Toyota vil gøre meget mere ud af sportslige biler. Det sker for at forbinde mærkets motorsportsaktiviteter og tilføre følelser til et mærke, der mest er kendt for pålidelig, grundlæggende kvalitet og god kundeservice.
En supersportsvogn i form af Supra kommer i 2019, og i 2017 lavede Toyota et stunt med en ekstrem udgave af Yaris kaldet Yaris GRMN. Et stunt da bilen kun blev bygget i 400 eksemplarer til Europa.
Nu bredes de sportslige ambitioner ud med en opnåelig Yaris GR Sport – og flere GR-modeller vil følge, lader Toyota forstå.
Se mere: Hurtig Yaris er hurtig væk
Nu bredes de sportslige ambitioner ud med en opnåelig Yaris GR Sport – og flere GR-modeller vil følge, lader Toyota forstå.
På Paris-udstillingen debuterer Yaris GR Sport. Motoren er den normale benzin-el-hybrid, men design og affjedring har fået en større omgang.
Motor mener
Sportslig køreglæde er ikke lig med hestekræfter pr. kg bil. Alligevel er spørgsmålet, om det er nok, at Toyota strammer Yaris op. Konkurrenterne har GTI-modeller i klassen.
Bl.a. er bilen sænket 11 mm, og hjulene er på 17 tommer.
Yaris GR Sport, der altid er femdørs, kommer i 2019.
Se mere: Japansk sportsvogn klar til storstilet comeback
Samtidig med premieren på sportsversionen markerer Toyota på udstillingen, at Yaris har 20 års jubilæum. Der sker med en særlig 'Y20'-version, som er pyntet ude og inde.