Det er ikke alle der kan få fat på en lader

For Casper Petersen og hans familie var der ingen tvivl, da de i 2021 skulle have ny bil. Det skulle være en elbil. Valget faldt på en VW ID.4 med god plads til familiens to små børn og med plads til bagage og klapvogn.

– Det var vigtigt for os at vælge en bil, som ikke forurener nærmiljøet. I det hele taget vil vi gerne den grønne omstilling, og så kunne vi få en ny elbil for næsten det samme som en brugt benzinbil, fortæller Casper Petersen.

Familien bor i en grundejerforening med private fællesveje i Valby i København. Her har nogle beboere gennem årene etableret egne indkørsler. Den mulighed har Casper Petersen ikke, og derfor holder familiens elbil på vejen uden mulighed for opladning, da foreningen ikke har opsat ladestandere på de tre fællesveje.

– Det indgik naturligvis i vores overvejelser, da vi købte vores elbil. Men jeg havde forinden undersøgt mulighederne for at lade på de omkringliggende veje og kunne se, at det ikke ville blive et problem, fortæller han.

Familien har i det daglige et begrænset kørselsbehov, og derfor har de kun brug for at lade bilen op et par gange om måneden, hvor den "overnatter" på en af de lokale veje, hvor der er offentlige ladestandere.

– Det fungerer sådan set fint for os. Så længe vi sætter bilen til opladning efter klokken 20.00 og flytter den igen inden kl. 09.00, hvor tidsbegrænsningen på opladning begynder. Men det er klart, at skulle vi bruge den hver dag til at pendle til og fra arbejde, og derfor var afhængige af en opladet bil, ville det være anderledes besværligt. Så var det ikke sikkert, det kunne lade sig gøre, fortæller Casper Petersen.

At han og familien ikke kan lade på deres egen ladeboks betyder også, at de ikke kan lade, når strømmen er billigst.

– Det betyder, at jeg lader til en markant højere pris end mine naboer, der har deres egen ladeboks, og det er jeg da ærgerlig over. Også selvom det stadig er billigere for os end at køre benzinbil, siger Casper Petersen.
Han mener, at et mere modent og reguleret lademarked med mere gennemsigtige priser vil gøre det nemmere at være elbilejer uden egen ladestander.

Hver tredje kan ikke få egen lader

Familien i Valby er blot en af mange, som ikke har mulighed for at lade ved deres egen bopæl, men er nødt til at lade på anden vis. Ifølge DTU’s Transportvaneundersøgelse har 12 procent af danskerne kun mulighed for at parkere ved kantstenen på vejen, hvor de bor, og hvor der ofte ikke er lademulighed. Det samme gælder for andre 20 procent, som har mulighed for at parkere på fælles parkeringsområder. De resterende 68 procent af danskerne bor i eget hus, hvor de nemt kan sætte en ladeboks op.

Og efterspørgslen på lademuligheder blandt landets lejere og andre er ikke blevet mindre de senere år. Det mærker man hos både Danmarks Almene Boliger (BL), der er interesseorganisation for landets almene boligforeninger, og Danske Udlejere, der repræsenterer 6.000 private udlejere og ejendomsejere. Hos Danske Udlejere har man ligefrem en række kurser på vej, som skal klæde medlemmerne på i forhold til de stadig flere forespørgsler fra lejere om opsætning af ladebokse.

Også hos landets boligforeninger møder man beboere, som efterspørger lademulighed på de fælles parkeringsarealer.

– Typisk kommer det fra ildsjæle, som får elbil. Men en af grundstenene ved at bo sammen er, at alt bestemmes og besluttes af beboerne i fællesskab. Det er nu engang demokratiets vilkår. Det betyder, at forslag om ladestandere kan blive stemt ned, fortæller konsulent i BL Thorbjørn Færing Asmussen, som uddyber:

– Generelt er lejerne ikke begejstrede for huslejestigninger. Især ikke hvis de skyldes noget, de ikke selv får gavn af, som f.eks. ladestandere, fordi de ikke har elbil.

Laderet en succes i Norge

Løsningen på elbilisternes ladetrængsler findes måske i Norge. Her har elbilejere uden egen ladeboks siden 2020 haft en såkaldt laderet. Med den har boligejere og andelshavere med egen p-plads på et fællesområde haft ret til at opsætte egne ladestandere. Også hvis der ikke er faste pladser på den fælles parkering, kan de med henvisning til laderetten kræve, at deres grundejer- eller andelsforening sætter fælles ladestandere op.

– Loven om laderet har gjort en positiv forskel for folk med elbil og været en naturlig del af den norske målsætning om udbredelsen af elbiler. Det har for den enkelte gjort det nemmere og billigere at have elbil, fordi man kan lade til en lavere pris og have adgang til opladning, hvor man bor, fortæller seniorkommunikationsrådgiver i FDMs norske søsterklub, NAF, Nils Sødal, der fortæller, at den norske laderet gælder, hvor der er "sameje", hvilket svarer til grundejer- eller andelsforeninger, hvor man ejer noget i fællesskab. Selvom man kunne frygte, at laderet ville føre til konflikter i de enkelte ejerforeninger, har det ifølge NAF ikke været tilfældet.

