
Arkæologerne er nået langt med deres udgravninger, og Vejdirektoratets entreprenører er nu klar til at gå i gang med selve anlægsarbejdet af Nykøbing Falster Omfartsvej.
Seks km landevej uden kryds
Den seks km lange omfartsvej anlægges som tosporet landevej uden niveaukrydsninger, men med rundkørsler i både den nordlige og sydlige ende.
I de nordlige ende skal omfartsvejen føres under jernbanen, og lidt længere mod øst skal en å flyttes.

Færdig sidst i 2014
Når omfartsvejen er færdig i slutningen af 2014, vil Europavej 55 være ført uden om Nykøbing, og de mange trafikanter til og fra Gedser-Rostock-færgerne og de store sommerhusområder ved Marielyst slipper for en række lyskryds og tæt trafik inde i Nykøbing.
Samtidig slipper indbyggerne og lokaltrafikken for den gennemkørende trafik, der består af en stor andel lastbiler.
Forslag om længere veje
Den nye omfartsvej tager udgangspunkt i den nordlige del af den gamle omfartsvej, der nu ligger inde i byen, og går derfra øst om Nykøbing.
I de oprindelige planer fra Storstrøms Amt optrådte der også et noget længere alternativ, hvor omfartsvejen blev ført noget længere mod nord, inden den blev tilsluttet den nuværende E55.
Motortrafikvej?

Scandlines indikerede ved fremlæggelsen, at rederiet kunne være indstillet på at betale noget af motortrafikvejen.
Læs også:
Rederi vil betale motortrafikvej