Vi kører i bil som aldrig før. Bare fra 2016 til 2017 steg den samlede bilkørsel i Danmark med 4,1 procent – den seneste af mange stigninger siden afslutningen af finanskrisen.
Men særligt virker motorvejene som magnet på bilerne. Siden 2010 er trafikken på det danske motorvejsnet steget godt 30 procent, viser tal fra Vejdirektoratet. Samtidig er der kommet lidt flere km motorvej.
At trafikken på motorveje vokser ekstra kraftigt, ses på grafen herover. Den går kun til og med 2015; siden er forskellen til det øvrige vejnet blevet endnu større.
Uforudsigelige trafikkøer
Trafikvæksten skaber trængsel og uforudsigelige trafikkøer, især fordi stigningen ikke er jævnt fordelt. Dels vokser trafikken særlig meget på nogle strækninger, dels vokser den ekstra meget i myldretiderne.
På Vejlefjordbroen er trafikken i myldretiderne steget 40–45 procent.
På Vejlefjordbroen er trafikken i myldretiderne steget 40–45 procent, mens væksten midt på dagen ’kun’ er steget 25-30 på de syv år.
Samme billede tegner sig på Holbækmotorvejen. Ved Taastrup er myldretidstrafikken steget over 40 procent, mens trafikken midt på dagen er vokset 25-30 procent.
- Det betyder, at risikoen for trængsel og kø bliver større i takt med, og flere motorveje nærmer sig deres kapacitetsgrænse, siger trafikdirektør i Vejdirektoratet Niels Tørsløv og fortsætter:
- Det skaber nye udfordringer for os i Vejdirektoratet med at sørge for, at vi hele tiden udnytter den eksisterende kapacitet på vejene bedre og mere intelligent, så trafikanterne ikke spilder for meget tid med at sidde i kø. Det sker blandt andet ved at afprøve nye løsninger med kørsel i nødspor, nye dynamiske krydsløsninger, flytbare autoværn og skarpere trafikinformation, siger trafikdirektøren.
Vækst er godt tegn
Væksten er som udgangspunkt et godt tegn. Når trafikken på motorvejsnettet stiger, er det alt andet lige et udtryk for, at det går godt i samfundet, påpeger FDM.
- Samtidigt skal vi huske på, at det er positivt, at de motorvejsstrækninger, vi som samfund har investeret i, rent faktisk bliver brugt – supermarkedet sætter jo heller ikke mælk på hylden i håb om, at det ikke bliver solgt, siger juridisk konsulent Dennis Lange.
- Dertil kommer, at vi kan se, at motorvejene mange steder trækker trafik fra det sekundære vejnet, og derved får vi ledt trafikken over på de mest sikre veje vi har – det er godt for trafiksikkerheden.
FDM: Trængslen skal afhjælpes
Han peger dog også på, at den stigende trafik fører til større trængsel.
- Det er klart, at det bør samfundet ikke sidde overhørig. Vi bør således afhjælpe trængslen de steder, hvor det giver mening, bl.a. ved at vælge intelligente løsninger og bygge nye veje. For at sikre, at investeringerne sker bedst muligt, har vi brug for en langsigtet masterplan for vejinfrastrukturen, siger Dennis Lange.
Se mere: Effektiv pletfjerner skal opløse trafikpropper
Lige nu er der kun udsigt til moderate udbygninger af motorvejene, først og fremmest i Østjylland og på Vestfyn. Der er håb, men ikke lige med det samme.
Lige så snart der bliver rum i statsfinanserne, og det bliver der efter 2020, så skal vi, hvis flertallet vil, bygge flere veje.
'Penge til flere veje - efter 2020'
- Lige så snart der bliver rum i statsfinanserne, og det bliver der efter 2020, så skal vi, hvis flertallet vil, bygge flere veje, siger transportminister Ole Birk Olesen til Jyllands-Posten.
- Vi skal have nogle bredere veje, og så skal vi have nogle flere motorveje, hvor der er plads til flere biler, så trafikken kan afvikles hurtigere, siger han.
Hovedårsagerne til den stigende trafik er ifølge Vejdirektoratet den generelle fremgang i økonomien, øget beskæftigelse, større privatforbrug, voksende samhandel med udlandet, rekordstort bilsalg og moderate brændstofpriser. F.eks. er antallet af personbiler steget 19 procent i perioden.