Skoda Fabia - fornuftig minibil
Motors vurdering
Skoda Fabia
- Motor
- Komfort
- Økonomi
- Kopholdere
- Ikke friskluftdyser bag
- Ikke tre års garanti
Fabriksdata
-
Motor1.0 liter – 3 cyl.
-
CO2 udledning127 g/km
-
Effekt110 hk
-
Moment200 Nm
-
Topfart196 km/t.
-
Acc. (0-100)9,5 sek.
-
Køreklar vægt1.194 kg
-
Maks. påhængsvægt1.100 kg
-
Bagagerum330 liter
-
Akselafstand247 cm
-
Garanti (bil/lak/rust)2 / 3 / 12
-
MålL:400 cm B:173 cm H:147 cm
Motors tal
- Beregnet økonomi 2,85 kr./km
Fabia er en fin minibil, der ikke rigtigt træder ved siden af, uanset hvilken motor eller udstyrsvariant du vælger. Den er indbegrebet af den fornuftige bil.
Denne testbil er ramt af en justering på prislisterne her i starten af april 2019, hvor netop denne kombination af motor og udstyr p.t. ikke findes på prislisten. Men læs videre, for faktisk forstår vi godt, at Skoda har taget denne variant af prislisten, der er nemlig andre modeller, man bør vælge.
Læs også: Motors test af VW Polo
Derfor fokuserer vi på Fabia mere bredt i denne test for at give dig et indblik i modellens generelle fordele og ulemper.
Fabia kun med tre cylindre
Herhjemme fås Fabia p.t. kun med trecylindrede benzinmotorer. Basismotoren er uden turbo, og her skal man have noget tålmodighed bag rattet. Det går straks kvikkere i de to turboladede motorer med henholdsvis 95 og 110 hk (som testbilen). Umiddelbart er der ikke den store forskel i accelerationen ved hverdagskørsel på de to turbomotorer, kun under kraftig acceleration gør de sidste 15 hk en lille forskel.
Læs også: Motors test af Skoda Fabia som stationcar
Derfor vil de fleste kunne nøjes med den mindre kraftige 95 hk-motor, medmindre de vil have automatgear. Skoda har taget konsekvensen af dette og har fjernet denne 110 hk motor med manuelt gear, hvilket giver god mening. For hvorfor betale 10.000 kr. ekstra for noget, du ikke har udbytte af til hverdag?
Det betyder samtidig, at springet til automatgear er blevet højere, fordi du både betaler for kraftigere motor og automatgearet, så her skal du nu betale 27.000 kr. ekstra. Det er mange penge på en bil, der koster under 200.000 kr.
Lægger sig midt på vejen
Selve motoren trækker fint og er stille, uanset hvor du kører. Samtidig er benzinøkonomien også fornuftig, og mellemaccelerationerne er passende for så lille en bil.
Køreegenskaberne er mindre bemærkelsesværdige, og det skal forstås på den positive måde. Fabia er en bil, hvor fokus er på komfort, og på det punkt leverer den lille Skoda varen.
Læs også: Motors test af Seat Ibiza - billigste turbostationcar
Styretøjet går let, affjedringen er behagelig, og i forhold til bilstørrelsen fungerer den overraskende godt på langture. Den lægger sig nærmest pr. automatik midt i vejbanen og er ganske aflastende for føreren.
Pæn udstyrsliste
Style-varianten er topmodellen, og det kan ses på udstyrslisten. For selvom Fabia trods et facelift i 2018 er ved at blive en ældre model, så får du bl.a. en opgraderet nødbremse og klimaanlæg.
Med Fabia som stationcar får man en bil, der skiller sig ud på bilmarkedet, og som byder på noget unikt.
Du får også en 6,5” trykskærm med Apple CarPlay og Android Auto samt en knap til nøglefri start. Lidt overraskende er nøglefri betjening af dørene ikke standard, men koster blot 3.100 kr. ekstra.
Tilsvarende er den adaptive fartpilot (3.100 kr.) lækker at have, men for at få fuldt udbytte af den, skal den kombineres med automatgear. Det vil være bedste løsning for pendleren eller bilisten, der ofte sidder i kø på vej på arbejde.
Alderen mærkes i kabinen
Den tredje generation af Skoda Fabia kom i 2015, og selvom den fik et fint facelift i 2018, så kan alderen mærkes i kabinen.
Da den kom frem, var den en af klassens mest rummelige, men i dag er den blevet overhalet af især søstermodellerne Seat Ibiza og VW Polo, der har markant bedre benplads på bagsædet. Den byder fortsat på godt udsyn på bagsædet, men den er ikke længere klasseledende.
Læs også: Motors gruppetest af 10 små SUV'er
Testbilen er den almindelige hatchback, men Fabia er en af få minibiler, som stadig fås som stationcar. Merprisen for at få stor bagklap og et bagagerum på hele 530 liter er blot 10.000 kr., og det tilvalg får en anbefaling herfra.
Med Fabia som stationcar får man en bil, der skiller sig ud på bilmarkedet, og som byder på noget unikt. Kombineret med det smarte facelift, med ny radio i kabinen og bedre nødbremse gør det den ellers aldrende Fabia til et attraktivt køb.