Teslaen glider næsten lydløst op ad Helsingørmotorvejen nord for København. Hastigheden ligger på 108 km/t. Det kan man se på den 15 tommer store skærm, der som det eneste udgør instrumentbordet i et stilrent og lækkert design.
Hvor antallet af trykknapper, drejelige knapper og rækken af instrumenter tidligere skulle signalere hightech, er det i dag lige omvendt. I selv billige biler er de nu afløst af en eller flere skærme, hvorfra man styrer alt fra bilens lys til klimaanlæg, sædevarme og musik. Mest konsekvent opleves det hos Tesla, hvor selv bilens vinduesviskere i nogle modeller aktiveres via skærmen.
"Siden de første skærme dukkede op i biler for 10-15 år siden, er de kun blevet mere udbredte. Og vi kan lige så godt vænne os til dem, for de er kommet for at blive," siger bilteknisk redaktør i FDM Søren W. Rasmussen.
Han mener, at der både er fordele og ulemper ved de nye skærme, der enten betjenes ved at trykke på skærmene eller ved hjælp af en drejeknap, der navigerer mellem de forskellige menuer.
"Med den teknologiske udvikling og hele digitaliseringen er det blevet muligt at flytte alle funktioner ind i skærmene, og det handler ikke bare om smart design. For bilproducenterne er det en billigere løsning end knapper, og så har de mulighed for at videreudvikle funktionerne og opdatere dem løbende over nettet – ligesom vi kender det fra smartphones," siger Søren W. Rasmussen.
Men de mange touchskærme og deres funktioner er ikke uden problemer. De risikerer nemlig nemt at stjæle opmærksomheden, når der skal navigeres gennem menuerne for at slå sædevarme, vinduesviskere eller musik til eller fra.
Ufokuserede bilister
Ifølge en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og brancheorganisationen F&P bruger 28 procent af bilisterne en gang imellem touchskærmen, mens de kører. 19 procent bruger den ofte eller meget ofte. Oftest er det for at skifte musik eller radiokanal eller betjene bilens GPS eller andre funktioner. For seks procent af de adspurgte har det betydet, at de en eller flere gange har været involveret i en kritisk situation. Hvor ofte det er gået galt, er imidlertid et mørketal.
"Undersøgelsen viser, at der er mange bilister, som bruger vigtig køretid på at sidde og rode med deres touchskærm. Det giver ufokuserede bilister, og det skaber utryghed på vejene. Derfor er der behov for, at vi får nogle bedre vaner under kørslen, så vi bruger køretiden med øjnene på vejen og hænderne på rattet og ikke sidder med hovedet nede i en skærm," siger seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik Lisbeth Sahl Bauditz.
Hun frygter, at uvanerne med at rode med skærmene under kørslen er langt større, end vi aner.
"I takt med at flere og flere nye biler får touchskærme, og flere af bilens funktioner styres via skærmen, er det vores bekymring, at det kan friste mange bilister til at bruge endnu mere tid på skærmen. Vi har i Danmark en usund skærmkultur, som er svær at ændre på, men når vi bevæger os ud i trafikken, er det vigtigt, at vi ikke tager de vaner og unoder med os, for der kan de være dødsensfarlige," siger hun.
Skærme dumper i test
Der findes ikke videnskabelig dokumentation for, hvordan brugen af touchskærm påvirker førerens opmærksomhed og kørslen. Flere har dog testet, hvad betjening af skærmen betyder for kørslen, blandt andre det svenske bilmagasin Vi Bilägare, som på en lukket bane i sommer testede 11 nyere biler for at se, hvor lang tid det tog føreren at udføre en række handlinger som at skifte radiokanal og justere klimaanlægget, mens bilen kørte 110 km/t.
