Læger frygter for ældre bilister

Tidligere skulle alle bilister over 70 år jævnligt en tur til lægen for at få undersøgt, om de fortsat var at betragte som sikre bilister. I godt fem år har det været unødvendigt, for i stedet skal lægen løbende tage vurderingen og altså ikke foretage en egentlig test. Det er imidlertid ikke alle læger, som er trygge ved anordningen. 

– Når jeg hører om spøgelsesbilister i medierne, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om det mon er nogle uopdagede og halvdemente personer, som kører rundt til fare for sig selv og andre – folk, som ikke er blevet stoppet i at køre, fordi helbredstjekkene i forbindelse med fornyelse af kørekort er blevet afskaffet, siger formand for Lægeforeningens Attestudvalg og praktiserende læge Gunver Lillevang. Lægeforeningen er fagforening for alle danske læger.

I november kom Indenrigs- og Sundhedsministeriet med en revideret udgave af ”Vejledning om helbredskrav til kørekort”. Den skærpede lægernes ansvar for løbende at vurdere, om deres patienter grundet sygdom eller medicinindtag kan være til fare for sig selv eller andre i trafikken.

Før den første udgave af vejledningen kom i 2017, skulle ældre over 70 med jævne mellemrum en tur forbi deres praktiserende læge for at få vurderet køreevnen. Med de nuværende regler må ældre bilister i stedet stole på, at deres læge, deres pårørende eller de selv opdager det, hvis deres køreevne svækkes.

Kritik fra Lægeforeningen

Lægeforeningen er kritisk over for det forhold, at man ikke har evalueret, hvordan det er gået efter helbredstjekkenes afskaffelse. Gunver Lillevang undrer sig over, at Folketinget er gået direkte fra regelmæssige kontroller til ingen kontroller overhovedet.

Efter Lægeforeningens vurdering burde man i stedet have lempet kravet for personer, som ingen helbredsproblemer har, eller have indført en ordning, hvor kravet om rutinemæssige helbredstest blev skærpet for personer med bestemte risikofaktorer. I dag er det de enkelte kommuners borgerserviceansatte uden viden om f.eks. demens, som fornyer borgernes kørekort for 15 år ad gangen.

Umulig screening

Gunver Lillevang vurderer, at det ofte er patienter med begyndende demens, der er kan være farlige i trafikken.

– Nu skal vi som læger løbende holde øje med patienten og vurdere, om patienten fortsat kan køre bil. Men det kan vi ikke. For hvis en patient kommer med smerter i knæet, kan vi ikke altid samtidig screene for demens, ligesom vi heller ikke ud af det blå giver os til at teste syn eller hørelse. Det er simpelthen uladsiggørligt, forklarer Gunver Lillevang.

Hun er bekymret for, at den sikkerhed, der før var for at opdage bilister, som ikke længere var i stand til at køre bil på forsvarlig vis, nu er fjernet. I mange tilfælde vil lægen ikke opdage den manglende køreevne, før det er blevet meget grelt.

– Derudover vil det forhold, at vi løbende skal vurdere tra­fik­evnen, muligvis afholde nogle patienter fra at komme hos os. I så fald er det ikke kun skidt for trafiksikkerheden, men også for folkesundheden, lyder Gunver Lillevangs vurdering.

Hvor ofte sker det, at de danske læger udsteder kørselsforbud?

– Det gør vi tit, f.eks. når en patient har haft en blodprop eller en hjerneblødning og derfor ikke vil være i stand til at køre bil fuldt ud forsvarligt. Men her har vi fokus på det, hvad vi ikke har, når vi i løbet af 10 minutter skal diagnosticere og behandle eksempelvis en knæskade eller et maveonde.
 

Spørger ikke lægen til råds

Hos Dansk Selskab for Almen Medicin, der er interesseorganisation for danske læger med almen medicin som speciale, er man heller ikke tilfreds med tingenes tilstand.

– Det er vanskeligt at tage ansvar for, om patienten bør have køreforbud, når vi ikke bliver spurgt og heller ikke rigtig har indflydelse. Det er ikke altid, vi ved, om patienten overhovedet kører bil, så der mangler en naturlig adgang til at spørge til det. Læge-patient-relationen skal helst være tillidsbåret. Det er ikke hensigtsmæssigt, at lægen skal have en vurderende funktion, uden at patienten har bedt om det, siger Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

I dag eksisterer et lægeligt kørselsforbud kun imellem læge og patient. F.eks. informeres politiet ikke. Er patienten ligeglad med lægens henstilling, har det dermed ikke reelt særlig stor effekt. Hvad mener DSAM om dette forhold?

– Dengang aldersbetinget fornyelse af motorattesten blev afskaffet, var begrundelsen, at der var meget få ulykker med ældre mennesker, så der var ikke noget behov. Det kunne være interessant at trække tal på, om ulykker med ældre er steget i antal siden da, siger Bolette Friderichsen.

Ældre bilister kompenserer

Hos Havarikommissionen for Vejtrafikulykker kommer man tæt på en stor del af de ulykker, hvor ældre bilister er indblandet. Her er man positivt stemt over for, at helbredstestene er afskaffet.

