Suzuki Swift – Sikkerheden driller en ellers fin minibil

Siden Suzuki relancerede Swift i 2005, har minibilen været blandt klassens mest køreglade og mest økonomiske biler. Og det med prisen holder Suzuki fast i. Startprisen er på 170.000 kr., men i den udgave savner vi væsentligt udstyr, som f.eks. sædevarme og et højdejusterbart førersæde.

I topmodellen, der hedder Desire, får man dette udstyr foruden læderrat, friskluftdyser til bagsædet, klimaanlæg og seks i stedet for to højttalere. Merprisen er 30.000 kr., og selvom det er mange penge i denne bilklasse, svarer det til beskedne 20 øre mere pr. kilometer eller godt 300 kr. ekstra om måneden, når man ser udgifterne over et ejerskab på fem år og 100.000 km.

Så kører man mange kilometer i bilen, er merprisen for Desire givet godt ud i forhold til bedre komfort og indeklima i bilen.

Hvor meget plads er der i Suzuki Swift?

Swift er en lille bil, men det er primært i bagagerummet, at man føler, at pladsen er begrænset. Her er 265 liter, og det er klart til den klejne side i forhold til konkurrenterne i miniklassen.

Bagsædet er derimod overraskende rummeligt, og selv to voksne kan sidde hæderligt med god plads til fødderne under forsæderne. De kan også nyde de relativt store sideruder, der giver et godt udsyn. 

Foran betyder det højdejusterbare førersæde, at man kan finde en mere optimal kørestilling. Selve betjeningen er fin, men det er irriterende, at det er svært at slukke for alarmen for overskridelse af hastighedsgrænserne. For selvom bilen generelt er god til at læse farttavlerne, så rammer den ikke rigtigt alle steder, og så ender man med både at få falske advarsler og småstressende biplyde.

Tanken bag systemet er god, men i Swift virker det desværre ikke helt efter hensigten.

Hvordan kører en Suzuki Swift?

Hvor Swift tidligere havde appetit på en snoet landevej, er den nyeste generation mere fokuseret på komfort. Undervognen er blød, styretøjet går let og er uden indlevelse.

Det bakkes op af bløde sæder, der på forhånd har opgivet at holde fast på kroppen. Swift har med denne generation dermed skiftet karakter, så det nu er komforten, der er i fokus. Den adaptive fartpilot fungerer godt og er med til at gøre langturene lidt mere afslappende.

Motoren har nu tre i stedet for fire cylindre, og det giver i teorien et lidt bedre bundtræk. Men motoren føles svag, og accelerationen virker langsom især ved motorvejshastighed. Til gengæld er brændstoføkonomien både på papiret og i virkeligheden ganske flot.

Skal man vælge en Suzuki Swift?

Prisen er lav og udstyrsniveauet højt, og selvom Swift ikke er så svingglad som tidligere, kommer man frem. Det er en bil, hvor man umiddelbart får, hvad man betaler for.

Altså hvis det ikke lige var for bilens skuffende sikkerhedstest hos Euro NCAP. Her har Euro NCAP i de seneste år indført mange nye testprocedurer, hvor man nu også vurderer bilernes elektroniske sikkerhedssystemer, samt hvor meget udstyr som selealarmer og nødbremser, der er i bilerne.

Men der, hvor Swift denne gang overrasker negativt, er på den klassiske crashtest. Det er selve bilens konstruktion, der ikke er stærk nok, og dermed får den nye generation af Suzuki Swift kun en samlet vurdering på tre ud af fem stjerner.

Det gør, at Swift ikke kan få en ubetinget anbefaling herfra, og derfor trækker vi vores samlede vurdering af bilen ned til fire stjerner.