Renault Kadjar – mere kraft og udstyr

Motors vurdering
Renault Kadjar
- Motor
- Benzinøkonomi
- Plads
- Ej adaptiv fartpilot
- Fralægningsplads
- Ikke tre års garanti
Fabriksdata
-
Motor1.3 liter – 4 cyl.
-
CO2 udledning153 g/km
-
Effekt140 hk
-
Moment240 Nm
-
Topfart203 km/t.
-
Acc. (0-100)10,4 sek.
-
Køreklar vægt1.442 kg
-
Maks. påhængsvægt1.500 kg
-
Bagagerum472 liter
-
Akselafstand265 cm
-
Garanti (bil/lak/rust)2 / 2 / 12
-
MålL:449 cm B:184 cm H:161 cm
Motors tal
- Målt forbrug 17 km/l
- Beregnet økonomi 4,00 kr./km
Renault har plukket endnu en frugt af samarbejdet mellem Renault/Nissan og Mercedes-Benz. Denne gang er der tale om nye motorer til den moderne Kadjar, der er en mellemklasse-SUV i en prisklasse, hvor også danskerne holder sig til.
Kadjar giver masser af udstyr for pengene.
Det er både diesel- og benzinmotorerne, der er fornyet, og vi har testet den lille 1.3-liters turbomotor med 140 hk i en udgave, hvor motoren er koblet til en syvtrins automatgearkasse af dobbeltkoblingstypen.
Læs også: Motors gruppetest af 10 små SUV'er
Kort fortalt er resultatet meget positivt. Den lille motor har masser af kræfter, og sammen med gearkassen gør det Kadjar til en letkørt bil. Skulle man klage over noget, skulle det være, at der næsten er for mange kræfter til rådighed, når man sætter i gang fra stående start. Hvis man ikke passer på med speederen, bliver et let hjulspind resultatet.
Vi kørte under vores standardiserede forbrugsmåling hele 17 km pr. liter – noget mere end fabrikstallets 14,9 km/l.

Masser af udstyr
Kadjar giver masser af udstyr for pengene. Vi har testet den i udgaven Bose, der – som navnet antyder – bl.a. har et vellydende musikanlæg fra netop Bose.
Men udstyret omfatter mange andre lækkerier i form af bl.a. et flot bakkamera med en god opløsning og visning af striber, der viser, hvor man er ved at bakke hen. Også forsæder med justerbar sædelængde, 19-tommer fælge, varme i forruden, LED-forlygter samt det nye multimedieanlæg med indbygget navigation er med på listen over standardudstyr.
Læs også: Motors test af Citroën C5 Aircross
Dermed bliver Kadjar særlig attraktiv for dem, der ønsker udstyr, udstyr og udstyr. Den nye skærm har indbygget Apple CarPlay, hvilket giver god hjælp i det daglige. Men selve skærmens menustruktur er ikke imponerende i sin funktion, og det kræver i hvert fald en del tilvænning, før man er dus med bilens muligheder.
Også placeringen af kontakterne til varme i sæderne tyder på en ikke helt gennemtænkt konstruktion. De sidder gemt væk under midterarmlænet og er næsten farlige at betjene under kørslen.

Mangler aktiv fartpilot
Køreoplevelsen i Kadjar er ellers på et højt niveau, og man mærker, at der er arbejdet med at forbedre en hel del af de øvrige detaljer ved bilen. Der er således kommet fin fralægningsplads og friskluftdyser til bagsædet, og den oplevede kvalitet af kabinens mange elementer virker høj.
Men på et vigtigt område skuffer den nye Kadjar. Og det er med hensyn til fartpiloten. Der er kun en traditionel udgave, der blot fastholder farten på et givet niveau, og den virker endda langsom, idet der går lang tid fra man slår den til, til den er i funktion.
Endnu bedre havde det været, om man kunne få Kadjar med en adaptiv fartpilot, der selv kan holde afstand til forankørende biler. Netop i samarbejde med automatgearet ville man her kunne hente en god hjælp i det daglige. Men en sådan fartpilot fås ikke, og det er en væsentlig anke.
Ellers virker Kadjar som en rar bil, hvor der er fin sammenhæng pris og kvalitet.
