I 1960erne fik Daihatsu ligesom så mange andre japanske bilproducenter italienske designhuse til at slå stregerne til nogle af deres modeller.
For Daihatsus vedkommende var det Vignale, der tegnede firmaets første firedørs bil, Compagno, der var i produktion fra 1963 til 1970.

Den Vignale-designede bil har været inspiration til konceptbilen DN Compagno, som Daihatsu viser på årets Tokyo Motor Show.
Til 'aktive seniorer'
Ifølge Daihatsus chefdesigner Toshio Shibagaki er Daihatsu DN Compagno designet med aktive seniorer for øje. Det udmønter sig særligt ved, at kabinen er indrettet omkring to personer, mens bagsædet og den stærkt faldende taglinje kun levner plads til små personer. Børnebørnene, måske?
Læs mere: Daihatsu dominerer i småtingsafdelingen
Bilen ser en smule akavet ud på billeder, men vinder ved nærmere øjesyn.
Bilen ser en smule akavet ud på billeder, men vinder ved nærmere øjesyn. Der er noget charmerende afvæbnende over linjerne, som leder tankerne hen på en legesyg hundehvalp.
DN Compagno har en længde på 420 cm, hvilket placerer den i samme klasse som Toyota Yaris.
Bygget på ny platform
Bilen er udviklet på Daihatsus nye Daihatsu New Global Architecture (DNGA) og er konstrueret til at kunne udstyres med enten en 1.0-turbomotor eller 1.2-hybridteknologi – motorer, der begge er i Toyotas program.
Og hvorfor så lige Toyota-motorer? Fordi Toyota ejer Daihatsu og gennem nogle år har arbejdet på at positionere mærket som et undermærke i Japan. Der er endnu ingen planer om igen at tage Daihatsu til Europa.
Læs mere: Daihatsu opgiver Europa