Logo

Trafikforvirring: 2 minus 1 er svært for bilister

Nyheder

Nyt om trafik og biler

18. maj 2021

På en 2 minus en-vej skal man som udgangspunkt køre mellem striberne, men trække ud over dem, når der er modkørende..

Foto: Torben Arent

Torben Arent

En meget stor del af bilisterne bruger de mange ’2 minus 1-veje’ forkert. Det kan være svært at acceptere, at man ikke skal holde til højre. Se her, hvordan du skal køre rigtigt på de smalle veje.

Vejen er meget smal, der er brede, stiplede linjer i begge sider, og du er alene på vejen. Hvordan vil du fortsætte?

Sådan kunne et spørgsmål i køreuddannelsens teoriprøve i teorien lyde. Halvdelen af danske bilister ville svare forkert. Eller i hvert ikke gøre det korrekt ved en praktisk køreprøve.

Rigtig mange kører forkert på de stadig mere udbredte 2 minus 1-veje. Det er en vejtype, som typisk ligger i landområder eller går gennem små byer, og hvor kørebanen er indsnævret med brede, stiplede linjer. Kun én bil er der plads til mellem striberne.

Denne kørsel ville ikke give ros hos en motorsagkyndig.

Dumpet! Denne kørsel ville i hvert fald ikke give ros hos en motorsagkyndig, men en stor del af bilisterne placerer sig på den forkerte side af stregen.

Hvad er 2 minus 1?

På en 2 minus 1-vej er der kun ét spor for bilisterne, selvom der er trafik i begge retninger, og vejtypen bruges derfor kun på veje med begrænset trafik, og hvor hastigheden er lav. Fartgrænsen vil ligge mellem 30 og 60 km/t.

Halvdelen gør det forkert

Motors optælling på tre 2 minus 1-veje indikerer, at seks ud af ti bilister ikke gør det, som er hensigten med vejtypen: at køre nærmest midt på vejen. Resultatet varierer meget mellem de tre veje, som har forskelligt forløb og fartgrænser på hhv. 40, 50 og 60 km i timen.

Ét sted var det fire ud af fem, som enten kørte på den forkerte side eller – måske lidt tryghedssøgende - på selve striben. På en anden vej med god oversigt og 60 km/t. var det omvendt to ud af tre, som præsterede at placere sig nogenlunde midt på vejen.

Et tredje sted, i en landsby, kørte halvdelen rigtigt. Alle tallene er baseret på situationer, hvor bilisten ikke har modkørende.

Bestået! Føreren her har placeret sig rigtigt- mellem striberne.

Bestået! Føreren her har placeret sig rigtigt- mellem striberne.

Kør midt på vejen!

Hvad der er det rigtige, har Vejdirektoratet en forklaring på: Kør midt på vejen og træk kun ud på kantbanen, hvis der er modkørende bilister.

- Sæt farten lidt ned, træk ind på midten af vejen og hold ekstra øje med modkørende og bløde trafikanter, når man kommer til en to minus en-vej, siger Marianne Foldberg Steffensen, leder af Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling.

Se hvordan det skal gøres:

Det er kun, når der kommer modkørende biler, at man – med forsigtighed – kan trække ind over den brede stribe.

Marianne Foldberg Steffensen medgiver, at det kan virke naturstridigt ikke at holde helt til højre, men arealet på ydersiderne af striberne er forbeholdt fodgængere og cyklister. Og så er hensigten med designet med den smalle bane netop intuitivt at få farten ned – foruden at der er skiltet med en fartgrænse væsentlig under 80 km/t.

Sådan kører bilisterne

Rigtigt Forkert

Vej 1 48% 52%

Vej 2 21% 79%

Vej 3 64% 36%

De tre veje har forskelligt forløb og forskellige fartgrænser. Kilde: Motors optælling, 300 biler uden modkørende trafik registreret.

Passér med forsigtighed

Er der samtidig fodgængere eller cyklister i ens side af vejen, må man desuden stoppe op. Det kan også være nødvendigt, hvis der på én gang er bløde trafikanter i begge sider, da man som bilist ellers kan risikere at komme for tæt på gående eller cyklende.

2 minus 1-veje bruges for at skabe bedre forhold for bløde trafikanter og sænke farten på steder, hvor det ikke er muligt eller økonomisk realistisk at udvide vejen eller anlægge fortov og cykelsti. Nogle steder er de kombineret med andre midler til at sænke farten, f.eks. bump eller indsnævringer.

De smalle veje benyttes som regel ikke på steder med dårlige oversigtsforhold, f.eks. i kurver eller på bakketoppe. Mindst en tredjedel af landets kommuner benytter vejtypen. Nogle har rigtig mange strækninger.