Firefly er Fiats nye motor

Som øvrige bilproducenter fokuserer Fiat mest på benzin, når det gælder udviklingen af nye motorer. Det er der nu kommet en helt ny motorfamilie ud af – med tre eller fire cylindre og i flere ydelser.

Den nye Firefly-motor og Fiat 500X.
Nyt om biler

Navnet på den motor, der ligger i ens bil, kan næppe interessere bilejere det mindste. Men bag det nye navn Firefly gemmer sig en helt ny motorfamilie, som Fiat- og Jeep-ejere vil få i deres nye biler mange år frem.

Det bliver den faceliftede 500X, der først får de nye motorer.

Mere end 20 procent længere på literen

De nye motorer lover over 20 procent længere på literen end den nuværende og skal bl.a. appellere til kunder, der hidtil har valgt diesel.

De nye motorer lover over 20 procent længere på literen end den nuværende og skal bl.a. appellere til kunder, der hidtil har valgt diesel.

Fiat opgiver ingen officielle forbrugstal, men på grund af overgangen fra den gamle NEDC-norm til den nye WLTP, vil de nye motorer næppe have meget bedre tal end de gamle. I praksis skulle de derimod gerne køre en del længere på literen.

Se mere: Brændstoftal rykker nærmere virkeligheden

Firefly-motorer, der på sigt afløser den nuværende 1.4 Multiair, er tredje generation af Fiats Multiair-teknologi og benytter samme indsprøjtningssystem. Alle varianter til Europa har både turbo og direkte indsprøjtning.

Den direkte indsprøjtning betyder, at alle varianter har partikelfilter for at klare nye miljøkrav.

Tre- og fire cylindre

Motor mener

På papiret ser Fiat-Chryslers nye minimotorer spændende ud. Nu mangler Motor blot at prøve dem.

Firefly-motorerne findes som trecylindret 1.0 og firecylindret 1.3, idet hver cylinder er på 0,33 liter. Den trecylindrede er populært sagt skabt ved at save en cylinder af den firecylindrede.

Den mindste motor, 1.0, yder 120 hk og har manuelt gear. 1,3-versionen yder 150 hk og er (i 500X) altid kombineret med dobbeltkoblingsgear.

En topversion hiver hele 180 hk ud af de 1,3 liter. Den debuterer i den faceliftede Jeep Renegade.

Stadig masser af diesel

Selv om Fiat nu lancerer helt nye benzinmotorer, har 500X stadig et større udvalg af dieselmotorer. Det gælder 1.3 med 95 hk (ikke i DK), 1.6 120 hk med manuelt og dobbeltkoblingsgear samt 2.0 150 hk 4x4 nitrins aut.

Fiat er ikke særlig konkret om valget af det nye navn, men ældre Fiat-ejere vil måske kunne huske, at der en gang var noget, der hed Fire-motorer.

Ny Fiat 500X? Bliv inspireret på biler.dk