Bilister betaler prisen for p-selskabers skiltevrøvl

Mange bilister får en p-afgift, fordi de ikke forstår de regler, der er beskrevet på skiltene. Beklageligt, mener p-branchen. Forståeligt, mener kommunikationsforsker.

 

Illustration af Peter Heydenreich
Bilist

Parkering og standsning tilladt fra 00.00-24.00 med gyldig tilladelse. Maks. to timer med korrekt indstillet p-skive. Husk gyldig p-billet.

Tungen skal ofte holdes lige i munden, og teksten læses mere end én gang, hvis du vil undgå en ærgerlig p-afgift. Parkeringsreglerne på mange af landets private parkeringspladser er nemlig formuleret i et sprog, der er lige så sort som skiltene, de er trykt på.

Siden 2016 har det været et krav, at indgange til private parkeringspladser skal markeres med et sort skilt med et hvidt P. Gælder der særlige regler, skal det fremgå af en undertavle, mens skiltning på p-området skal præcisere dem. Det lyder måske simpelt, men er det langtfra. Mange bilister oplever nemlig, at reglerne på skiltene er formuleret så knudret, at de misforstår dem. Konsekvensen kan være en „hilsen“ under vinduesviskeren på op til 1.000 kroner.

– Der er ikke noget at sige til, at mange bilister kan have svært ved at læse, hvad der faktisk står på de sorte parkeringsskilte. Modsat skiltene på offentligt område, som er ens landet over, har hvert p-selskab sin egen måde at skitsere reglerne på, og desuden er der ofte en lang række af vilkår, hvoraf nogle lapper over hinanden. Man skal derfor have tungen lige i munden, hvis man ikke skal misforstå reglerne, siger chefkonsulent i FDM Dennis Lange.

At mange bilister har svært ved at forstå, hvad der står på p-skiltene, fylder både i FDMs rådgivning og i Parkeringsklagenævnet, hvor FDM også er repræsenteret. Her er sager om skiltning den næsthyppigste årsag til klager med godt 15 procent af klagesagerne.

Bevidst svært formuleret?

Spørgsmålet er, om reglerne blot er dårligt formuleret, eller om de bevidst er skrevet så knudret, at man misforstår dem og dermed risikerer en p-afgift?

– Det har vi i FDM ikke belæg for at sige. Men jeg kan godt forstå, hvis man som bilist kan få den mistanke, for mange skilte er ikke nemme at forstå. Men p-selskaberne har heller ikke en motivation til at formulere regler og vilkår mere klart. For jo flere p-afgifter de udskriver, jo flere penge tjener de, siger Dennis Lange.

Han efterlyser, at p-selskaberne generelt gør skiltningen mere klar og tydelig og ikke har fem-otte underpunkter, som kun er med til at gøre det mere forvirrende.

– I FDM kunne vi også godt tænke os, at selskaberne havde en lidt mere forstående tilgang, når de behandler klager over en p-afgift, hvor en bilist blot har forsøgt at forstå skiltningen, siger Dennis Lange.

Husk at klage

Hos Danske Private Parkeringsselskabers Brancheforening, DPPB, afviser formand Alex Pedersen, der selv er direktør for Q-Park, at der skulle være et generelt problem med dårligt formulerede skilte.

– Formålet med p-skiltene er, at de skal fortælle, hvilke regler der gælder på den konkrete p-plads. Det fremgår også af skiltebekendtgørelsen. Udfordringen er at gøre det kort og præcist, hvis ikke man skal have nogle meget store skilte med meget tekst, siger han.

Men spørgsmålet er, om det ikke netop er problemet, at det bliver så kort, at bilisterne ikke forstår dem.

– Nej, det er min klare opfattelse, at vores medlemmer kun har en intention om at gøre skiltningen så forståelig som muligt. Det bør man som bilist også kunne forvente. Jeg siger ikke, at man ikke kan finde eksempler på skilte, der kunne være formuleret bedre, men formuleringerne skal også kunne holde juridisk, siger Alex Pedersen.

