Advarer mod luftfriskere: Brug dem ikke i bilen

Lugter bilen dårligt, er det en nem løsning at bruge en luftfrisker i kabinen og forsøge at fjerne stanken af cigaretrøg eller våd hund. Det vælger mange danske bilister at gøre. Miljøstyrelsen anslår, at der sælges omkring to millioner luftfriskere i Danmark om året, og det kendte mærke Wunderbaum har tidligere fortalt FDM, at det sælger en million "træer" om året herhjemme.

Men selvom et dufttræ måske pynter i kabinen, så bliver luften ikke nødvendigvis frisk med en luftfrisker. Det er bare lugten, der ændrer sig, for luftfriskere indeholder en blanding af kemikalier, der slippes løs, når kabinen kunstigt skal dufte af ny bil, læder eller citrus.

Derfor er anbefalingen fra Forbrugerrådet Tænk Kemi, at du undlader at bruge luftfriskere, der både findes som papskiver, parfumeflasker og spray: 

– Bilens kabine er et lille rum, og der skal ikke meget til at overfylde det med kemikalier. Koncentrationen af parfume fra en luftfrisker kan blive meget høj. Og hvis det er en ny bil, kan der endda allerede være mange kemikalier i bilen, som "afgasser" fra tekstiler, skum i sædet og plastmateriale, siger Christel Søgaard Kirkeby, der er projektleder hos Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Hun påpeger, at luftfriskere kan føre til irritation på luftveje og slimhinder, og i særlig slemme tilfælde kan det være medvirkende årsag til at udvikle astma og såkaldt duft- og kemikalieoverfølsomhed.

Også hos Astma-Allergi Danmark er anbefalingen at køre uden om luftfriskere.

– Man skal tænke sig godt om og være klar over, at der er en risiko for ens helbred. Især hvis du har følsomme luftveje, kan du blive generet af de parfumestoffer, som er i luftfriskerne. Det kan også give åndedrætsproblemer for føreren og dem, som er med i bilen, siger Rikke Bille, chef for allergimærkning i Astma-Allergi Danmark.

Syg af luftfriskere

En dansk lastbilchauffør er et trist eksempel på, at det kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser at køre med luftfriskere i kabinen. Han arbejdede som eksportchauffør og kørte forskellige lastbiler, der typisk havde tre-­fire luftfriskere ombord. På et tidspunkt begyndte han at få luftvejsproblemer, røde øjne og løbende næse, når han kørte lastbil.

Han bad om at køre lastbiler uden luftfriskere, men uden held. Gradvist fik han det dårligere og udviklede både astma og allergi. Det betyder, at han i dag ikke kan tåle at være i kontakt med parfume, shampoo og rengøringsmidler.

Fagforbundet 3F hjalp lastbilchaufføren med at få det anerkendt som en arbejdsskade, og i 2016 fik han Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ord for, at han var blevet syg af at have kørt lastbiler med luftfriskere. Han endte med at få erstatning for varigt mén på 215.000 kr.

Selvom sagen ligger nogle år tilbage, mener fagforbundet 3F fortsat, at luftfriskere er giftige, og fraråder brug.

– Duftkemi hører ikke hjemme i kabinen og slet ikke i en kabine, man opholder sig i mange timer om dagen. Det er ikke sundt at sidde i de dampe. Hvis man har brug for frisk luft, så skal man rulle vinduet ned, siger Harald Fabricius, der er forhandlingssekretær i Transportgruppen under 3F.

Undgå unødig kemi

Ifølge Miljøstyrelsen kan alle parfumestoffer give allergi, men det er ikke alle mennesker, som vil udvikle allergi. Det er meget individuelt. Derfor anbefaler Miljøstyrelsen generelt, at du undgår parfumestoffer i luftfriskere, men også i andre produkter som for eksempel kosmetik og rengøringsprodukter.

Hos Astma-Allergi Danmark møder medarbejderne ofte argumentet "Jamen jeg har ingen problemer med det", når det handler om produkter, som indeholder allergifremkaldende stoffer og stoffer, der kan genere luftvejene og potentielt være skadelige for helbredet.

– Selvom du ikke har nogen gener i dag, kan du få det med den type kemi, som er i luftfriskere. Jo mere du udsættes for dem, desto større er risikoen. Det er vigtigt at vide, at generne kan udvikle sig over tid, forklarer Rikke Bille, chef for allergimærkning i Astma-Allergi Danmark.

Kroppens løbende påvirkning fra kemi kan sammenlignes med et glas med vand, der drypper vanddråber ned i. På et tidspunkt flyder det over, og når du først har udviklet f.eks. allergi, er det for sent. Det kan have store personlige konsekvenser for den enkelte, som er nødt til at ændre markant på sin hverdag for at undgå at komme i kontakt med produkter, der indeholder f.eks. parfume.

Forstyrrer hormoner

Det er i øvrigt ikke kun parfumestofferne i luftfriskere, som kan påvirke helbredet negativt. Ifølge Forbrugerrådet Tænk Kemi kan du også risikere at blive udsat for andre skadelige stoffer, når du forsøger at give din bil en ny duft.

– Du kan ikke vide, om der er mistænkte hormonforstyrrende stoffer i luftfriskerne. Vi ved fra egne undersøgelser, at en del producenter benytter uv-filtre i parfumeprodukter. Flere af uv-filtrene er netop mistænkt for at være hormonforstyrrende. Den samme mistanke retter sig mod nogle af parfumestofferne, forklarer Christel Søgaard Kirkeby.

Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke hormonbalancen og en lang række processer i kroppen, og det kan f.eks. have betydning for evnen til at få børn.

FDM har været i kontakt med Wunderbaum, som ikke ønsker at medvirke i denne artikel og give svar på kritikken.

Hold bilen ren og tør

Hvis bilen lugter dårligt, kan du i stedet for at bruge luftfriskere benytte andre metoder. 

Det er en god idé at lufte ud regelmæssigt og holde bilens kabine ren samt tør. Hvis du oplever gentagende problemer med dårlig lugt i bilen, er det bedre at undersøge årsagen end at kamuflere stanken. Måske er der et problem med måtter, som har brug for at blive renset, eller der ligger skrald eller en fugtig klud i bilen.  

I nogle tilfælde vil lugtgener i bilen stamme fra ventilationsanlægget, hvor der kan opstå bakteriedannelse. Det problem kan klares ved at få renset og serviceret anlægget. For at minimere risikoen for dannelse af bakterier kan det anbefales at slukke for anlægget cirka 10-15 minutter før endt kørsel på især meget varme dage, hvor det arbejder meget.  

Læs mere: Sådan vedligeholder du bilens A/C- eller klimaanlæg