Hold pause på motorvejenes små oaser

Der er mange fine rastepladser på det danske motorvejsnet. Men der kan være mere fred og nye oplevelser blot få hundrede meter fra motorvejen. Motors trafik- og vejekspert har fundet 10 alternative steder at holde pause på turene rundt i Danmark.

Hold pause på nye steder og få nye oplevelser - som her ved Storebæltsbroen.
Bilist

Pauser skal der til på turene rundt i Danmark. De store rastepladser ved motorvejene gør det bekvemt at strække ben, tanke eller lade bilen, få en kop kaffe og besøge et toilet. Men der kan være trængsel, og måske har du været på den samme rasteplads snesevis af gange.

Så måske er det tid til at prøve noget nyt på turen?

De små rastepladser på motorvejene kan være et alternativ, men hvis man bruger to-fem minutter på at køre væk fra de store trafikårer, åbner sig nye muligheder. Ofte med færre biler og mennesker og for det meste med mindre af den intense summen fra en befærdet motorvej. Og med næsten garanti for smuk og uvant udsigt.

Motors trafik- og vejekspert har fundet disse små oaser langs motorvejene. Besøg dem næste gang turen går den vej. (oversigten gentages længere nede i skemaform)

Alt om bilferie

De ti oaser ligger over det meste af landet. Se beskrivelsen længere nede på siden.
De ti oaser ligger over det meste af landet. Se beskrivelsen længere nede på siden. Baggrundskort fra Vejdirektoratets 'Statsvejnettet'.

Sted

Vej/frakørsel/afstand - faciliteter

Beskrivelse

1  Kastrup Kastrup Havn.

Øresundsmotorvejen E20, <15>, 0,2 km
 

Borde/bænke, cafe

Kastrup Gl. Havn er en lille perle lige ved Københavns Lufthavn. Hyggeligt havnemiljø og landende fly. Kun 20 p-pladser og tidsbegrænsning (2 timer).

2  Farø
Farø.

Sydmotorvejen E47, <42>, 0,2 km

Borde/bænke, toiletter, legeplads, elbil-ladere

Rummelig rasteplads lige ned til Grønsund og med udsigt til højbroen.

3  Halsskov Halsskov.

Vestmotorvejen E20, <43>, 0,8-1,5 km

Borde/bænke, badestrande, cafeteria (tæt på: tankstation og elbillader)

Mellem Q8-tankstationen og Storebæltsbroens landfæste/Halsskov Rev er der flere fine rastemuligheder med udsigt til højbroen og Sprogø.

4  Knudshoved Knudshoved.

Fynske Motorvej E20, <44>, 0,3 km

Cafeteria, borde/bænke, tankstation, elbillader

Området ved den gamle færgehavn er en ’officiel’ rasteplads med masser af faciliteter. Men der er også god plads og udsigt til broen og Sprogø.

5  Snoghøj Snoghøj

Østjyske Motorvej E20, <59>, 1,6 km

Bord/bænk

Her ved det gamle færgeleje er stadig en lille jollehavn og udsigt til både den gamle og nye Lillebæltsbro.

6  Ejer Bavnehøj Ejer Bavnehøj.

Østjyske Motorvej E45, <54>, 3,0 km

Borde/bænke, toilet

Tæt ved motorvejen ligger et af Danmarks højeste punkter med fin udsigt på en klar dag – evt. helt oppe fra Genforeningstårnet. Masser af p-plads og masser af picnic-plads.

7  Gødstrup Sø (Herning) Gødstrup.

Messemotorvejen rute 502, <2>, 2,0 km
56°9'42" N, 8°54'5" E

Ingen faciliteter

Egentlig bare en grusbelagt P-plads ved det nordligste punkt af Gødstrup Sø, men med udsigt til søen og byggeriet af regions­hospitalet. Afmærkede stier.

8  Juelstrup Sø (Støvring) Juelstrup.

Nordjyske Motorvej E45, <30>, 2,0 km

56°53'53" N, 9°48'49" E


Madpakkehus, toilet, borde/bænke, grillriste

Lige vest for motorvejen ligger den genskabte Juelstrup Sø med tre P-pladser. Den nordøstlige er ved ’Cirkelskoven’. Afmærket sti søen rundt (3,8 km). Hundeskov ved søens sydlige ende.

9  Ultvedsøerne (Brønderslev) Ultvedsøerne.

Hirtshalsmotorvejen E55, <8>, 0,5 km

Borde/bænke, madpakkehytte, muldtoilet, fitnessbane

De to små søer blev skabt ved grusgravning til motorvejens anlæg, men er nu et fint rekreativt område med bevoksning og stier.

10  Tørning Mølle (Vojens-Haderslev) Tørning Mølle. Foto fra Møllens hjemmeside.

Sønderjyske Motorvej E45, <62>, 3,2 km

Cafe, borde/bænke

 

Vejen hertil er kringlet, men det historiske sted er en seværdighed i sig selv. Smukke omgivelser med kanaler og voldanlæg.

Få FDM-rabat automatisk