Renault Clio set forfra
Biltest

Renault Clio - vellykket minibil med skrap nødbremse

Renault Clio imponerer med et højt sikkerhedsniveau og en god kørekomfort. Pladsen på bagsædet er beskeden, til gengæld er bagagerummet et af klassens største.
Renault Clio set bagfra

Motors vurdering

Renault Clio

19,2 km/l
Benzin
166.900 kr.
  • Køreegenskaber
  • Komfort
  • Udstyr
  • Motor
  • Bagsædeplads
  • Ikke tre års garanti
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    1.0 liter – 3 cyl.
  • CO2 udledning
    118 g/km
  • Effekt
    100 hk
  • Moment
    160 Nm
  • Topfart
    187 km/t.
  • Acc. (0-100)
    11,8 sek.
  • Køreklar vægt
    1.328 kg
  • Maks. påhængsvægt
    900 kg
  • Bagagerum
    391 liter
  • Akselafstand
    258 cm
  • Garanti (bil/lak/rust)
    2 / 2 / 12
  • Mål
    L:405 cm B:180 cm H:144 cm

Motors tal

  • Beregnet økonomi 2,60 kr./km

Sikkerhed

2019
Luk

Ved forsæderne opleves denne nye Renault Clio større, men i virkeligheden er den krøbet en smule i forhold til forgængeren. Det mærker man særligt ved bagsædet, hvor pladsen er kneben.

Læs også: Motors gruppetest af 10 populære minibiler

Bagagerummet er derimod blandt klassens største og er stort og dybt, men med en høj læssekant. Billederne til denne test er af grundudgaven Zen, men det giver bedst mening at vælge Clio i Intens-udgaven, der koster 13.000 kr. ekstra. Det er den pris, vi har taget udgangspunkt i ved denne test.

Video: Kig med på Renault Clio

Flot udstyret

Netop i udstyrsniveauet Intens får man masser af lækkert udstyr med i prisen. Udstyret omfatter bl.a. et digitalt instrumenthus, mens en 9,3-tommer lodretstående skærm stadig er ekstraudstyr til 7.900 kr.

Den er del af en pakke, som vi vil anbefale sammen med en førerassistentpakke til 12.900 kr., der bl.a. omfatter en adaptiv fartpilot. Alle udgaver af Clio har en fin vognbaneassistent, og alle har fået topkarakter i sikkerhedstesten fra Euro NCAP.

Læs også: Motors test af Den nye Toyota Yaris

Med de to pakker lagt til en Intens version lander den samlede pris stadig lige under 190.000 kr., og så får man også en fin bil.

Renault Clio kabine
Førerpladsen (her i Zen-udgaven) er lækkert udformet. En større skærm kan tilkøbes, men er ikke en nødvendighed.

Kører formidabelt

Køreindtrykket er meget positivt, og Clio opleves som en af de bedste minibiler, når det handler om køreoplevelsen. Dels er bilen letkørt i bytrafikken, hvor betjeningen af gearstang og pedaler går nemt. På motorvejen virker Clio dejlig retningsstabil, og motoren virker støjsvag.

Læs også: Motors test af Ford Fiesta

På FDM Jyllandsringen opførte Clio sig roligt og uden falbelader. Styretøjet er letgående, og egentlig er det mest en ret kraftig krængning, der viser, at Clio på ingen måde er skabt til den form for kørsel.

Nødbremsen er desuden meget effektiv, og vi kunne køre med op til 60 km/t. hen mod en stillestående pude, der skulle gøre det ud for en holdende bil, man ikke har set. Selv ved denne høje hastighed nåede bilen at bremse helt op før puden. Det resultat viser, at nødbremserne nu er nået et stadie, hvor de giver rigtig god mening.

Renault Clio bagsæde
Ved bagsædet mærker man, at Clio er en lille minibil. Knæene rammer let forsædet, og loftshøjden er kneben. Der er plads til to autostole ved bagsædet, hvor de kan sidde i hvert sit isofix-beslag. Der er også et isofix-beslag ved forsædet.

Clio fås snart som hybrid

Clio-modelprogrammet er ret omfattende og består af to benzinmotorer og to dieselmotorer, hvor kun den kraftigste benzinmotor fås med automatgear. Prisspringet fra denne 100-hestes udgave med manuelt gear til udgaven med 130 hk og automatgear er dog hele 33.000 kr. i samme udstyrsniveau, Intens.

Læs også: Motors test af VW Polo

Går man i tanker om en Clio med automatgear, er det derfor mere interessant at vente på den nye hybridudgave, der dukker op hen mod slutningen af 2020. Den har som udgangspunkt også automatgear, men kører i sagens natur noget længere på literen og kører mere smidigt.

På motor.dk finder du flere end 600 biltest

Læs biltest