Bilen giver frihed, og kør selv-ferie giver mulighed for at ændre planer og skifte retning efter pludselige indskydelser, dårligt vejr, alt for mange andre turister, eller hvad der ellers måtte være i vejen. Man er derimod meget mere låst med både fly, tog og bus.
Til gengæld låser bilen passagererne og især føreren helt fast i sædet med sikkerhedssele i mange timer uden mulighed for lige at rejse sig og strække ben. Samtidig bruger man energi på selv at styre bilen, og derfor er det ekstra vigtigt at lytte til kroppens signaler.
"Kroppen er beregnet til at blive brugt, og når muskler, led og hjerne ikke arbejder, så benytter kroppen muligheden for at slappe af, og så bliver man søvnig og træt", forklarer Lars Binderup Larsen.
Kroppen skal være frisk
Han er overlæge på Odense Universitetshospital og har været tilknyttet Havarikommissionen for Vejtrafikulykker som læge siden dens første ulykkesrapport for 20 år siden. Han understreger, at det er utrolig vigtigt at holde pauser, så man har mulighed for at holde kroppen i gang.
"Man kan sammenligne det lidt med en sportspræstation. Her varmer udøverne op, så de er klar til at yde noget. På samme måde skal man også både holde kroppen i gang og tage sig tid til de nødvendige hvil, så den er frisk til bilkørsel", siger Lars Binderup Larsen.
Han peger på, at der af samme grund er regler for, hvor længe lastbilchauffører må køre. Mange timer bag rattet er farligt.
"Bilerne er blevet behageligere at køre i, og nogle er næsten selvkørende på motorvejen, så det er fristende at køre lange stræk. Men man skal stadig køre bilen, og det kræver koncentration. Den kan man ikke holde 100 procent hele tiden, og når trafikken bare glider på motorvejen, kan man blive endnu mere træt", siger han.
Selv holder overlægen pause cirka hver fjerde time, når han tager på kør selv-ferie.
Lastbilchauffør droppede pauserne
Det tidsrum passer meget godt med reglerne for lastbilchauffører, der overordnet skal holde pause i tre kvarter for hver fire en halv time bag rattet. Desuden må den daglige køretid ikke overstige ni timer, og der må maksimalt køres 56 timer om ugen. Men sådan har det ikke altid været, husker Henning Olsen, der har kørt lastbil i mere end 30 år.
"Da jeg startede, kørte vi solen sort på mange lange stræk, og ingen kunne kontrollere det. Vi kunne snyde med papskiven, der målte vores kørsel, for vi hev den bare af, smed den ud ad vinduet og satte en ny i, så man ikke kunne se, at vi ikke holdt pauser, husker Henning Olsen, der i dag er blevet klogere, og som hver måned skriver om bl.a. trafiksikkerhed i „Baloos klumme“ i Lastbilmagasinet.
"Køre-hvile-tidsbestemmelserne er der af en årsag, og de er i dag kontrolleret med en takograf, så man ikke kan undgå at holde pauser. Kører man alligevel videre, er det meget dyrt at overtræde reglerne, så i dag holder lastbilchauffører de pauser, som de skal, siger Henning Olsen.
Tvivlsomme tricks mod træthed
Han kører nu primært kortere ture i Danmark, men husker trætheden på vejene.
"Den kan bl.a. komme, hvis man har haft travlt, der har været meget trafik at være opmærksom på, og man kører i uvante omgivelser. Når der er meget at holde øje med, falder man ikke i søvn, men når man så er på vej hjemad, og det hele gik godt, kan man godt slappe af i kroppen og blive ret træt", fortæller Henning Olsen, der i dag er 60 år.
Hvis han bliver døsig, kan han finde på at skifte stilling med benene ofte og bevæge overkroppen. Det hjælper også for ham at tage en pastil eller et stykke tyggegummi og at drikke noget koldt eller varmt. Han har også praktiseret at rulle vinduet ned for at få vinden i hovedet eller ringe til andre for at undgå at falde i søvn.
"Men det allerbedste er jo at holde ind til siden, især hvis det er kommet dertil, hvor du er lige ved at sidde og nikke. Jeg har også flere gange sagt til speditøren, at jeg bliver nødt til at sove og derfor kommer senere frem, siger den rutinerede lastbilchauffør.
Trappetrin og powernap
De ting, han har prøvet at gøre for at holde sig vågen, er allesammen faresignaler, som man skal tage alvorligt, påpeger overlæge Lars Binderup Larsen.