– Det skyldes, at de fleste nordmænd i dag enten har elbil eller med sikkerhed ved, at deres næste bil skal køre på el, og derfor er de også indstillet på, at der bliver etableret ladestandere, forklarer Nils Sødal.

Behov for økonomisk støtte

Også herhjemme vil en laderet kunne gøre livet med elbil nemmere for mange, mener chefkonsulent i FDM Ilyas Dogru. Derfor arbejder FDM på et forslag om en dansk laderet.

– Vi får mange henvendelser fra medlemmer, som efterspørger hjælp til etablering af ladestandere. Typisk fordi de bor i etagebyggeri og ikke har fast parkeringsplads. Bor man i eget hus med egen indkørsel, er det ligetil at sætte sin egen ladeboks op. Derfor er det også dem med eget hus, som køber flest elbiler. Omvendt bor hver tredje dansker i etagebyggeri, men de udgør kun 13 procent af dem, som køber elbil, forklarer han.
Derfor mener Ilyas Dogru, at man med en dansk laderet vil sende et vigtigt signal, som kan få flere til at vælge elbiler til uanset boform. Præcis hvordan en dansk laderet skal udformes, og hvor den skal gælde, har FDM ikke et endeligt bud på. Men præcis som i Norge må en bolig- eller grundejerforening som udgangspunkt ikke kunne stå i vejen, hvis medlemmer ønsker, at der bliver opsat ladestandere. Kun hvis der er saglige argumenter imod, og her er økonomi ikke et af dem.

Er der tale om parkering i det offentlige rum, kan en kommune pålægges at sende ladestandere i udbud, eventuelt med støttekroner bundet i halen. Det er nemlig vigtigt, at en laderet ikke bare bliver et diktat til omgivelserne, påpeger FDMs chefkonsulent.

– Vi er i FDM fuldt ud bevidste om, at forslaget om laderet kan være kontroversielt og føre til konflikter og splittelser i grundejer- og boligforeninger, hvor det kan pålægge beboerne fælles udgifter til ladestandere. Derfor er det vigtigt, at der følger støttemidler med. På den måde kan den økonomiske byrde delvist lettes fra foreningerne, og resterende investering kan retfærdiggøres, da ladestationerne vil være der i rigtig mange år. Vi mener ikke, man kan indføre laderet uden at sende støttemidler med, siger Ilyas Dogru og giver et eksempel:

– Da man for nogle år siden åbnede en støttepulje på 50 millioner kroner til ladestandere i boligforeninger, regnede man med at få 300 ansøgninger. Der kom 1.800. Det siger lidt om, hvorfor det er vigtigt, at en laderet kommer med en økonomisk håndsrækning.
Hvor midlerne skal komme fra, har FDM også et forslag til:

– Der blev med infrastrukturaftalen i 2021 afsat en halv milliard kroner til ladeinfrastruktur, bl.a. langs motorvejene. Men her er de forskellige ladeoperatører for alvor kommet i gang med at opsætte ladeinfrastruktur uden støtte. Derfor kan man med fordel kanalisere nogle af de midler over til f.eks. boligforeninger, hvor opsætning af ladeinfrastruktur halter, og hvor der er behov for en hjælpende hånd.

Ladestanderne skal nok komme

Hos Danmarks Almene Boliger har man ikke en holdning til en eventuel laderet, og man henviser til, at de almene lejeboliger er funderet i et beboerdemokrati. Hos Danske Udlejere er direktør Michael Preetzmann ikke tilhænger af et diktat i form af en laderet. Til gengæld er han ikke i tvivl om, at hans medlemmer med tiden vil sætte ladestandere op helt af sig selv.

– I takt med at flere får elbil, og det bliver økonomisk mere interessant at kunne tilbyde opladning i forbindelse med sin udlejning, skal ladestanderne nok komme helt af sig selv. Og som det er i dag, kan man få andre til at etablere ladestanderne, siger Michael Preetzmann.

I Valby er Casper Petersen derimod ikke i tvivl om, at en laderet vil gøre en forskel for ham og andre i grundejerforeningen, som i dag ikke kan lade deres elbil på vejen.

– Det lyder umiddelbart som en god idé. De tilløb til at diskutere etablering af ladestandere i vores grundejerforening, der har været, har vist, at der ikke umiddelbart er interesse eller flertal for det. Her vil en laderet betyde, at bestyrelsen vil være nødt til at arbejde aktivt for, at der kommer en løsning. Det er nødvendigt, for ellers sker der ikke noget, siger Casper Petersen.