Nissan opgiver den lille mellemklasse, når det gælder traditionelle hatchbacks. Igen.
Mærkets lidet succesfulde tilbud i kategorien, Pulsar, er udgået af produktion. Det skete i juni, bekræfter Nissan.
Og der kommer ingen afløser.
Dermed er det anden gang, at Nissan dropper bilklassen, hvor VW Golf og Peugeot 308 er storsælgerne. Leaf er samme karrosseritype og størrelse, men falder som elbil uden for kategorierne.
Qashqai tog livet af Primera og Almera
Da den første Qashqai kom frem, afløste den reelt både Almera (udgik 2006) fra den lille mellemklasse og Primera (udgik 2007) fra den store mellemklasse.
Se mere: Nissan gør comeback med Golf-konkurrent
Dermed er det anden gang, at Nissan dropper bilklassen, hvor VW Golf og Peugeot 308 er storsælgerne.
Qashqai blev en gigantisk succes – og er det stadig – men Nissan lancerede alligevel Pulsar i 2014 for at have en vare til de, der ikke er interesseret i crossovers.
Pulsar er baseret på samme platform som Qashqai og udmærker sig ved særdeles god bagsædeplads. Men heller ikke så meget andet.
Se mere: Nissan Pulsar - mere plads i Golf-klassen
Sælger otte om måneden
Motor mener
Pulsars bortgang er historien om et forudsigeligt dødsfald. De sløje salgstal for den ordinære bil kunne ikke fortsætte. Men det er mærkeligt, at Nissan ikke skynder sig mere med en ny Juke. Her var Nissan først og salgspotentialet er stort.
Salget har været sløvt både i Europa som helhed og i Danmark. Herhjemme blev der indregistreret blot 71 eksemplarer i årets første otte måneder mod 125 i samme periode 2017.
Dermed burde det være muligt at få sig en ny Pulsar et par måneder endnu. Der er nemlig 15 styks på lager i Danmark.
Køber man en Pulsar, kommer man med i en eksklusiv klub. Blot 921 Pulsar findes i Danmark.
Se mere: Nissan Qashqai - succes-SUV med småskrammer