Ny Audi-hybrid strækker strømmen langt

Audi A3 er klar som plugin-hybrid med elektrisk rækkevidde på 66 km. Den halvelektriske bil er god for 204 hk, men strøm-egenskaberne går ud over den praktiske del. Også Q8 er snart klar som opladningshybrid.

Audi A3 er klar som plugin-hybrid med en rækkevidde på 66 km.
Nyt om biler

Rækkevidden på strøm kryber stille og roligt op stort set hver gang, en ny plugin-hybrid præsenteres. Og det er gavnligt for den grønne balance, for jo større batteri, jo større del af kørslen sker på strøm – alt andet lige.

Audis nye A3 følger den opadgående kurve. Mærket præsenterer nu A3 Sportback 40 TFSI e, der har en elektrisk rækkevidde på op til 66 km efter normen. Det er næsten 20 km mere end med forgængermodellen, der hed A3 E-tron – et tilnavn der nu er reserveret til de rent elektriske modeller.

Den officielle, men noget teoretiske benzinøkonomi hedder 100 km pr. liter.

Audi A3 plugin-hybrid er en sportslig bil med 204 hk. Senere kommer en endnu kraftigere version.
Audi A3 plugin-hybrid er en sportslig bil med 204 hk. Senere kommer en endnu kraftigere version.

De 66 km rækkevidde er næsten lige så meget som Mercedes-Benz A-klasse hatchback, som officielt når op på 69 km.

Teknikken i A3 kender vi fra de øvrige opladningshybrider i familien, VW Golf, Skoda Octavia og Seat Leon: Forbrændingsmotoren er en 1.4 TFSI-benzinmotor med 150 hk kombineret med 80 kW (109 hk). Det giver på én gang 204 hk.

Se mere: Audi: Plugin-hybrider er ingen døgnflue

0 til 100 km/t. klares på blot på 7,6 sekunder, og tophastigheden er hel toppe på 227 km/t. Elmotoren alene klarer det op til 140 km/t., og bilen kan starte i elektrisk tilstand ved temperaturer ned til minus 28 grader.

En endnu mere sportslig version med større ydelse kommer lidt senere.

A3 som plugin-hybrid har ladeporten siddende i venstre forskærm.
A3 som plugin-hybrid har ladeporten siddende i venstre forskærm. Den maksimale ladeeffekt er kun 2,9 kW. Audi viser ingen billeder af bagagerummet - måske med god grund. Det er skrumpet 25 procent.

Opladningen byder hverken på tre faser eller hurtigladning, så A3-ejere må nøjes med at lade med maks. 2,9 kW. Det tager dermed lidt over fire timer at lade et helt fladt batteri op.

Se mere: Mercedes-hybrider skruer op: langt på strøm

De elektriske egenskaber går tilsyneladende ret meget ud over bagagepladsen. Mens den almindelige A3 Sportback er opgivet til 380 liter, er det i opladningshybriden skrumpe hele 100 liter til 280 liter. Audi har ikke frigivet billeder af bagagerummet.

Plugin-hybriden fås bl.a. i denne friske farve kaldet Turbo Blue.
Plugin-hybriden fås bl.a. i denne friske farve kaldet Turbo Blue.

Se FDMs tema om plugin-hybrider

Med ankomsten af A3 plugin-hybrid er Audi oppe på syv af slagsen. De andre er A6, A7, A8, Q5, Q7 og Q8.

Sidstnævnte er den nyeste. Q8, som lanceres sidst i 2020, kommer i to motorudgaver, 60 TFSI e quattro og 55 TFSI e quattro. Rækkevidden på strøm er 45-47 km.

 A3 Sportback 40 TFSI e introduceres senere på efteråret. Danske priser er ikke klar.

Se Motors test af Audi A3 35 TDI

Audi Q8 kommer ved årets udgang som plugin-hybrid. Endda i to præstations-udgaver.
Audi Q8 kommer ved årets udgang som plugin-hybrid. Endda i to præstations-udgaver.