Skiltegenkendelsen læser skiltene forkert

Systemet i Johan Mogensens bil, der skal aflæse hastigheds­grænserne, fungerer, som vinden blæser. Teknikken, der skulle aflaste føreren, skaber i stedet farlige situationer i trafikken

Johans bil læser skiltene forkert
Bilist

Johan Mogensen købte i for­året 2018 en halvandet år gammel Audi Q7 med bl.a. adaptiv fartpilot og vejskiltegen­kendelse, der skal tilpasse hastig­heden i forhold til skiltningen, vejforløbet og den øvrige trafik. Men det med skiltene har bilen indimellem svært ved.

Da jeg tidlige­re har været ude for et trafikuheld, var det vigtigt for mig, at vi fik en meget sikker bil med avancerede assistentsystemer.

”Når jeg f.eks. kører på mo­torvejen i anden vognbane, så kan bilen finde på at bremse, blot fordi jeg kører forbi en frakør­sel. Den hugger bremsen i, og det forventer mine medtrafikanter ikke. Omvendt sætter den ikke nødvendigvis hastigheden ned, selvom den kører forbi et byskilt. Min bil er farlig for mig, fordi den laver irrationelle og uventede handlinger”, fortæller Johan Mo­gensen.

Gik efter en sikkert bil

Han har også oplevet, at bilen satte farten ned, fordi den læste et Tempo 100-klistermærke bag på en campingvogn.

”Jeg synes ikke, det er tilfreds­stillende, og det irriterer mig ærlig talt virkelig meget. Da jeg tidlige­re har været ude for et trafikuheld, var det vigtigt for mig, at vi fik en meget sikker bil med avancerede assistentsystemer, som selvfølge­lig skulle fungere. Det er da ikke et urimeligt krav at stille”, siger Jo­han Mogensen.

Bilen havde kun kørt 11.000 km, da han købte den, men for­handleren er gået konkurs, så det er ikke muligt at klage. Den lo­kale Audi-forhandler mener ikke, der er fejl i systemet, og kan derfor ikke hjælpe, selvom bilen var købt med udvidet fabriksgaranti.

Skiltegenkendelse
Skiltet med fartbegrænsning på 60 km/t. er aflæst. Alligevel kører Audien videre med for høj fart, selvom den selv skulle korrigere

Ny teknik kan fejle

FDM har set på problemet, men kan desværre ikke løse det for Jo­han Mogensen. Selvom systemet ikke altid virker helt efter hen­sigten, er der som udgangspunkt ikke tale om en fejl i systemet.

”Det er en vurdering af, hvor­vidt produktet reelt er fejlbehæf­tet, eller om systemet er, som det skal være. Det er ikke alle uhen­sigtsmæssigheder, man kan rekla­mere over, da produkter kan have svagheder, som man må accep­tere”, forklarer jurist i FDM Mi­chael Ern Nielsen.

Dog skal produkter med even­tuelle svagheder overholde, hvad de lover.

”Hvis produktet er oversolgt af forhandleren, kan vi evt. hjæl­pe med at få en kompensation el­ler få ophævet købet hos forhand­leren. Men i dette tilfælde er han gået konkurs, så det kan ikke lade sig gøre. Med hensyn til garanti­en, så er der ikke noget at kom­me efter, da skiltegenkendelsen som sådan ikke er i stykker. Der er ikke tale om en produktionsfejl. Den fungerer bare ikke så godt”, siger Michael Ern Nielsen.

Er du i tvivl om dine rettigheder, kan du som medlem kontakte FDM:
FDM rådgivning

Afprøv teknikken inden købet

FDM-juristen opfordrer til, at man prøvekører bilen med sy­stemerne for at se, om man kan lide dem, inden man evt. vælger at købe bilen.

Johan Mogensen er færdig med at „prøvekøre“ sin bils system:

”Systemet fungerer efter min mening ikke, og jeg er begyndt ikke at have det slået til. Det vir­ker ikke, som det bør, og det er usikkert at køre med.”

Læs mere: FDMs guide til trygt bilkøb

Du skal selv køre bilen

Der er kommet meget elektronisk sikkerhedsudstyr, der skal hjælpe dig med at styre bilerne, men teknikken er langtfra klar til at erstatte dig. Selvom man kan få et andet indtryk fra bilreklamer, så er syste­merne blot medhjælpere, der kan gøre det lidt nemmere for dig at køre bilen og mindske risikoen for ulykker. Du skal stadig selv holde på rattet og være opmærksom.

Motors testkørere har prøvet at køre med samtlige nye systemer og kan konstatere, at det ikke er alle, der fungerer lige godt.

”Tag f.eks. de såkaldte linjevogtere, der advarer, når du er på vej ud af din vognbane eller måske helt ud i rabatten. De virker meget forskelligt afhængigt af bilmodellen. Nogle er stort set perfekte og advarer og retter bilen op på den helt rigtige måde. Andre har meget sværere ved at hjælpe chaufføren og kan være en belastning at køre med”, siger Motors biltekniske redaktør, Søren W. Rasmussen.

Desuden kan systemerne blive påvirket af bl.a. vejret og dårlig infrastruktur som f.eks. manglende vejstriber. I tilfældet med skilte­genkendelse, så kan nye biler ikke læse de særlige danske byskilte, der også fungerer som farttavler, da de ikke er europæisk standard. Så efter et byskilt ved bilen ikke, at fartgrænsen er sat ned til 50 km/t.

Læs mere: Hvad er skiltegenkendelse?

Kend din bil

En anden udfordring med de nye systemer er, at bilisterne skal sætte sig ind i, hvordan ekstraudstyret virker.

”Det er vigtigt at læse instruktionsbogen og kende systemernes egenskaber og begrænsninger. Vi får henvendelser fra folk, der f.eks. har den opfattelse, at når bilen har automatisk nødbremse, så behø­ver de ikke være så opmærksomme under kørslen, fordi bilen jo selv sørger for at bremse. Men bilen hjælper blot med at bremse, lige før det evt. går galt, så det er ingen garanti for, at der ikke sker en ulykke”, siger Søren W. Rasmussen.

Så uanset antallet af hjælpemidler i bilen skal man altid være op­mærksom på kørslen.

”Du skal som fører altid være i stand til at gribe ind og tage fuld kontrol over bilen, hvis det bliver nødvendigt”, påpeger Motors bil­tekniske redaktør.