DS 3 Crossback: Fransk design på hjul

DS skal være bilernes svar på Chanel, YSL, Hermes og alle de der modemærker, og vejen til det mål er et fancy design, udpræget luksus og som noget nyt: DS skal være første elbil fra den franske koncern, der også omfatter Citroën, Peugeot og Opel.

DS 3 Crossback
Fotograf:
Nyt om biler

Næste år bliver det muligt at købe en DS-elbil med læderbetrukket instrumentbord, designermøbler og et udvendigt design, der skiller sig markant ud fra mængden.

Ifølge det stadig ret nye franske bilmærke, DS, er mængden af bilkunder, der vil have mere end blot fire hjul i stærk stigning. Og det er den kundegruppe, det lille franske mærke går efter. Sjovt nok så er det ikke i Europa, at der er flest af denne kundegruppe – det er i Kina.

Bilernes svar på tøjmoden

Ifølge DS er Frankrig i særdeleshed kendt for sine mange franske designhuse, der lægger navn til alt fra parfume til tøj, tasker og smykker.

DS 3 Crossback bagfra.
DS 3 Crossback er en femdørs crossover. Bilen nøjes med forhjulstræk. Fotos: DS Automobiles

Og da modebevidste købere også ofte er first movere på teknik og miljø, skal DS være det bilmærke fra den franske koncern, der først lancerer ny teknologi.

Og det er præcis den opfattelse af Frankrig, som DS vil lukrere på. Med et hold af designere, der tør gå væk fra midten af vejen, og idémagere, der kan tænke nyt, skal de kommende modeller fra DS bringe den franske know-how indenfor mode videre til bilindustrien.

Se mere: Divine DS vinker farvel til Citroën

Og da modebevidste købere også ofte er first movere på teknik og miljø, skal DS være det bilmærke fra den franske koncern, der først lancerer ny teknologi.

Det kommer i første omgang til at omfatte elektriske biler, men på længere sigt også selvkørende teknologi.

Fronten på DS 3 Crossback
3 Crossback har en markant grill, der minder meget om den større 7 Crossbacks.

Nyheden: 3 Crossback 

Anden nye model i 'det nye' DS er efter 7 Crossback denne 3 Crossback.

Se mere: DS får nyt liv med 7 Crossback

Det er en lille femdørs SUV med markant design og mange smarte features: LED-matrix forlygter, dørgreb der glider ind under kørslen, DS Smart Acces (kommunikation mellem bil og smartphone), DS Drive Assist (adaptiv fartpilot og vognbaneassistent), DS Park Pilot (parkerer selv) og lodret LED-kørelys.

3 Crossback E-tense.
Elversionen E-tense, der er klar kort efter de øvrige versioner, får en officiel rækkevidde på 300 km.

DS 3 Crossback størrelse

Længde: 4,12 m
Bredde: 1,79 m

Højde: 1,53 m
Akselafstand 2,56 m

Bagagerum: 350 l

Motorudvalget vil - i hvert fald i Frankrig - bestå af 100, 130 og 155 hk benzin samt diesel med 100 og 130 hk. Dertil eludgaven E-tense med 100 kW (136 hk).

Første model på ny mini-platform

DS 3 Crossback er første model på PSA-koncernens Common Modular Platform, CMP, der er udviklet sammen med Dongfeng og skal bruges til alle koncernens små biler. De næste to bliver formentlig (i 2019) Peugeot 208 og Opel Corsa.

Førerpladsen i 3 Crossback.
DS 3 Crossback har læderbeklædt instrumentbord. Læderet fås i flere farver.

Elbil med 300 km

Elversionen får en officielt rækkevidde på 300 km (WLTP) ved hjælp af sit 50 kWh-batteri. Det kan lades til 80 procent på 30 minutter. En elektrisk varmepumpe er med til at spare på energien.

10,3 tommer trykskærm.
En 10,3 tommer trykskærm er blandt de markante features i 3 Crossback.

Motor gætter på, at elversionen kan fås på 300.000-350.000 kr., når bestillingen åbner 1. maj.

Én ny model hvert år

3 Crossback og 7 Crossback får snart selskab af flere. For hvert år får sine nye modeller, og de får i stigende grad mere og mere eldrift. Nogle bliver helt elektriske, andre vil have plugin-hybrid-teknologien ombord.

Motor mener

Dejligt at se, hvordan DS har fundet sin rolle som det franske mærke, der på én gang skal levere flotte og teknisk avancerede biler, der også er sikre. Godt for de bilkøbere der ikke kun fokuserer på prisen. 

Se mere: Fransk luksusmærke vil fordoble

Fra og med 2025 vil DS udelukkende producere biler, der har en elmotor og et batteri ombord. Enten i rene elbiler eller som kombination mellem el og benzin.

DS 3 Crossback kommer til Danmark til foråret.