Vejstriber forsømmes i kommuner

Malingen på vejene opfriskes efter behov, men flere steder er vejstriberne næsten væk, og det går ud over trafiksikkerheden.

Trafik

Stoplinjerne på denne vej i Brøndby Kommune er ikke helt up to date, selv om kommunen selv mener, at vejene holdes i god stand.
Stoplinjerne på denne vej i Brøndby Kommune er ikke helt up to date, selv om kommunen selv mener, at vejene holdes i god stand.
Når man kører ad rute 151 langs kysten fra Greve og nordpå til København, er striberne på vejen ikke altid til at få øje på. Mange steder er de udvisket, og det er angiveligt længe siden, de har set en klat maling.

– Jeg passerer dagligt Greve, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby og Hvidovre, og der er væsentlige problemer med vejstriber på ruten. Indimellem kommer der nye striber, men det overordnede indtryk er, at der spares på færdselssikkerheden i de kommuner. Især ved lysregulerede kryds mangler der stoplinjer i udpræget grad, og det er da alvorligt, forklarer Ivan Thornholm, der er pendler til Avedøre Holme og bor i Greve.

Han har skrevet om problemerne i sin kommune til FDM i forbindelse med det forestående kommunalvalg.

LÆS MERE: Er der noget i vejen i din kommune

Genopfrisker efter behov

De værste steder på ruten, da FDM kørte på den i starten af november, var i Greve Kommune og Brøndby Kommune.

Er det tydeligt, at vejen deles op af striberne her? Det mener de i Greve Kommune.
Er det tydeligt, at vejen deles op af striberne her? Det mener de i Greve Kommune.
I Greve fører kommunen ikke en samlet statistik over, hvor og hvornår de maler striber på vejene.

– Vi opstriber efter behov og ikke efter et fast interval. Der er stor forskel på, hvor længe en opstribning holder. Det beror på et konkret skøn, hvornår vi vælger at genopfriske striber, forklarer vejingeniør Michael Løgstrup fra Teknik & Miljø i Greve Kommune.

I både 2011 og 2012 brugte kommunen ca. 400.000 kr. på vejstriber.

– Vi mener, at vi holder vores veje i en forsvarlig stand. Hvis vi vurderer, at striberne mangler eller er så utydelige, at det er uforsvarlig for færdslen, opstriber vi dem.

Skal ikke gå ud over trafiksikkerheden

I Brøndby Kommune er der ligeledes vedligeholdelse efter behov.

– Hvis de er helt slidt væk, er de selvfølgelig ikke trafiksikkerhedsmæssigt forsvarlige. Så vi prøver at optegne dem, inden vi når dertil. Der kan dog opstå korte perioder i forbindelse med gravearbejde, hvor der mangler afstribning, forklarer Mads M. Heuer, trafikplanlægger og vejingeniør i Teknisk forvaltning i Brøndby Kommune.

I 2011 brugte kommunen 250.000 kr. på vejmarkering, mens beløbet steg til 1.215.000 kr. i 2012 pga. mange anlægsprojekter.

LÆS MERE: Kommuner lader veje forfalde

Vejstriber trænger til ekstra midler

En undersøgelse foretaget af FDM blandt teknikforvaltningerne i 35 af landets kommuner viser, at 86 procent mener, at kommunen har et efterslæb på vejene. Heraf er vejstriber det næstmest forsømte område.

Det går ud over trafiksikkerheden, og når kommunerne skal vurdere vejenes sikkerhed, angiver 23 procent, at den er ”dårlig”.

På spørgsmålet: Hvilke områder trænger særligt til at få tilført ekstra midler?, svarer halvdelen af kommunerne, at der skal flere penge til vejstriber.

Kommunernes svar:
Vejenes slidlag: 90 procent
Striber på vejene: 50 procent
Vejhuller: 43 procent
Autoværn: 33 procent
Skilte: 27 procent
Lyssignaler: 17 procent

Kilde: FDM/Voxmeter
 

LÆS MERE: FDMs tema om kommunalvalget