En forglemmelse. Sådan betegnede FDM-medlem Peter Bak Andersen det selv, da han i maj 2023 kom til at køre ind i miljøzonen i Aarhus i sin ældre dieselbil, en Nissan X-Trail.
Bilen havde nemlig ikke et partikelfilter og var ligesom 77.000 andre ældre dieselpersonbiler derfor forment adgang til landets fem kommuner med miljøzoner.
Bøden for turen ind i Aarhus var på 1.500 kroner, som Peter Bak Andersen betalte med ærgrelse.
Han købte tilbage i 2017 sin Nissan X-Trail brugt. Bilen er fra 2006, og da den ifølge Motorstyrelsens data ikke havde partikelfilter, har Peter Bak Andersen gennem årene også betalt et årligt partikeludledningstillæg.
Bil 'født' med partikelfilter
I sommeren 2024 begyndte bilen pludselig at miste kræfter, og en kontrollampe begyndte at lyse.
– Så jeg kørte bilen på værksted, hvor min mekaniker ret hurtigt fastslog, at det var partikelfilteret, som trængte til at blive renset. Den besked kom noget bag på mig, da bilen jo ikke havde sådan et filter. Men min mekaniker pegede på det og sagde, ”det sidder lige der”, fortæller Peter Bak Andersen.
Det var imidlertid ikke første gang, at Peter Bak Andersens mekaniker havde haft kunder, der ikke vidste, at deres bil har partikelfilter.
Årsagen skyldes formentlig en fejl i de oplysninger, den danske Nissan-importør tidligere har indsendt til Motorstyrelsen.
Fik tre års afgifter retur
Peter Bak Andersen fik derefter bilen synet – nu med partikelfilter – og kontaktede efterfølgende Motorstyrelsen, som rettede de fejlagtige oplysninger.
– Da de var bragt up to date, fik jeg ret hurtigt via Skat godtgjort det partikeludledningstillæg, jeg gennem årene fejlagtigt var blevet opkrævet. Dog kun tre år tilbage, men jeg fik alligevel 2.452 kroner, siger Peter Bak Andersen.
At han kun fik afgiften for tre år tilbage, skyldes en forældelsesfrist.
Han kontaktede herefter FDMs rådgivning blot for at høre, om der var andet, han skulle foretage sig, og her faldt samtalen på bøden fra miljøzonen i Aarhus. For den skulle han vel så heller ikke betale, mente hverken FDM eller Peter Bak Andersen.
Peter Bak Andersen skrev derfor til miljøzonernes kundeservice, som havde udstedt og sendt bøden, for at få godtgjort den fejlagtige bøde på 1.500 kroner.
Har fået 1.500 kr. retur
Det skulle dog vise sig at være et ”anderledes tungt apparat”, konstaterede han.
For eksempel var det umuligt at gøre indsigelse over en bøde, man har fået og betalt.
Da det endelig lykkedes at sende noget, modtog han et autosvar, som fortalte, at der var tre måneders svartid på hans henvendelse.
Det synes Peter Bak Andersen, var længe at vente. Han kontaktede i stedet Miljøstyrelsen telefonisk, blot for at få at vide at det ikke var muligt at gøre noget, da bøden fra miljøzonen var betalt og dermed accepteret.
– Det synes jeg, var en underlig besked at få. Det burde være sund fornuft, at betaler man en bøde på et forkert grundlag, får man den annulleret og pengene igen, siger Peter Bak Andersen.
Han kontaktede derfor igen FDMs rådgivning, som gik ind i sagen og rettede på vegne af ham krav om at få beløbet for bøden retur.
”En offentlig bødeudsteder skal have gyldig hjemmel til at udstede afgifter/bødeforelæg, da en offentlig afgift sidestilles med en strafferetlig sigtelse,” skrev advokat i FDM Jannik Hermansen bl.a. til Miljøstyrelsen, som er myndighed på området, hvor han påpegede, at Peter Bak Andersens bil havde partikelfilter og derfor levede op til kravene for at køre i miljøzonen i Aarhus.
”Det er FDMs vurdering, at bilen har overholdt kravene efter lovgivningen på området, hvorfor hjemmelskravet til afgørelsen ikke er opfyldt. Afgiften skal derfor tilbagebetales.”
Miljøstyrelsen valgte efterfølgende at godtgøre Peter Bak Andersens bøde.
– En uberettiget bøde fra det offentlige skal selvfølgelig tilbagebetales, selvom bøden allerede er betalt, når grundlaget for bøden viser sig at være ukorrekt. Det er i FDMs vurdering åbenlyst. Det kan derfor undre os, når en offentlig myndighed afviser at tilbagebetale bøden, selv efter de bliver gjort bekendt med det ukorrekte grundlag. Vi håber, at der er tale om et enkeltstående tilfælde, siger Jannik Hermansen.
Styrelse: En fejl
FDM har spurgt Miljøstyrelsen, hvordan det kan være, at FDMs medlem har modtaget en forkert besked fra miljøzonernes kundeservice.
Men da styrelsen ikke har mulighed for at genhøre den konkrete samtale, kan man ikke svare på dette.
I et svar til FDM skriver Miljøstyrelsen dog:
”Ud fra et generelt synspunkt er den beskrevne vejledning dog ikke korrekt. Modtageren af et bødeforelæg har mulighed for at gøre indsigelse til Miljøstyrelsen, hvilket fremgår af vejledningen i bødeforelægget. Modtageren vil i den forbindelse modtage svar på sin indsigelse fra Miljøstyrelsen, når indsigelsen er behandlet.”
Har du brug for hjælp?
Husk, at du som medlem af FDM kan få rådgivning af juridiske eksperter om dine rettigheder som forbruger.