Han opfordrer alle, der mener, de har fået en p-afgift som følge af uklar skiltning, til at klage til det pågældende p-selskab.

– Jeg kan kun svare for Q-Park, men vi har en fast procedure for, at en jurist vurderer, om det er tilfældet. I så fald frafalder vi vores afgift. Derudover kan man altid få Parkeringsklagenævnet til at tage stilling til sin sag, siger han.

Tegning af Peter HeydenreichIfølge Alex Pedersen vejleder DPPB ikke sine medlemmer i god skiltning, ligesom brancheforeningen ikke har standardtekster. Man har dog et branchekodeks, som medlemmerne skal følge. Det indeholder bl.a. et såkaldt forsigtighedsprincip, der indebærer, „at rimelig tvivl om, hvorvidt en parkering er foretaget i overensstemmelse med parkeringsreglementet, eller hvorvidt reglementet er tilstrækkeligt skiltet, kommer parkanten til gode, således at en kontrolafgift i givet fald ikke udstedes.“

Som at løse en gåde

Hvorvidt man mener, at regler og vilkår er tilstrækkeligt skiltet, afhænger af, hvem man spørger, ligesom det selvfølgelig også kan variere fra skilt til skilt. Spørger man lektor i retorik og forsker i visuel kommunikation ved Aarhus Universitet Stefan Iversen, er han ikke imponeret over den håndfuld skilte, som Motor har bedt ham vurdere. Han kalder dem „overraskende dårlige“.

– Helt overordnet er der tre problemer ved skiltene: Det er svært at forstå, hvilke regler der faktisk gælder, skiltene er sprogligt overfyldte og sprogligt fremmedgørende, og så er de med deres megen tekst og ikoner ofte grimme, siger han og uddyber:

– Mest problematisk er, at det kan være svært, om ikke umuligt, at forstå, hvilke regler der faktisk gælder. De mange underpunkter og delregler gør det ikke nemmere.

Det er især forholdene mellem de såkaldte delregler, den ifølge Stefan Iversen er galt med.

– På flere skilte er der ofte skitseret flere måder, man kan parkere lovligt på, men det bliver uklart, hvad der gælder. Skal man stille sin p-skive, eller skal man betale? Der sker et sammenstød mellem regler for tidsrum og betaling og deres indbyrdes hierarki. At prøve at læse skiltene er lidt som et spil, hvor man skal løse en gåde for at finde frem til et svar, siger han.

Uskønt design

Et andet af hans kritikpunkter er måden, skiltene „taler“ til modtagerne på.

– De bruger passive og upersonlige grammatiske former, og der mangler udgangsord og pronominer. Det bliver uklart, hvem der må gøre hvad. Resultatet er et jurasprog, som virker fremmedgørende på modtagerne, siger Stefan Iversen.

Endelig er der skiltenes design, som han mener er tekstunge og med klodsede ikoner. At skiltene skal leve op til en bekendtgørelse, og at ordlyden skal sikre, at en p-afgift holder hele vejen i retten, har Stefan Iversen forståelse for. Alligevel fastholder han, at det ikke gør dem mindre grimme, og det hæmmer forståelsen af dem.

– Skal man være venlig, er teksten på de sorte p-skilte generelt rodet og omstændigt formuleret, og det står i vejen for budskabet. Sagt lidt mere paranoidt, så ligner de en rebus, der er lavet til at blive løst forkert og derfor blot skal legitimere en efterfølgende sanktion, siger Stefan Iversen.

Har du brug for hjælp eller rådgivning?

Har du fået en parkeringsafgift, kan du som medlem få vurderet parkeringsafgiften og få rådgivning om det videre forløb. Vi hjælper dig med din klage, og i principielle tilfælde kan vi gå i retten med din sag.

Bliv medlem