"Jeg tror, metoderne hjælper en smule, men det fjerner jo ikke den grundlæggende træthed i hjernen. Så hvis man begynder på alle de ting og f.eks. sidder og gaber og ikke kan huske de seneste kilometer, man har kørt, så skal man se dem som tegn på, at det er tid til at køre ind på en rasteplads for at holde pause".
Her kan man bl.a. lave knæbøjninger og armsving og gå en tur – gerne på en trappe – for at få gang i kroppen igen.
"Det kan også hjælpe at tage en powernap på et kvarters tid. Så får man lige ladet 10 procent op og kan køre videre igen, siger Lars Binderup Larsen.
Han har i en rapport fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker i 2015 været med til at dybdeanalysere 27 ulykker, der skete om natten. I tre tilfælde – altså i godt 10 procent af ulykkerne – var førerne faldet i søvn, da ulykken skete, og den manglende bevidsthedstilstand var afgørende for ulykken. Rapporten konkluderer, at mange af førerne var trætte, og at „træthed har efter al sandsynlighed forringet trafikanternes præstationer op til ulykkerne og har derfor alt andet lige haft en vis betydning for flere af ulykkernes udvikling“.
Hjernen går i dvale
Ser man samlet på tværs af alle de ulykker, Havarikommissionen har undersøgt gennem årene, så medvirker træthed med sikkerhed til otte procent af ulykkerne, men kan have spillet ind i mange flere.
"Det er ikke altid lige let at vurdere, om folk har været trætte, eller om de i stedet har været uopmærksomme eller benyttet deres mobiltelefon uden at ville fortælle os det bagefter, når de er blevet interviewet om ulykkerne. Så vi kan ikke sætte præcise tal på, men træthed er meget farligt i trafikken", siger Lars Binderup Larsen.
Hvis man kortvarigt falder hen, sammenligner han det med en computer, der går i dvale:
"Selvom du aktiverer den med det samme igen, så går der et par sekunder, inden den er oppe i omdrejninger. Det er det samme med hjernen. Den skal lige vågne igen. Og de få sekunder kan være fatale, hvis vejen f.eks. drejer, eller andre kører ud foran dig, mens hjernen er lukket ned".
Tag ansvar
De lange ture bag rattet kan også inkludere kørsel om natten, for det er jo behageligt, at der ikke er så meget trafik. Men det er ikke nødvendigvis den bedste idé at „køre igennem“.
"Kroppen er beregnet til at være vågen om dagen i lyset og sove om natten i mørket. Det er ikke det samme, som at man ikke skal køre om natten, men det kan have betydning for kroppen, som i øvrigt vil være træt hele den første dag, man er fremme. Og spørgsmålet er så, om man ikke bare skal tage den overnatning på vejen og gøre den til en del af ferien", spørger Lars Binderup Larsen.
I rapporter om natulykker fra Havarikommissionen har det ikke været muligt at afgøre, hvilken betydning mørket har haft for de 27 analyserede ulykker.
Drop mobilen
Lastbilchaufføren Henning Olsen har kørt Europas veje tynde – også i mørke – og han har set mange synder og ulykker oppe fra førerhuset. Han opfordrer nattebilister til især at have ordentligt lys på bilen, sætte farten ned ved vejarbejder og køre efter forholdene i regnvejr.
"Og drop nu mobilen. Det er så tydeligt at se på bilistens kørsel, at han eller hun rører ved sin telefon. De kører langsomt og river i rattet eller slingrer. Og pludselig kører bilen hurtigt væk, for så har de lagt den fra sig igen. I de tilfælde, hvor jeg får mulighed for at se, om føreren nu også er optaget af sin telefon, har jeg ret otte ud af 10 gange", siger Henning Olsen.
Han opfordrer til, at man tager hensyn til sig selv, familien i bilen og alle de andre på vejene ved at mærke efter i kroppen, om det er tid til pause eller en overnatning.
"Lad være med at presse citronen, og bliv ikke revet med af, at man skal nå det til et bestemt tidspunkt. Det er selvfølgelig op til folks egen samvittighed, hvordan de gør, men vi er mange, der har gjort det uforsvarligt tidligere, og de farlige fejl er der ikke grund til at gentage".
Grafik/Infogram: Caroline Bruun Madsen
Vil du modtage FDMs nyhedsbreve?
Tilmeld dig vores nyhedsbreve, hvis du vil holde dig orienteret om bilnyheder og forbrugerhistorier om livet som bilist.
