Puma er en spændstig, lille crossover, som har tænkt sig at gå på rov blandt andre små crossovers/SUV-modeller, når Fords nyeste kattedyr springer ind på scenen i begyndelsen af 2020.
Ford viser nu bilen i fuld figur, efter at Puma i april blev hurtigt afsløret ved et stort Ford-arrangement.

Puma er baseret på samme platform som Fiesta, men akselafstand og sporvidde er øget.
Ford har i forvejen en mini-SUV i form af Ecosport, men den har haft en dårlig barndom i Sydamerika og indtager for tiden kun en 12.-plads i klassen med en tiendedel af VW T-Rocs salgstal.
Se mere: Ford skruer op for SUV: tre nye
Puma er baseret på samme platform som Fiesta, men akselafstand og sporvidde er øget for at få en lidt større og mere rummelig bil.
Ligner en mini-I-Pace
Ændringerne giver også Puma friske og anderledes proportioner og med et coupéagtigt bagparti. Usædvanligt, men faktisk minder Puma lidt om Jaguar I-pace. Den buede motorhjelm med de udstikkende lygter leder tankerne hen på Porsche Cayenne.

Trods sit skrånende bagparti er det lykkedes Ford at give Puma et særdeles stort bagagerum. I Fords optælling er det det største i klassen. Og med op til 456 liter er det virkelig stort.
Se mere: Ford Fiesta: musikalsk og dynamisk
En dyb kælder gør det muligt at have to golftasker stående på højkant, siger Ford. Eller mellemstore potteplanter. Den dybe kælder i form af en plastkasse gør den også velegnet til våde og beskidte ting.

Som den første i klassen har Puma håndfri betjening af den elektriske bagklap.
48 volt-teknik
I motorrummet kan der vælges både benzin og diesel. Ford fremhæver to nye motorer, Ecoboost-benzinmotorer med enten 125 eller 155 hk kombineret med 48 volt mildhybrid-teknik.
En eller flere af benzinmotorerne kan kombineres med syvtrins dobbeltkoblingsgear.

Sikkerheds- og komfortudstyr samt infotainment ser ud til helt at svare til øvrige nye Ford-modeller.
Se mere: Ford Ecosport - akavet SUV-udfordrer
Det gælder bl.a. adaptiv fartpilot med stop & go-funktion, trådløs telefonopladning og fuld digital instrumentering med et 12,3 tommer display.
Den nye Puma produceres på Fords Craiova-fabrik i Rumænien, side om side med Ecosport. Den aldrende Ecosport fortsætter tilsyneladende et stykke tid endnu.
