En ny Kia Ceed er på vej. Den kommer i andet halvår af 2018, altså om først om et år, men Kia varmer nu op til den vigtige nyhed.
Det sker med denne konceptbil, der adskiller sig markant fra dagens Ceed. Formgivningen på konceptet, som vises på Frankfurt-udstillingen midt i september, er meget emotionel og med flydende, vovede linjer.Kia har det med at overdrive en hel del med sine konceptbiler – det så vi bl.a. med forløberen for Kia Optima stationcar. Men der er grund til at tro, at Kia giver mere gas med Ceeds design, når det kommer til stykket.
SE OGSÅ: Nærmere kik på Kias store stationcar
Ceed - nu med almindelig retskrivning?
Konceptbilen med det interne navn KED-12 kaldes Proceed. Det er også navnet med dagens tredørs udgave af Ceed.
En interessant detalje er, at Kia skriver navnet på konceptbilen lige ud ad landevejen: 'Proceed'. I dag anvender mærket den mærkelige og opstyltede stavemåde 'pro_cee’d'. Måske er Kia ved at komme til fornuft, også når det gælder den almindelige Ceed, som mærket i dag bogstaverer cee’d.
Udstillingsbilen er en ny karosseritype for Kia. Den femdørs bil minder om en fastback eller shooting brake, og dermed kunne det se ud til, at Kia vælger utraditionelle former, som Hyundai også gør det med søsterbilen i30 Fastback.SE OGSÅ: Koreansk kreativitet: sedan-coupé-hatchback
Designet i Tyskland
Om konceptbilen mest ligner den kommende femdørs eller stationcar – eller om der kommer en sådan shooting brake – er svært at bedømme. Konceptbilen kunen også komem til at afløse den tredørs Proceed, idet tredørs biler er stærkt på retur.
Konceptbilen er designet på Kias europæiske designcenter i Frankfurt. Om det samme gælder produktionsudgaven, siger Kia ikke noget om.