Volvoer være deciderede elbiler. Dermed accelererer mærket sine egne stramme el-ambitioner.

XC40 - nu som opladningshybrid.
Nyt om biler

’I 2025 er halvdelen af solgte Volvoer elbiler.’ Det er nu svenskernes forventning, efter at mærket i 2017 besluttede, at alle nye modeller, der kommer på markedet fra 2019, er eldrevne på en eller anden måde. Eldrift forstås her som enten mildhybrid, opladningshybrid eller batteridrevet elbil.

- Sidste år forberedte vi os på en fremtid uden forbrændingsmotorer ved at vedtage en strategi om eldrift, siger Håkan Samuelsson, koncernchef for Volvo Cars.

De 50 procent gælder vel at mærke rene, batteridrevne elbiler og er en markant melding i forhold til, at bl.a. Volkswagen-gruppen stiler med 25 procent i 2025. Selv det betragtes i bilbranchen som en stor mundfuld.

Se mere: Volvo sætter strøm til alle modeller

Kina trækker strømmen

De 50 procent gælder vel at mærke rene, batteridrevne elbiler og er en markant melding i forhold til, at bl.a. Volkswagen-gruppen stiler med 25 procent i 2025.

Volvos store andel af batteridrevne biler bliver næppe jævnt fordelt ud over verden. Kina har en erklæret strategi om en høj andel af elbiler, så her kan over halvdelen af nye Volvoer til den tid være helt elektriske.

Meldingen fra Volvo kommer samtidig med verdenspremieren i Beijing på XC40 T5 Twin Engine, en opladningshybrid. Faktisk gør Volvo på Auto China-udstillingen det usædvanlige, at alle de udstillede biler er opladningshybrider.

Se mere: BMW gør X3 helt elektrisk

 

XC40 er på vej som opladningshybrid.
XC40 er på vej som opladningshybrid. Versionen kan formentlig fås i Danmark sidst på året.

Tre cylindre og forhjulstræk

Selv om XC40 udstilles som opladningshybrid, siger Volvo stort set intet om den. Præstationerne er således helt ukendte.

Det ligger dog fast, at forbrændingsmotoren bliver en trecylindret benzinmotor, og at bilen i modsætning til mærkets større opladningshybrider nøjes med forhjulstræk.

Se mere: Volvo: Fremtiden er elektrisk