Selvom føreren forinden havde øvet bilernes menuer, var der stor forskel bilerne imellem. I bilen, der klarede sig dårligst, tog det godt 44 sekunder at udføre handlingerne på skærmen. På den tid nåede den at køre over 1.300 meter, hvor føreren altså helt eller delvist havde opmærksomheden rettet mod skærmen. Til sammenligning tog det 13,5 sekunder i testens bedste bil. Allerbedst klarede en referencebil sig: en „analog“ Volvo V70 årgang 2005 med knapper, man kan trykke eller dreje på. Her skulle føreren „blot“ bruge 10 sekunder – 306 meter – på at udføre handlingerne.
Tilsvarende viste en test fra den britiske trafiksikkerhedsorganisation IAM RoadSmart i 2020, at brug af de simplere infotainmentsystemer Apple CarPlay og Android Auto dels reducerede førerens reaktionstid med over 50 procent, dels gjorde, at føreren havde vanskeligere ved at holde bilen i dens vognbane.
Kompleksitet distraherer
At bilens skærme påvirker kørslen, kommer ikke bag på Kurt Mark, der underviser i mental køreteknik og har en baggrund som specialkonsulent i færdselssikkerhed ved Københavns Politi.
"Der er for mig ingen tvivl om, at de mange skærme i nye biler har en voldsom negativ betydning for trafiksikkerheden. Om man taler i håndholdt eller trådløs mobil eller trykker på en skærm, er ét fedt. Det er kompleksiteten af det, vi foretager os, der er afgørende for vores opmærksomhed og dermed også sikkerhed bag rattet. Og det er, når vi ikke er mentalt til stede, at ulykkerne sker," siger Kurt Mark.
Ligesom Rådet for Sikker Trafik mener han, der er behov for en diskussion af, hvordan vi bruger bilens skærm bag rattet, og et større fokus på risikoen. Et egentligt forbud mod brug af skærmene tror han dog ikke på.
Bilproducentens ansvar
Som Rådet for Sikker Trafik og Kurt Mark anerkender chefkonsulent i FDM Dennis Lange, at bilernes skærme rejser en række problemstillinger, og at de i værste fald kan medføre en dårligere trafiksikkerhed:
"Det er veldokumenteret, at uopmærksomhed er en medvirkende årsag til, at alt for mange ulykker sker. Derfor skal bilister afstå fra fristelsen til at rode for meget med skærmen. I forlængelse heraf mener FDM og de øvrige europæiske bilklubber, at der ligger et meget stort ansvar hos bilproducenterne for at lave menuer og infotainmentsystemer, der er lette og logiske at bruge. Det nytter f.eks. ikke, at basale funktioner er begravet i menustrukturen, som det ses hos nogle bilproducenter."
"På samme måde er det heller ikke nødvendigvis en god idé at lægge alle funktioner på skærmen. Basale funktioner som klimaanlægget, volumenknappen og sædevarmen fungerer typisk bedst som fysiske knapper, man kan betjene uden at fjerne blikket fra vejen," siger Dennis Lange.
Et egentligt forbud mod at betjene skærme under kørslen mener han dog ikke er realistisk.
"I FDMs optik er der ikke behov for ny lovgivning rettet mod bilisterne. Allerede i dag er det ulovligt at foretage sig noget, der forstyrrer kørslen, så man ikke længere er agtpågivende. Det vil efter omstændighederne også omfatte, hvis opmærksomheden er rettet for længe mod bilens skærm," siger han.
Søren W. Rasmussen tænder dog et lille lys for enden af tunnellen. Han påpeger, at flere nye biler nu kan betjenes med stemmen, mens man har begge hænder på rattet og øjnene på vejen:
"Mange nye biler forstår danske stemmekommandoer som for eksempel et navigationsmål, en indstilling af en radiostation eller en justering af klimaanlægget. Det er en fremragende udvikling."
Hvilket udstyr skal din bil have?
Overvejer du en ny bil? Husk, at du som medlem af FDM kan du altid få hjælp af eksperter. Også når det kommer til valg af ny bil og udstyr.
