Udfordringen for de lejere, der har investeret i en elbil, er til at få øje på. For hvorfor hive penge op af fælleskassen til en dyr ladestander, hvis stort set ingen i beboerforeningen har elbil? Skulle forslaget blive stillet på fællesmødet, vil der formentlig overvejende være nedadvendte tommelfingre fra naboerne.
Marianne Feltmann, der bor til leje i Amalieparken i Vallensbæk, har overvejet at tage spørgsmålet om en ladestander på områdets p-plads op i lejerforeningen.
”Men jeg har egentlig droppet tanken igen, da jeg slet ikke kan forestille mig, at der vil være flertal for at etablere ladestandere, når der ikke er flere med elbil. Vi er kun to herude, så vidt jeg ved”, siger Marianne Feltmann.
Hun er ærgerlig over, at det ikke er blevet en del af området som f.eks. en legeplads og bænke.
”Det betyder jo også, at ingen andre vil købe en elbil, når der ikke er mulighed for at lade”.
Læs mere: Svært at have elbil i etageejendom
Begrænset efterspørgsel
Ejendomsinvesteringsselskabet Dades har bygget de nyeste bygninger, der blev taget i brug i 2018.
”Der var ingen efterspørgsel fra vores andre boligprojekter og generelt i markedet på daværende tidspunkt i 2015, så det blev valgt fra. Vi oplever stadig ikke en generel efterspørgsel, men det er sikkert noget, der vil stige. I to af vores butikscentre har vi etableret ladestandere, og forbruget er i snit seks opladninger pr. stander pr. måned. Så markedet er der ikke helt endnu”, siger projektudviklingsdirektør hos Dades Bjarne Erik Sørensen.
Om der kommer ladestandere i området, skal besluttes af grundejerforeningen.
Læs mere: Opladning af elbil og plugin hybrid
Hvem sælger strømmen?
Som lejer af en af landets almene boliger vil det være op til beboerne i boligafdelingen, om der skal bruges penge på at opsætte ladestandere. Men selvom der skulle være flertal, så kan beboerne ikke nødvendigvis få det, som de vil. Den såkaldte sideaktivitetsbekendtgørelse, der bestemmer, hvilke aktiviteter afdelingerne må foretage sig, spænder ben.
”Ladestandere kan lovligt etableres, men de kan kun tages i brug, hvis en ekstern leverandør overtager driften og bl.a. håndterer brugen. Der er ikke hjemmel i lovgivningen til, at hverken en afdeling eller boligforening kan drive ladestanderen”, forklarer Sanne Steen Pedersen, chefjurist i BL, der er interesseorganisation for ca. 530 almene boligforeninger.
Hun påpeger, at BL gerne medvirker til en grøn omstilling i det omfang, det efterspørges i boligforeningerne og er økonomisk forsvarligt for beboerne. Det er i den sammenhæng afgørende at få en afklaring af, hvordan ladestandere kan etableres og driftes i boligafdelingerne. Det vil kræve en ændring af bekendtgørelsen, hvis de selv skal drifte ladestandere.
Mange udfordringer
Det betyder, at afdelingen er tvunget til at vælge – og ikke mindst blive enig om – en bestemt udbyder i stedet for at have egen ladeboks, hvor hver enkelt elbilejer ikke er bundet af et abonnement og kan lade og betale for den strøm, vedkommende bruger.
Selvom den boligforening, som boligafdelingen er medlem af, tager initiativ til at opføre standere, er der udfordringer, siger administrerende direktør i Boligforeningen AAB Christian Høgsbro:
”Vi har netop vedtaget en ny byggepolitik, hvor klimahensyn vil afspejle sig i bygningernes udformninger og energiforbrug, og p-pladser med mulighed for opladning af elbiler vil også komme i spil. Den nye lovgivning vil pålægge boligforeningerne at forberede p-pladser til ladestandere ved nybyggeri eller større ombygninger, men det ændrer ikke ved, at der er udfordringer med håndtering af driften af ladestanderne. En central udfordring er dog også, at det kan være forbundet med meget store udgifter, hvis en forening af vores størrelse ruller elladepladser ud i stor stil i alle afdelinger. Det vil betyde stigende huslejer for beboerne, og vi „risikerer“ at bruge mange penge på en løsning, der ikke efterspørges af mange beboere”.
