Det er ikke det mindste overraskende, at Mercedes-Benz nu lancerer A-klassen som sedan. Heller ikke at den ser vældig elegant og nobel ud.
Mercedes har nemlig ikke blot vist bilen som koncept, men også for nogle måneder siden lanceret en produktionsklar udgave til Kina.
Nu ser vi så den helt færdige, europæiske A sedan, der kan bestilles fra efteråret.
Sedan for første gang
Det er første gang, at Mercedes-Benz tilbyder en sedan i denne klasse, noget Audi længe har gjort med A3, og BMW pusler også med en 1-serie sedan. men måske kun til Kina. Dog findes den hidtidige A-klasse-familie som en slags firedørs coupé, kaldet CLA. Den elegante version ventes at fortsætte i den nye generation.
A-Klasse sedan er den mest aerodynamiske serieproducerede bil i verden lige nu, siger Mercedes, med en Cd-værdi på imponerende 0,22.
A-Klasse sedan er den mest aerodynamiske serieproducerede bil i verden lige nu, siger Mercedes, med en Cd-værdi på imponerende 0,22.
Det flotte resultat er opnået ved bl.a. optimeret design af for- og bagspoilere, som leder luften effektivt forbi for- og baghjul, ligesom paneler under bilen og tætninger rundt om bl.a. lygter nedsætter unødvendig turbolens og vindmodstand.
13 cm længere
Den nye sedan er længere end den femdørs – 13 cm – og det kommer stort set kun bagagerummet til gavn. Akselafstanden er nemlig den samme (2,73 m).
Se mere: Mercedes A-klasse - et lille stjerneskud
Bagagerummet er vokset til rimelige 420 liter.
Bedre plads i den kinesiske - og flottere?
Det er det samme rummelighed som den kinesiske udgave, der ikke blot er yderligere seks cm længere, men også har seks cm større akselafstand. Dermed får de kinesiske kunder markant bedre bagsædeplads.
Se mere: A-klasse på nye eventyr
Spørgsmålet er så, om kineserne ikke også får en flottere bil? Den ekstra længde gør bestemt ikke noget dårligt for bilens proportioner. Døm ud fra billedet her.
Sedanen præsenteres med samme motorudvalg som hatchback med enten benzin- eller dieselmotor, som alle er firecylindrede.
Se mere: Audi A3 - sedan med stil