– Ingen tvivl om, at ældre har flere sygdomme end den yngre del af befolkningen. Men nu er det jo ikke sådan, at de forskellige sygdomme opstår, straks man fylder 70 eller 75. De kan også opstå lige efter en helbredstest og giver så en falsk tryghed, siger Lars Binderup, overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital og medlem af Havarikommissionen for Vejtrafikulykker.

– Ældre kompenserer ret godt for de svækkelser, de oplever med alderen. F.eks. undlader mange svagtseende ældre at køre bil, når det er mørkt. Det er heller ikke blandt ældre, man oplever bilister, som kører for stærkt eller har overskredet promillegrænsen. Derimod kan de ældre komme til kort, når det gælder komplicerede trafiksituationer, forklarer Lars Binderup, som mener, at lægerne kunne blive bedre til at huske at vurdere, om der skal udstedes kørselsforbud.

– For bare fordi det ikke er vores ansvar at fratage kørekortet, kan og skal vi oplyse om det farlige ved bilkørsel, når man er syg eller svækket, ligesom vi som fagpersoner kan anbefale kørekortstop til embedslægen.

På trods af at man i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker ikke går ind for løbende helbredstest, er holdningen, at de danske læger skal blive skarpere til løbende at have trafiksikkerhed i fokus.

– Vi ser af og til ulykker, hvor man kan sige, at her burde der være grebet ind. Men det er jo altså langtfra kun ældre mennesker, der er tale om. Alle kan jo blive ramt af svækkelse og sygdom; det sker selvfølgelig bare oftere for ældre, siger Lars Binderup.

Op til folk selv

Interesseorganisationen Ældre Sagen lader vurderingen af køreegnethed være op til de ældre selv. På foreningens hjemmeside rådes medlemmerne til løbende at stille sig selv spørgsmål som „Føler du dig dårligt tilpas, nervøs eller frygtsom, når du kører?“, „Er din reaktionsevne nedsat i uventede situationer?“ og „Har du svært ved at tolke lyssignaler, vejskilte og markeringer på vejbanen?“.

Spørgsmål som disse er dog vanskelige at svare på, hvis man ikke er bevidst om sin manglende evne til at køre bil på forsvarlig vis.

Ældre Sagen læner sig op ad Vejdirektoratets publikation „Trafikulykker for året 2021“, hvor man kan se, at ældres andel i de alvorlige trafikulykker følger deres andel i befolkningen og ikke udgør et problem for trafiksikkerheden. Intet tyder altså på, at afskaffelsen af helbredstjekkene har givet sig negativt udslag i ulykkesstatistikkerne.

Et kørekort er til låns

– Kørekortet er jo kun noget, man har til låns. Alle bilister – uanset alder – har pligt til at vurdere, om de er i stand til at køre bil på betryggende vis. Og hvis man er det mindste i tvivl, anbefaler Ældre Sagen, at man tager fat i sin egen læge og får foretaget et tjek. Det er lægernes ansvar at vurdere, om de sygdomme, man lider af, og/eller den medicin, man får, har en betydning for evnen til at køre bil på forsvarlig vis, siger Marlene Rishøj Cordes, seniorkonsulent i Ældre Sagens afdeling for samfundsanalyse.

Ældre Sagen mener ifølge Marlene Rishøj Cordes ikke, at det giver mening at screene alle ældre over en vis alder:

– Det er der ikke belæg for at gøre hverken i forskningslitteraturen eller i ulykkesstatistikkerne på nuværende tidspunkt. Har man brug for at få genopfrisket de seneste færdselstavler og -regler, afholder nogle af Ældre Sagens lokalafdelinger foredrag og kurser for sikre og erfarne bilister. Det er også en god idé at kontakte sin lokale kørelærer og få genopfrisket sine kørefærdigheder.

Efterspørger evaluering

Spørger man Rådet for Sikker Trafik, hvordan de ser på de nuværende regler, lyder svaret, at ordningen skal evalueres, som det hele tiden har været planlagt.

– Derudover bør forskellige aktørers – såsom Lægeforeningen, herunder PLO, Alzheimerforeningen, Ældre Sagen m.fl. – vurderinger afvejes, og der bør kigges på data for området, siger adm. direktør Mogens Kjærgaard Møller.

I 2017 kom Rådet for Sikker Trafik med et høringssvar til udkastet til „Lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort til ældre)“. Her skrev de:

„Rådet for Sikker Trafik støtter fuldt ud synspunktet om, at man skal køre bil så længe som overhovedet muligt, hvis bare det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt. Bilkørsel er en vigtig og nødvendig del af menneskers mobilitet og livskvalitet, og – modsat hvad mange tror – er de fleste ældre ganske gode og risikobevidste bilister.“

FDM: Effekten af et lægeligt kørselsforbud bør skærpes

FDM savner ikke det obligatoriske helbredstjek og bakkede i sin tid op om, at det skulle ophøre. Grundige analyser viste dengang, at den trafiksikkerhedsmæssige effekt slet ikke stod mål med den store økonomiske udgift, de ældre bilister havde til gentagne lægeerklæringer og nye kørekort.

– Derfor var og er FDM tilfreds med, at man afskaffede den ineffektive ordning. Vi er imidlertid åbne over for en evaluering af lovændringen, ligesom vi gerne ser, at den reelle effekt af et lægeligt kørselsforbud skærpes, siger chefkonsulent Dennis Lange.