Det kan fra nytår blive dyrere at have en lidt for tung speederfod. I et nyt forslag lægger regering op til at lade alle fartbøder stige med 20 procent.
I dag er den mindste bødetakst for en fartoverskridelse på 1.000 kr. Men hvor høj, den ender med at blive, afhænger helt af, hvor stærkt man har kørt.
Derudover risikerer fartsyndere også at få et særligt farttillæg, hvis farten har været særlig høj, det vil sige hastigheder over 140 km/t.
Får man oveni et klip i kørekortet, udløser det yderligere en bødeforhøjelse på 500 kr., som går til den såkaldte Offerfond.
Vedtages forslaget, betyder det, at det fra 1. januar 2022 kommer til at koste 4.200 kr. at køre 80 km/t. i en byzone, hvor hastighedsgrænsen er på 50 km/t., skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.
Bøder skal følge prisudviklingen
”Vi ved, at for høj fart er en væsentlig årsag til trafikulykker, og der er stadig alt for mange, som har foden for tungt placeret på speederen. Det kan få fatale følger for både bilisten og de mange trafikanter, der færdes på vejene. Derfor er det vigtigt, at størrelsen på fartbøderne følger med tiden. For når vi hæver fartbøderne, så der tages højde for samfundets pris- og lønudvikling, får vi en bedre trafiksikkerhed herhjemme,” udtaler transportminister Benny Engelbrecht (S) i pressemeddelelsen.
Flertal bag højere bøder
Forslaget om at hæve fartbøderne sker som led i aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, det såkaldte politiforlig, som regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige står bag.
”Høj fart er et udbredt problem, der skaber utryghed på vejene og i værste fald kan have fatale konsekvenser. Derfor er vi glade for, at partierne bag flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden er enige om at hæve fartbøderne til et nutidigt niveau og bruge de ekstra midler på blandt andet flere betjente og nye nærpolitienheder i hele landet,” udtaler justitsminister Nick Hækkerup (S).
FDM: Mere synligt politi på vejene
FDM tager godt imod forslaget om at hæve bødetaksterne.
”Som udgangspunkt synes vi, forslaget lyder fornuftigt. Det er længe siden, man sidst har justeret bødetaksterne, og det giver kun god mening, at de følger med tiden, også hvis de skal have en præventiv effekt,” siger chefkonsulent i FDM, Dennis Lange, og tilføjer:
”Vores eneste bekymring er sprogbrugen i forslaget, som kan give det indtryk, at det mere handler om at finansiere et politiforlig end om at højne trafiksikkerheden. Sådan burde det ikke være. Merindtægten fra bøderne bør naturligvis gå til bedre trafiksikkerhed og mere synligt politi på vejene. Hvis det bare handler om at få penge i statskassen, risikerer vi at miste befolkningens opbakning til fartkontrol.”
Forslaget er sendt i høring og ventes fremsat først i den nye Folketingsår. Vedtages det, træder de nye højere bødetakster i kraft 1. januar 2022.
