Et kæmpe spring for det lokale projekt, men et museskridt for den selvkørende fremtid.
5. marts trådte Danmark ind i den selvkørende tidsalder, næsten tre år efter at lovgivningen havde givet lov til forsøg med førerløse køretøjer i offentlig trafik.
Efter at transportminister Benny Engelbrecht og Aalborg-borgmester Thomas Kastrup Larsen klippede en symbolsk snor, kunne de første passagerer stige ombord i en førerløs bus i Aalborg.
Fra nu af kan beboere og andre i et boligkvarter i det østlige Aalborg rejse med de to minibusser, der fuldautomatisk bevæger sig frem og tilbage ad et to km langt stisystem.
Lav fart
Men det kommer ikke til at gå hurtigt. Faktisk kan en rørig person gå strækningen lige så hurtigt. Busserne må maks. køre 18 km/t., og mange steder vil farten være lavere. Dertil kommer de planlagte stop ved de ti stoppesteder – og uplanlagte stop.
De 2,1 km vil tage omkring 20 minutter at gennemkøre. Det giver en gennemsnitshastighed på ca. seks km i timen.
Der kører normalt ikke andre biler på strækningen, men der er masser af udfordringer alligevel. Stiområdet vrimler med fodgængere, cyklister, handicap-scootere og børn på løbehjul.
De mange fremmødte på indvielsesdagen skabte ofte problemer for ’Smartbussen’, der ustandseligt hakkede bremserne i.
- Det bliver nok vores største udfordring, at busserne stopper for ofte, siger driftschef Christian Bering Pedersen fra firmaet Holo, som står for den praktiske drift.
Kan ikke undvige
Derimod kan de pålideligt opdage og reagere på personer, der kommer i vejen, eller genstande på vejbanen. De er også eminente til at følge deres rute og køre ind til de forhøjede stoppesteder med stor præcision.
Allerede på åbningsdagen - efter få ugers prøvekørsel - er der tydelige dækspor, som afslører, at busserne kører eksakt samme sted hver gang.
Se mere: Selvkørende Volvoer får klip i kørekortet
Til gengæld kan de ikke undvige. Så hvis der står en parkeret bil, eller nogle personer ikke vil flytte sig trods bussens klimten med sin klokke, kan den ikke køre uden om. Og bliver stående.
I sådanne situationer må ’konduktøren’ gribe ind. Der er nemlig konstant en operatør med i hver bus, som hele tiden holder øje med kørslen og kan gribe ind med en fjernbetjening.
Langt til selvkørende personbiler
Bussen er forsynet med at hav af sensorer og præcis satellit-modtagelse, men teknikken bag forklarer også, hvorfor vi stadig ikke har set noget til helt selvkørende personbiler. Og ikke vil i lang tid.
Hele busruten er nemlig præcist kortlagt, og bussen har hele vejen ’billeder’ af omgivelserne, som den kan sammenligne med sit indbyggede kort. Så minibussen ville være hjælpeløs, hvis den f.eks. skulle køre til Aalborg centrum.
Se mere: Selvkørende biler kan give forstoppelse
Strengt taget er der mest tale om en førerløs metro uden skinner.
Lang tid om tilladelse
Forsøgstilladelsen til Aalborg-projektet har været særdeles længe undervejs. Loven trådte i kraft 1. juli 2017, og mens Holo har kæmpet sig igennem en ifølge firmaet særdeles omstændig godkendelsesproces i Danmark, har Holo længe haft selvkørende busser i drift i Oslo.
Se mere: Selvkørende biler får køretilladelse 1. juli
I Danmark går forsøgstilladelsen igennem en uafhængig vurderingsinstans, som skal stå inde for risici.
Holo, som tidligere hed Autonomous Mobility, stødte tidligt på problemer, fordi bussen ikke har sidespejle – noget der kræves for alle biler.
VIDEO: Se de selvkørende busser i aktion
Hvad med brændende oliepøl?
Siden har Holo skullet redegøre for mange spidsfindige spørgsmål – f.eks. hvad bussen gør, hvis nogen hopper ned på dens tag, eller der ligger en brændende oliepøl på stien.
Debuten i Aalborg følges efter planen snart op med flere af de førerløse bybusser to andre steder i Danmark. Inden sommerferien i Københavns Nordhavn og lidt senere ved Slagelse Sygehus.
De selvkørende busser i Aalborg vil være i drift daglig 7-21, og det er gratis at benytte dem. To busser skal efter planen køre konstant, så der er ca. 15 minutter mellem afgangene. En tredje er i reserve og under opladning.
Der er indtil videre tale om et toårigt forsøg.
