Mens alle bilproducenter taler om batteridrevne elbiler, kunne man tro, at brintbilen er kørt i grøften. Men sådan forholder det sig ingenlunde, for både Toyota og en række andre bilproducenter har fuldt fokus på den forureningsfrie teknologi.
Kort fortalt går det hele ud på, at man tanker bilen med brint, der i bilen blandes med luft i en brændselscelle, hvor blandingen udløser en kemisk reaktion, der danner vand og el.
Strømmen ledes til en elmotor, der får bilen til at køre på samme måde som i en elbil.
Selv mener Toyota, at man få år efter 2025 kan bygge brintbiler, der er billigere end tilsvarende batteridrevne elbiler.
Prisen er på vej ned
Det lyder forjættende enkelt, og det er det i princippet også. Problemet er, at for at få brændselscellen til at virke, skal den forsynes med dyre metaller, der gør prisen på bilen skyhøj. Men det problem har Toyota fundet en løsning på, og så er der udsigt til billige brintbiler.
Se mere: Brinten banker på Danmarks dør
Selv mener Toyota, at man få år efter 2025 kan bygge brintbiler, der er billigere end tilsvarende batteridrevne elbiler. Faktisk er målet, at man inden 2030 kan bygge dem til samme pris, som det vi i øjeblikket kan købe benzindrevne biler til. Og så ser fremtiden lige pludselig både lys og grøn ud.
Hvilken type bil skal du vælge? Få hjælp til bilvalget hos FDM:
FDM Rådgivning
Nu skal designet sælge bilen
Første generation af Toyota Mirai havde et design, der var vildt og atypisk for alle biler. Designeren havde fået til opgave at skabe en bil, der fik folk til at tænke: Hvad pokker var lige det, der kørte forbi, når de så den. Den opgave var lykkedes fuldt ud!
Danmark laver grøn brint
Den brint, der skal bruges i brintbilerne, dannes ved at spalte vand til brint og ilt. Det kræver strøm, og den kommer i Danmark fra vindmøller, der til tider kan levere mere strøm, end der kan bruges. På den måde kan man køre grønt, selv om man kører på brint. Brint kan også skabes på basis af olie og naturgas, men det er en ikke-grøn ide. Når brinten omsættes til el i brintbilen er vand eneste restprodukt.
Det gjorde ikke noget, at kun få ville vælge bilen, for produktionen var stærkt begrænset.
Nu skal produktionstallene i vejret, og så kræver det et design, der taler til hjertet. Toyota har derfor skiftet designstil, og den nye Mirai ser faktisk rigtig flot ud.
Se mere: Brintbil kan række 800 km
Navnet er fastholdt, og det betyder fremtid på japansk – et navn der bliver mere og mere forkert, i takt med at brintbilen dukker op i flere og flere styktal. Mens den gamle blev produceret i 3.000 styk om året, skal den nye udgave bygges i hele 30.000 eksemplarer årligt.
Mere plads og længere rækkevidde
Den nye Mirai er forsynet med brinttanke, der er en anelse større end i forgængeren, og det giver sammen med en forbedret effektivitet i brændselscellen en længere rækkevidde. Bilen kan nu køre op til 650 km på en tankfuld brint.
Bilen kan tankes op på får minutter, og så er det bare afsted. I Danmark findes i øjeblikket otte brinttanke, der nogenlunde dækker landet, men det siger sig selv, at der skal flere på plads, før man for alvor kan sige at brinttiden er i gang.
Også pladsen i bilen er øget, idet længden af bilen er øget til knap fem meter. Akselafstanden er øget hele 14 cm, og der er derfor nu blevet plads til fem personer.
Motor har prøvesiddet den nye Mirai og kan melde om et yderst lækkert miljø omkring førerpladsen, mens bagsædets passagerer fortsat skal kæmpe lidt med knæpladsen. En ret stor ’kardantunnel’ generer den nyvundne midterplads bag.