En løsning kunne være, at afdelingerne stiller et vist antal p-pladser til rådighed, mens leverandøren afholder udgifterne til etablering.
Læs mere: Hjælp til god ladestil
For dyrt og svært
Ingen lader? Her kan du få el
Har du ikke mulighed for at lade ved din bopæl, kan du finde energi til bilen andre steder.
Offentlige ladere fra alle selskaber kan benyttes, men det er billigst med abonnement hos den udbyder, der ejer standeren. Find dem nær arbejdspladsen, supermarkedet eller steder, du holder i længere tid.
Superladepladser findes primært langs motorvejsnettet.
Søg en lader i appen PlugShare.
Ca. 2,5 mio. danskere bor til leje – heraf bor den ene million i almene boliger. FDM mener, at staten må gøre det mere attraktivt at etablere ladestandere.
”Som det er nu, er det så dyrt og besværligt at etablere ladestandere, at den grønne omstilling ikke kommer til at ske ved lejeboligerne. Desuden risikerer beboerne at være bundet til den udbyder, der sætter standere op ved deres lejebolig. Men det vil ofte give mere mening, hvis foreningerne selv etablerer standere og står for driften”, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM.
Der er lovgivning på vej med krav om forberedelse til eller opstilling af et bestemt antal ladestandere ved etablering og renovering af boliger og p-pladser.
”Men antallet er ret begrænset, og det er først fuldt implementeret i 2025. Kravene kan med fordel fremrykkes. I Norge kan man søge om støtte til at etablere ladestandere, og det bør også være en mulighed herhjemme. Desuden bør staten give mulighed for billige lån til etablering af ladestandere, så udgifterne holdes nede for en forening. Tilmed er det voldsomt dyrt at trække strøm med tilslutningsbidrag. Det skal der også gøres noget ved”, siger Torben Lund Kudsk.
En parkeringsplads til en elbil koster 20-30.000 kr. med alt arbejde og udstyr inkluderet, men der kan være stor forskel på prisen ud fra bl.a. opbygningen af p-området.
Læs mere: FDMs forsikring til elbil er kåret til markedets bedste
Afventende minister
Men boligministeren har ikke tænkt sig at fremskynde kravene i EU’s bygningsdirektiv.
”Jeg synes, der er fundet en god balance mellem hensynet til vores ambitioner for den grønne omstilling og til de bygningsejere, der bliver pålagt merudgifter. Krav om etablering af ladestandere i eksisterende bygninger vil medføre en merudgift for ejerne af de pågældende bygninger, så en omstillingsperiode frem til 2025 er hensigtsmæssig”, lyder svaret fra boligminister Kaare Dybvad Bek.
Han afventer samtidig anbefalingerne fra kommissionen for grøn omstilling af personbiler, der ventes klar i løbet af året, og vil da se på, om der er noget i byggelovgivningen, der skal justeres.
Boligforeninger skal heller ikke forvente en økonomisk håndsrækning til ladestandere.
”Men jeg vil gerne se nærmere på, om det kan gøres nemmere for almene boligorganisationer at etablere opladningsmuligheder for elbiler”, siger Kaare Dybvad Bek.
På spørgsmålet om, hvilke initiativer boligministeren vil tage for at øge antallet af ladestandere på offentlige områder, henviser han til, at regeringen har igangsat et arbejde med at afklare, hvordan målsætningen om reduktion af CO2-udledningen med 70 procent i 2030 kan nås – bl.a. med fokus på, hvordan placering af ladeinfrastruktur ikke udgør en barriere for udbredelsen af elbiler.