Opladning af elbil og plugin-hybrid

Til opladning af din elbil eller plugin-hybrid på farten kan du bruge en af de mange offentligt tilgængelige ladestander. Finde her en oversigt over ladestandere og udbydere.

Find oversigt over ladestandere i Danmark
Fotograf:

Foto

FDM
Viden

Opladning af elbil og plugin-hybrid kan enten ske via en privat ladeboks hos dig selv eller ved en af de mange offentligt tilgængelige ladestandere rundt om i landet. De fleste elbiler og plugin-hybrid (opladningshybrid) har det såkaldte Type 2 stik, som er det moderne europæiske ladestik. 

Ladestik i elbilSkal du oplade "på farten" kan elbilerne have yderligere et stik udover Type 2 stikket til hurtigladning. Dette stik er enten et såkaldt CCS-Combo eller CHAdeMO hurtigladestik. 

Hvad koster det at oplade en elbil?

FDM har i december 2018 undersøgt, hvad det koster at oplad en elbil. Der er taget udgangspunkt i fire forskellige scenarier, hvor man gradvist lader mere hjemme samt en løsning for de elbilister, der kun kan eller vil lade på offentligt tilgængelige ladestandere. Se undersøgelsen her og find din pris for opladning af elbil.

Se her: pris for opladning af elbil

Hvor kan jeg oplade min elbil eller plugin-hybrid?

Opladning af din elbil eller plugin-hybrid kan ske "på farten" over det meste af Danmark. I mange af bilerne kan du se en oversigt over ladestandere i bilens navigationsanlæg ligesom der i Google Maps er kommet ladestandere med i oversigten over "tankstationer".

Der er en række hjemmesider, der hjælper dig på vej til at finde nærmeste ladestander. Her er eksempler på hjemmesider, hvor du kan finde frem til ladestationerne. Der findes i dag disse operatører med ladeabonnement på markedet:

Clever

E.on

Tesla

Find samlet oversigt

Du har også mulighed for at få et samlet overblik via denne hjemmeside, som viser ladestadere på tværs af udbydere:

PlugShare

Siden 2018 har du på alle offentligt tilgængelige ladestandere kunne betale uden at have en abonnementsaftale. Du er dermed ikke afhængig af, at finde en ladestander fra din udbyder for at kunne lade på farten, hvis du har brug for at "tanke" din elbil. 

Læs mere: Oplad din elbil uden abonnement

 

Se også, hvordan du finder opladningsmuligheder i en plugin-hybrid:

Til udlandet med elbil og plugin-hybrid

Kører du til udlandet med din elbil eller plugin-hybrid (som du ønsker at kunne lade), er der en række forhold, du skal være opmærksom på.

For at finde frem til hvor der er ladestandere i udlandet, kan du for nogle lande downloade apps til din smartphone. Der er en række muligheder til rådighed. Der er pt. ikke en samlet app eller hjemmeside, der kan henvises til. I nogle bilers navigationsudstyr, kan du også finde en oversigt over lade-muligheder.

Læs mere: Skal du købe elbil

Der er mange forskellige operatører, der står bag ladestandere i landene i Europa og for at kunne benytte deres ladestandere, skal ofte oprette en konto hos den pågældende operatør. Der er foreløbig ikke et internationalt samarbejde mellem operatørene. Hos Clever kan du dog oprette en aftale, der dækker brug af ladestandere i Danmark, Tyskland og Sverige.

Så inden du kører til udlandet, anbefaler vi, at du finder frem til hvilke firmaer, der opererer langs den rute, du har planlagt, og at du opretter en konto hos operatørerne. Så undgår du at holde ved en ladestander et sted i udlandet uden mulighed for at kontakte firmaet og få oprettet en konto.

Nogle hoteller og supermarkeder tilbyder opladning af din elbil eller plugin-hybrid. 

Find el- og hybridbiler på FDM Biler.dk