Lejere må se langt efter ladestandere

Ejer du dit eget hus, kan du købe din helt egen lader til carporten. Men bor du til leje, skal du overbevise foreningen og fællesskabet om, at det er en god idé at investere i ladestandere. Almene boliger har særlige udfordringer

Lejere må se langt efter ladestander
Bilist

Udfordringen for de lejere, der har investeret i en elbil, er til at få øje på. For hvor­for hive penge op af fælleskassen til en dyr ladestander, hvis stort set ingen i beboerforeningen har elbil? Skulle forslaget blive stillet på fællesmødet, vil der forment­lig overvejende være nedadvendte tommelfingre fra naboerne.

Marianne Feltmann, der bor til leje i Amalieparken i Vallensbæk, har overvejet at tage spørgsmålet om en ladestander på områdets p-plads op i lejerforeningen.

”Men jeg har egentlig drop­pet tanken igen, da jeg slet ikke kan forestille mig, at der vil være flertal for at etablere ladestandere, når der ikke er flere med elbil. Vi er kun to herude, så vidt jeg ved”, siger Marianne Feltmann.

Hun er ærgerlig over, at det ikke er blevet en del af området som f.eks. en legeplads og bænke.

”Det betyder jo også, at ingen andre vil købe en elbil, når der ikke er mulighed for at lade”.

Læs mere: Svært at have elbil i etageejendom

Begrænset efterspørgsel

Ejendomsinvesteringsselskabet Dades har bygget de nyeste byg­ninger, der blev taget i brug i 2018.

”Der var ingen efterspørgsel fra vores andre boligprojekter og generelt i markedet på daværen­de tidspunkt i 2015, så det blev valgt fra. Vi oplever stadig ikke en generel efterspørgsel, men det er sikkert noget, der vil stige. I to af vores butikscentre har vi etab­leret ladestandere, og forbruget er i snit seks opladninger pr. stan­der pr. måned. Så markedet er der ikke helt endnu”, siger projektud­viklingsdirektør hos Dades Bjar­ne Erik Sørensen.

Om der kommer ladestandere i området, skal besluttes af grundejerforeningen.

Læs mere: Opladning af elbil og plugin hybrid

Hvem sælger strømmen?

Som lejer af en af landets alme­ne boliger vil det være op til be­boerne i boligafdelingen, om der skal bruges penge på at opsæt­te ladestandere. Men selvom der skulle være flertal, så kan beboer­ne ikke nødvendigvis få det, som de vil. Den såkaldte sideaktivitetsbekendtgørelse, der bestem­mer, hvilke aktiviteter afdelinger­ne må foretage sig, spænder ben.

”Ladestandere kan lovligt etableres, men de kan kun tages i brug, hvis en ekstern leverandør overtager driften og bl.a. håndte­rer brugen. Der er ikke hjemmel i lovgivningen til, at hverken en af­deling eller boligforening kan dri­ve ladestanderen”, forklarer Sanne Steen Pedersen, chefjurist i BL, der er interesseorganisation for ca. 530 almene boligforeninger.

Hun påpeger, at BL gerne medvirker til en grøn omstilling i det omfang, det efterspørges i bo­ligforeningerne og er økonomisk forsvarligt for beboerne. Det er i den sammenhæng afgørende at få en afklaring af, hvordan ladestan­dere kan etableres og driftes i bo­ligafdelingerne. Det vil kræve en ændring af bekendtgørelsen, hvis de selv skal drifte ladestandere.

Alt om elbiler

Mange udfordringer

Det betyder, at afdelingen er tvunget til at vælge – og ikke mindst blive enig om – en bestemt udbyder i stedet for at have egen ladeboks, hvor hver enkelt elbil­ejer ikke er bundet af et abon­nement og kan lade og betale for den strøm, vedkommende bruger.

