VW bliver flad

Det blå og hvide logo fra VW har fået helt ny udformning, og samtidig skifter mærket til en mere ren, uformel, afslappet og farverig stil. Det sker ved overgangen til elektriske og mere digitale biler. Og i fremtiden skal en kvindestemme i stedet for en mandlig præsentere mærket.

VWs nye logo - på fronten af elbilen ID.3.
Nyt om biler

VW-mærket har fået nyt logo. Det er mere rent end det hidtidige og helt ’fladt’ og todimensionelt.

Logoet er reduceret til dets essentielle elementer, siger VW og mener, at det særligt vil være nemt genkendeligt i digitale sammenhænge. Det hidtidige blå og hvide logo har fået tilført en ny blå tone.

Lys er det nye krom

Desuden er VW nået frem til, at lys er det nye krom. Det giver sig udslag i, at VW-logoet vil være oplyst, både på bilernes front og på bilbutikkerne.

Se mere: Opel sætter kursen med nyt kompas: menschlich

Det nye logo debuterer på ID.3.
 Det nye logo debuterer på ID.3. Logoet vil langsomt brede sig til alle modeller, men kun i forbindelse med en ny model eller facelift. 

Mærket vil ikke længere fokusere på perfektion i bilfotos, men i stedet gengive realistiske situationer, som kunderne kan identificere sig med.

Samtidig ændres mærkets generelle visuelle fremtoning til at blive mere modigt og farverigt – som det også afspejles i ID.3.

Se mere: ID.3: En ny tids VW er helt elektrisk

Nye grundregler er indført. Det hedder ’digitalt først’ og ’intet filter’. Det sidste betyder bl.a., at VW som udgangspunkt ikke længere vil vise en perfekt reklameverden.

Bliv medlem og få Motor

Logoet er tilpasset, så det fungerer godt i digitale sammenhænge, siger VW.
Logoet er tilpasset, så det fungerer godt i digitale sammenhænge, siger VW.

Mærket vil ikke længere fokusere på perfektion i bilfotos, men i stedet gengive realistiske situationer, som kunderne kan identificere sig med.

Se mere: Nyt Skoda-logo skal signalere kvalitet 

Lyd-logo

Og så får VW et ’lyd-logo’, som bl.a. vil dukke op inde i bilen og i kommunikation, formentlig især i reklamesammenhæng. Og for at understrege det nye, mere bløde image, vil VW for første gang i årtier få en kvindelig speaker (i næsten alle lande), når bilerne skal præsenteres og i reklamer.

- Vi ønsker at blive mere menneskelige og levende, siger salgs- og marketingdirektør Jürgen Stackmann.

10.000 forhandlere og værksteder i 154 lande skal nu have udskiftet det kendte logo, som optræder 70.000 steder.

Se alle Frankfurt-nyhederne