Audi Q3 - høj af køreglæde
Motors vurdering
Audi Q3
- Førerplads
- Bagsæde
- Design
- Nøglestart
- Adaptiv fartpilot ej standard
- Ikke tre års garanti
Fabriksdata
-
Motor1.5 liter – 4 cyl.
-
CO2 udledning161 g/km
-
Effekt150 hk
-
Moment250 Nm
-
Topfart207 km/t.
-
Acc. (0-100)9,2 sek.
-
Køreklar vægt1.570 kg
-
Maks. påhængsvægt1.800 kg
-
Bagagerum530 liter
-
Akselafstand268 cm
-
Garanti (bil/lak/rust)2 / 2 / 12
-
MålL:448 cm B:186 cm H:162 cm
Motors tal
- Målt forbrug 16 km/l
- Beregnet økonomi 4,40 kr./km
Det er kun nogle få mærker, der kan tilbyde en egentlig luksusudgave af de populære SUV’er. Et af dem er Audi, der tilbage i 2011 nærmest grundlagde denne klasse med sin første Q3. Nu er anden generation kommet, og der er lagt mere vægt på avanceret teknik, bedre køreegenskaber og bedre plads i bilen.
Den mere avancerede teknik finder vi især ved førerpladsen, hvor et helt digitalt instrumenthus har erstattet viserinstrumenterne, og hvor en flot integreret 8,8-tommers trykskærm giver oplysninger om bilen og mulighed for at styre musik, telefon m.m.
Læs også: Motors test af Volvo XC60 - Danmarks mest solgte store SUV
Man kan sagtens nøjes med denne løsning, men vil man have navigationsanlæg, skal man desværre tilkøbe en pakke med en større skærm og opkobling til trafikmeldinger til en pebret pris på i alt 37.000 kr. I begge tilfælde er den kendte Audi-drejeknap mellem forsæderne erstattet en trykskærm. Det fungerer godt.
En mindre heldig detalje er, at bilens tændingsnøgle på gammeldags vis skal ind i tændingslåsen for at starte bilen. Det er utidssvarende og ret besværligt.
Lavere end forgængeren
Audi har arbejdet målrettet mod at gøre Q3 til en SUV med køreegenskaber så tæt på en personbils som muligt. Så i denne nye udgave er førerpladsen sænket tre cm til gavn for både et lavere tyngdepunkt og en mere jordnær følelse, når man sidder bag rattet.
Vi oplevede Q3 som en komfortabel bil, der er letkørt, og som føles både stabil og præcis, når man kører gennem sving og kurver.
Læs også: Motors test af Jaguar E-Pace - føreren i fokus
Det er en ny grundkonstruktion, der har gjort det muligt at bygge bilen lavere. Og den nye konstruktion er også forklaringen på de bedre pladsforhold. Særligt ved bagsædet opleves den væsentlig større, og da bagsædet samtidig er blevet justerbart i længden og har fået et ryglæn, der kan indstilles i syv trin, er den samlede pladsoplevelse rigtig god. Der er desuden friskluftdyser bagi.
Grundudstyret i Q3 er egentlig ret pænt, men i traditionel Audi-stil er der en enorm liste over ekstraudstyr, man kan tilkøbe. Et par enkelte detaljer er særlig vigtige.
Basismotoren er fin
Først på listen står den adaptive fartpilot, der ikke er standard, men koster 7.500 kr. ekstra. Næste punkt kan udelades, men vil tilføre oplevelser af de bedste: de dynamiske LED-for- og baglygter inklusive de flotte dynamiske blinklys. Pakken koster 34.520 kr., men fås i en mindre effektiv udgave til små 20.000 kr., hvor man så ikke får matrix-funktionen med.
Læs også: Motors test af BMW X3 - potent familiebil
Til gengæld kan man roligt holde fast i denne testede 35 TFSI-udgave med 1.5-benzinmotor med fire cylindre, hvor de to cylindre umærkeligt kobles fra ved let belastning. Sammen med det fine syvtrins dobbeltkoblingsgear får man en oplevelse, der fint matcher bilens øvrige niveau. Så undlad en større motor, og køb i stedet lidt mere udstyr. Så får man en rigtig fin luksus-SUV.