Selvom den boligforening, som boligafdelingen er medlem af, ta­ger initiativ til at opføre standere, er der udfordringer, siger admini­strerende direktør i Boligforenin­gen AAB Christian Høgsbro:

”Vi har netop vedtaget en ny byggepolitik, hvor klimahensyn vil afspejle sig i bygningernes ud­formninger og energiforbrug, og p-pladser med mulighed for op­ladning af elbiler vil også komme i spil. Den nye lovgivning vil på­lægge boligforeningerne at for­berede p-pladser til ladestandere ved nybyggeri eller større ombyg­ninger, men det ændrer ikke ved, at der er udfordringer med hånd­tering af driften af ladestander­ne. En central udfordring er dog også, at det kan være forbundet med meget store udgifter, hvis en forening af vores størrelse rul­ler elladepladser ud i stor stil i alle afdelinger. Det vil betyde stigen­de huslejer for beboerne, og vi „ri­sikerer“ at bruge mange penge på en løsning, der ikke efterspør­ges af mange beboere”.

En løsning kunne være, at afdelingerne stil­ler et vist antal p-pladser til rådig­hed, mens leverandøren afholder udgifterne til etablering.

Læs mere: Hjælp til god ladestil

For dyrt og svært

Ingen lader? Her kan du få el

Har du ikke mulighed for at lade ved din bopæl, kan du finde energi til bilen andre steder.

Offentlige ladere fra alle selskaber kan benyttes, men det er billigst med abonnement hos den udbyder, der ejer stan­deren. Find dem nær arbejdspladsen, supermarkedet eller steder, du holder i længere tid.

Superladepladser findes primært langs motorvejsnettet.

Søg en lader i appen PlugShare.

Ca. 2,5 mio. danskere bor til leje – heraf bor den ene million i al­mene boliger. FDM mener, at sta­ten må gøre det mere attraktivt at etablere ladestandere.

”Som det er nu, er det så dyrt og besværligt at etablere ladestan­dere, at den grønne omstilling ikke kommer til at ske ved lejeboliger­ne. Desuden risikerer beboerne at være bundet til den udbyder, der sætter standere op ved deres leje­bolig. Men det vil ofte give mere mening, hvis foreningerne selv etablerer standere og står for drif­ten”, siger Torben Lund Kudsk, af­delingschef i FDM.

Der er lovgivning på vej med krav om forberedelse til eller op­stilling af et bestemt antal lade­standere ved etablering og reno­vering af boliger og p-pladser.

”Men antallet er ret begræn­set, og det er først fuldt imple­menteret i 2025. Kravene kan med fordel fremrykkes. I Nor­ge kan man søge om støtte til at etablere ladestandere, og det bør også være en mulighed herhjem­me. Desuden bør staten give mu­lighed for billige lån til etablering af ladestandere, så udgifterne hol­des nede for en forening. Tilmed er det voldsomt dyrt at trække strøm med tilslutningsbidrag. Det skal der også gøres noget ved”, si­ger Torben Lund Kudsk.

En parkeringsplads til en elbil koster 20-30.000 kr. med alt arbejde og udstyr inklu­deret, men der kan være stor forskel på prisen ud fra bl.a. opbygningen af p-området.

Læs mere: FDMs forsikring til elbil er kåret til markedets bedste

Afventende minister

Men boligministeren har ikke tænkt sig at fremskynde kravene i EU’s bygningsdirektiv.

”Jeg synes, der er fundet en god balance mellem hensynet til vores ambitioner for den grønne omstilling og til de bygningseje­re, der bliver pålagt merudgifter. Krav om etablering af ladestan­dere i eksisterende bygninger vil medføre en merudgift for ejer­ne af de pågældende bygninger, så en omstillingsperiode frem til 2025 er hensigtsmæssig”, ly­der svaret fra boligminister Ka­are Dybvad Bek.

Han afventer samtidig anbe­falingerne fra kommissionen for grøn omstilling af personbiler, der ventes klar i løbet af året, og vil da se på, om der er noget i byggelov­givningen, der skal justeres.

Boligforeninger skal hel­ler ikke forvente en økonomisk håndsrækning til ladestandere.

”Men jeg vil gerne se nærme­re på, om det kan gøres nemme­re for almene boligorganisationer at etablere opladningsmulighe­der for elbiler”, siger Kaare Dyb­vad Bek.

På spørgsmålet om, hvilke ini­tiativer boligministeren vil tage for at øge antallet af ladestande­re på offentlige områder, henviser han til, at regeringen har igang­sat et arbejde med at afklare, hvor­dan målsætningen om reduktion af CO2-udledningen med 70 procent i 2030 kan nås – bl.a. med fokus på, hvordan placering af ladeinfra­struktur ikke udgør en barriere for udbredelsen af elbiler.