Det er en tung ingeniøropgave at give den selvkørende bil alle de sensorer, den behøver, for altid at kunne køre sikkert på egen hånd. Men det kan virke overskueligt i forhold til, hvordan mennesker og robotbiler skal lære at omgås hinanden i bytrafik. Særligt når bilen er førerløs.
- Hvordan kan selvkørende biler blive gode medborgere? Hvordan kan vi opnå social accept af dem, lyder det lidt overraskende fra en Nissan-ekspert, professor Melissa Cefkin, da Motor møde hende ved et seminar om selvkørende biler ved den amerikanske CES-messe.
Antropolog hos bilproducent
Hun er ikke en person, man ikke lige venter at finde hos en bilproducent. Hun er antropolog og arbejder i Nissan Research Center, som har særligt fokus på selvkørende biler. Jo mere hun går i detaljer med mulige konflikter i dagligdags bytrafik, jo mere oplagt virker det, at bilproducenter nu behøver den type medarbejdere.
Hun fortsætter med at stille flere spørgsmål end komme med svar:
Trafik er en social handling
- Trafik er en social handling. Hvordan ’forhandler’ vi med en maskine? Beslutninger i bl.a. trafik er en særdeles kompliceret proces, der bygger på sanser, erfaringer og værdier, siger Cefkin til Motor.
- Bilerne har jo ingen social sans eller norm, tilføjer hun.
Antropologen forestiller sig, at det skal løses ved dels, at bilen er født med en vis grundviden og ’værdier’, dels ved at den lærer undervejs – gennem sin egen kunstige intelligens og ved informationer fra andre selvkørende biler i området.
Forstå den selvkørende bil
Mennesker og (selvkørende) biler skal forstå modpartens intentioner, og dernæst skal de selvkørende biler respondere hensigtsmæssigt.
Det kan være mere svært, end det lyder. Hvis en selvkørende bil skal dreje, hvor der er et fodgængerfelt, hvordan ’forhandler’ robot og menneske om, hvem der skal have retten til vejen?
Bilen vil bruge afviserblinket og måske dreje forhjulene, men når håndtegn, kropssprog og øjenkontakt er udelukket, hvordan træffes den endelige beslutning om, hvem der går først?
SE OGSÅ: Samfundet vil tjene på selvkørende biler
Når det gælder to selvkørende biler, er problemet næppe så stort. De kan let fortælle hinanden om position og hensigter.
Melissa Cefkin mener, at der kan være behov for nye signaler fra selvkørende biler, måske i form af tekst eller farver. F.eks. ’Jeg har set dig’. Eller ’Nu kører jeg frem.’
Hvad med 'unormale' situationer?
- Hvordan lærer man en selvkørende bil at bryde reglerne, f.eks. at krydse fuldt optrukne linjer, lyder det fra chefen for Nissan Research Center, Maarten Sierhuis, da Motor møder den tidligere Nasa-specialist.
SE OGSÅ: Den førerløse bil skal hjælpes
Der er også konflikten med, at nogle trafikanter vil snylte på den selvkørende bil – lidt som det kan ske med en køreskolebil. Når man ved, den er forsigtig – og altid vil stoppe, hvis der kommer noget ind foran den – kan det være fristende at udnytte det. Og så kan den selvkørende hænge længe i krydset.
Enorm forskel fra land til land
Hvad der er socialt acceptabelt, varierer særdeles meget fra land til land, fra verdensdel til verdensdel. Antropologen viser videooptagelser fra et kryds i Sao Paulo, Brasilien, en rundkørsel i Teheran, Iran, og en gade i San Francisco, USA.
Man behøver næppe have set filmene for at forstå, at regler og ikke mindst trafikkultur er fuldstændig forskellige. I Europa kan man tage Sverige og Italien som nogle yderpunkter.
Hvad når der kun er plads til én bil?
Og hvordan med en smal gade i Tokyo, hvor der er dårlige oversigtsforhold og kun plads til én bil i alt i begge retninger: Hvordan ’aftaler’ den manuelle og den automatiske bil lige den situation?
Melissa Cefkin forudser en stor opgave med at oplære selvkørende biler i at forstå den trafikkultur, den til enhver tid befinder sig i.
Velkommen til en kompliceret fremtid.
SE OGSÅ: FDMs specialsektion om selvkørende biler