Nyt forsøg: Nu skal hver biltur koste – se hvor meget

15 kroner for at køre børnene til fodbold. 150 kroner for at besøge svigerfamilien i Jylland og 50 kroner for at tage bilen på arbejde.

Priseksemplerne er tænkte, men kan meget vel være de beløb, landets mange bilister i fremtiden skal betale for at tage bilen. Et nyt forsøg skal nemlig undersøge, om kørselsafgifter, også kaldet roadpricing, kan få danskerne til at køre mindre eller på andre tidspunkter. Det vil være godt for især trængslen, men også for miljøet og klimaet.

Diskussionen om kørselsafgifter er langtfra ny, og den er de senere år løbende dukket op, når bilafgifterne har været til debat.

Det fik i 2020 et politisk flertal til at afsætte 20 millioner kroner til et landsdækkende forsøg. Opgaven er landet hos DTU og Sund & Bælt, der har mange års erfaring med at administrere betaling på veje på for eksempel Storebæltsbroen og Øresundsbroen.

Forsøget er så småt startet op med en indledende testgruppe i oktober og skydes endelig i gang 13. november. Frem mod første halvår af 2025 vil i alt 2.200 bilister i hold deltage i forsøget. Deltagerne er tilfældigt udvalgt af DTU, men ud fra kriterier som sikrer, at de er repræsentative.

Kan man styre trængslen?

– Der er en bred enighed blandt fagfolk om, at vi kan beskatte brugen af bilen bedre og klogere samfundsøkonomisk, end vi gør i dag. Det kan vi med roadpricing, hvor teknologien nu er blevet så god, at bilisterne beskattes efter deres faktiske kørsel. Altså hvor, hvornår og hvor meget de kører, siger projektleder ved DTU Ninette Pilegaard, som har været med til at designe forsøget.

Ifølge hende skal forsøget sikre en viden om, hvordan kørselsafgifter vil påvirke bilisternes adfærd, og som beslutningstagere og andre kan diskutere ud fra i forhold til en fremtidig afgiftsmodel.

– Kan det for eksempel være med til at styre trængslen, ved at flere vælger at køre uden for myldretiden, så vi kan udnytte infrastrukturen bedre, spørger Ninette Pilegaard åbent, inden hun fortsætter:

– Bilisterne har forskellig adfærd og forskelligt kørselsbehov. Derfor har vi forskellige afgiftsmodeller med, ligesom vi har forskellige takstmodeller og flere geografiske niveauer. Det kan forhåbentlig give os en viden om, hvordan det påvirker bilisternes adfærd, når man stiller på de forskellige skruer.

Ninette Pilegaard er dog opmærksom på, at kørselsafgifter kan ramme skævt og med social slagside, hvis ikke systemet indrettes rigtigt.

– Kørselsafgifter og systemet bag kan indrettes på flere måder. Vi har helt bevidst valgt en løsning, som teknisk er forholdsvis simpel og nem for deltagerne at bruge, og som ikke er for dyr at administrere.

Dyrest i myldretiden

Konkret fokuserer forsøget på Danmarks to største byer, København og Aarhus, og omegnskommuner, hvor deltagerne tester både en kilometerbaseret og en minutbaseret afgiftsmodel. Derudover testes også kilometerafgifter i forstæderne til Odense og Aalborg.

Først måles testdeltagernes daglige kørsel i en referenceperiode. På basis af denne får deltagerne fra begyndelsen et startbeløb, hvis størrelse afhænger af deres individuelle kørselsbehov i referenceperioden. Alt efter hvor og hvornår de bruger bilen, trækkes et beløb for hver tur. Er der penge i overskud, når forsøgsperioden udløber, får deltagerne lov at beholde dem. Der er altså et reelt økonomisk incitament til at overveje sin kørsel.

Hvor meget det i forsøget vil koste at tage bilen, afhænger samtidig af, hvornår på dagen det sker og ud fra en fastlagt takstmodel. Højest vil prisen være i myldretiden kl. 07.00-09.00 og igen kl. 15.00-17.00. Forsøget vil også teste to forskellige takstsystemer, et kilometerbaseret og et minutbaseret.

Bilisterne overvåges via en app på deres telefon, som de har med i bilen, og som registrerer deres kørsel. Der er lagt vægt på, at den tekniske løsning er både forståelig og brugervenlig. Ud over appen vil Sund & Bælts stationære nummerpladekameraer også kontrollere, at der ikke køres, uden at appen er aktiveret. Sker det, udskrives en fiktiv bøde til deltagerne, som trækkes i deres kørselsbudget.

FDM: Den optimale beskatning

FDM har gennem årene fulgt diskussionen om kørselsafgifter tæt og var også en del af arbejdsgruppen med roadpricing i den tidligere Trængselskommission. Derfor er FDM også spændt på, hvad forsøget vil vise.

– Kørselsafgifter er i teorien den optimale måde at beskatte bilkørsel på, men kun få steder i verden har det været prøvet af i stor skala. Nu får vi et dansk forsøg, der kan vise, hvordan bilister reagerer, når hver tur begynder at koste penge. I FDM håber vi, at det kan give politikere og andre interessenter værdifuld viden og et godt beslutningsgrundlag for et eventuelt fremtidigt dansk kørselsafgiftssystem, siger afdelingschef i FDM Torben Lund Kudsk.

Ifølge Torben Lund Kudsk forventer FDM, at en tydelig takststruktur vil få bilister til i højere grad at overveje bilturene. Nogle vil måske skifte til andre transportformer til og fra arbejde eller droppe småture i bil i byen. Forsøget vil også kunne vise de store prisforskelle, som kan opstå mellem by og land. Det kan få betydning for den geografiske balance i den folkelige opbakning til kørselsafgifter.

– For FDM er det afgørende, at eventuelle fremtidige kørselsafgifter ikke kommer oven i de nuværende bilafgifter, men helt eller delvist erstatter dem. Det vil også være vigtigt, at der samtidig med indførslen af kørselsafgifter skabes endnu bedre alternativer til bilen i form af for eksempel kollektiv transport i de områder og på de tidspunkter, hvor afgifterne er høje. Hertil kommer, at en elbil skaber lige så meget trængsel som en benzinbil. I dag er der ingen eller kun lave afgifter på elbiler, som til gengæld ofte er dyre at købe. Hvis ikke kørselsafgifter skal risikere at hæmme den grønne omstilling, må man enten vente til, elbiler er nede i pris, eller lave en særlig rabatordning for dem, siger Torben Lund Kudsk.