Skoda Fabia – fin hverdagsbil uden dikkedarer
Motors vurdering
Skoda Fabia
- Motor
- Komfort
- Pris
- Nødbremse, funktion
- Udstyr
- Ikke tre års garanti
Fabriksdata
-
Motor1.0 liter – 3 cyl.
-
CO2 udledning123 g/km
-
Effekt95 hk
-
Moment160 Nm
-
Topfart185 km/t.
-
Acc. (0-100)10,7 sek.
-
Køreklar vægt1.116 kg
-
Maks. påhængsvægt1.000 kg
-
Bagagerum330 liter
-
Akselafstand247 cm
-
Garanti (bil/lak/rust)2 / 3 / 12
-
MålL:400 cm B:173 cm H:147 cm
Motors tal
- Beregnet økonomi 2,55 kr./km
Hører du til dem, der bare skal have en bil, der kan køre fra A til B, uden at man skal sætte sig ind i avanceret teknik, så er Fabia sagen. Her er der stort set intet avanceret udstyr, og man kan koncentrere sig fuldt om at køre bilen.
En 6,5-tommerskærm giver enkel adgang til telefon, FM- og DAB-radio, og klimaanlægget kan man bare lade stå på AUTO. På rattet finder man ud over hornet ikke så meget som en enkel kontakt, og det er der sikkert mange, der finder beroligende.
Læs også: Motors gruppetest af 10 populære minibiler
En fartpilot er standardudstyr, og den betjenes via en stilk bag rattet. Det er lidt besværligt i starten, men det kan man naturligvis tillære sig.
Det er muligt at bestille bilen med Apple CarPlay, adaptiv fartpilot, flere hjælpesystemer og bakkamera, men det koster en hel del, og tilkøber man det, bliver Fabia hurtigt dyrere, end bilen kan bære.
Video: Kig nærmere på Skoda Fabia
Fin benzinmotor
Den lille 1.0-liters benzinmotor har tre cylindre og er forsynet med en turbolader. Den føles velvillig, og egentlig behøver man ikke mere end det, den kan levere.
Der er fem gear, og man kan ikke få denne udgave med automatgear. Vil man have det, må man først tilkøbe udgaven med 115 hk, og så bliver merprisen i alt 20.000 kr. op til den udgave med automatgear.
Læs også: Motors test af den nye Toyota Yaris
På landevejen kører Fabia glimrende, og man nyder et godt styretøj, ligesom den ret høje siddeposition giver et godt overblik over trafikken.
Affjedringen er fint afstemt, og med det glimrende udsyn og de udmærkede sæder befinder man sig generelt set godt i bilen.
Nødbremsen skuffer
Vi tog Skoda Fabia med på en testtur til FDM Jyllandsringen for at kortlægge dens egenskaber i kritiske situationer. Her oplevede vi, at nødbremsen ikke levede op til vores forventninger, og det er nok desværre et udtryk for bilens alder.
Den bremsede for en forhindring ved 25 km/t., men ved 30 km/t. kunne den ikke længere følge med. Det er simpelthen ikke godt nok.
Læs også: Motors test af Peugeot 208
Man kan dog få en bedre funktion af nødbremsen, hvis man tilkøber den adaptive fartpilot, der kombineres med en bedre radar.
Skoda Fabia fås som stationcar
Pladsforholdene i Skoda Fabia er i mellemgruppen takket være en ret lille akselafstand, og er det et problem, kan Fabia som den eneste i denne klasse fås som stationcar for bare 10.000 kr. ekstra.
Det gør Fabia til noget særligt, når det handler om bagagerummets volumen, selvom det ikke rigtig løser problemet med den begrænsede benplads ved bagsædet.
Samlet set fremstår Skoda Fabia som et o.k. køb for dem, der ikke stiller krav om masser af plads og avanceret teknik. Gør man det, er der mange andre bedre biler på markedet.