Tokyo lader op til OL i smart transport

Toyota brugte biludstillingen i Tokyo til at vise hvordan alverdens atleter og tilskuere skal transporteres miljøvenligt, når OL åbner i Tokyo næste år. På sigt skal løsningerne bruges i hele verden.

Akio Toyoda, øverste chef for Toyota Motor Corporation, dukkede op på Toyotas stand, der var helt renset for biler.
Nyt om biler

Der var ikke så meget som en enkelt bil på Toyotas stand på årets biludstilling i Tokyo.

I stedet kom koncernens topchef Akio Toyoda kørende ind på scenen i en af de selvkørende busser, der skal transportere alverdens atleter og tilskuere miljøvenligt mellem stadions og OL-byer næste år, når verdens største sportsbegivenhed kommer til verdens største by.

Toyota LQ skal bruges ved OL i Tokyo.
Toyota LQ skal som selvkørende elbil køre rundt i visse dele af Tokyo til sommer. Bilen er et forsøg på at få folk til at elske sin bil, som man gjorde i gamle dage, siger Toyota. Fotos: Søren W. Rasmussen


Se alle nyhederne fra Tokyo Motor Show

 

Hr. Toyoda kundgjorde overbevisende, at fra nu af vil Toyota ikke længere se sig selv som bilproducent, men som leverandør af mobilitet.

Det er et stærkt signal, når man ved, at Toyota Motor Corporation producerer omkring 11 mio. biler om året. Men det er ikke tom snak.

Den elektriske minibus kan transportere op til fire sportsudøvere ved OL. Den kan medbringe en kørestol, når den også skal bruges under De Paralympiske Lege.
Den elektriske minibus kan transportere op til fire sportsudøvere ved OL. Den kan medbringe en kørestol, når den også skal bruges under De Paralympiske Lege.

Mobilitet for alle

I samarbejde med store virksomheder vil Toyota skabe nye måder at transportere sig på, uanset om man er ung eller gammel, rask eller handicappet.

Mobilitet for alle er mantraet, noget der går igen hos flere andre japanske mærker på udstillingen.

Den selvkørende minibus, e-Palette, kører på el og vil blive en fast del af transporten af både sportsudøvere og tilskuere til OL.
Den selvkørende minibus, e-Palette, kører på el og vil blive en fast del af transporten af både sportsudøvere og tilskuere til OL. Den kører op til 19 km/t. og kan rumme 20 personer.

Det olympiske stadion i Tokyo. Olympiske Lege på hjul

3.000 officielle køretøjer står klar, når OL åbner 24. juli. Der ventes 11.090 atleter, der skal deltage i 339 events på 43 stadioner. 8.000 officielle hjælpere og 110.000 frivillige skal få arrangementet til at køre. I alt kommer 7,8 mio. tilskuere til Tokyo, foruden 25.800 akkrediterede journalister. Efter OL holdes De Paralympiske Lege med 4.400 atleter.

Både batteri- og brintbiler

Toyota vil også gøre al mobilitet grøn på længere sigt. Her og nu lægger koncernen ud med en ny brintbil, en ny brintbus og en lang række andre brintbaserede løsninger.

Men også batteridrevne køretøjer bliver nu en naturlig del af Toyotas portefølje, hvilket hidtil har manglet.

Se mere: Brintbilen er blevet voksen

De første tre elbiler dukker op næste år foruden en egentlig OL-udviklet elbil.

Se når de nye biler kommer

En nyudviklet brintbus kan følge en linje i vejen, så den holder præcis ud for en rullestolsrampe med højst 45 mm mellem bussen og rampen.
En nyudviklet brintbus kan følge en linje i vejen, så den holder præcis ud for en rullestolsrampe med højst 45 mm mellem bussen og rampen. Så kan atleter i rullestol selv køre ombord.