Trailer og campingvogn registreret i udlandet

Er din bil eller påhængskøretøj registreret i udlandet, skal du være opmærksom på, at der gælder særlige regler for kørsel i Danmark.

Er din bil eller påhængskøretøj registreret i udlandet, skal du være opmærksom på, at der gælder særlige regler for kørsel i Danmark.
Fotograf:

Foto

FDM
Viden

I Danmark gælder der særlige regler, hvis du kører bil og anhænger, der er indregistreret i hvert sit land. Det afhænger af kombinationen af bil og anhænger, om du overholder loven.

Udenlandsk bil - dansk anhænger

Hvis du ønsker at køre med en udenlandsk bil og dansk anhænger i Danmark, skal bil og anhænger synes i kombination. Det kræver med andre ord, at du kører både bilen og anhængeren til en dansk synshal for at blive synet.

Men da det ikke er lovligt at køre anhængeren til synshallen bagved en dansk indregistreret bil, kræver det, at du enten får et sæt prøveplader hos SKAT, eller at du transporterer den anhænger, der skal synes til synsstedet, på en dansk trailer.

Hvis du ønsker at køre med en udenlandsk bil og dansk anhænger i Danmark, skal bil og anhænger synes i kombination

Bestil syn af anhænger

Dog gælder dette ikke for dansk indregistrerede campingvogne, hvis de er godkendt til udlejningskørsel, og i højst tre uger skal benyttes i kombination med en bil, der er indregistreret i Finland, Sverige eller Norge.

Det er kun personer, som ikke har fast bopæl i Danmark, der lovligt må føre udenlandsk indregistreret bil i Danmark.

Dansk bil - udenlandsk anhænger

En svensk trailer eller tysk campingvogn er ikke velkomne i Danmark, hvis de sidder bag på en dansk indregistreret bil. Kombinationen kan ikke synes i Danmark. og dermed kan kombinationen ikke gøres lovlig. Eneste mulighed her er, at du omregistrerer anhængeren til danske plader.

Der er tale om en dansk særregel på området, og dermed er det lovligt i andre lande at køre med bil og anhænger, der er indregistreret i to forskellige lande.

Ovenstående regler gælder desuden for kørsel med person- og varebiler med en totalvægt på op til 3.500 kg. Større biler, altså lastbiler og busser, følger andre regler.

Læs mere: Regler for trailere og campingvogne i udlandet