Her knap et år efter, der blev sagt ”adgang forbudt for partikeludledende dieselpersonbiler” i danske miljøzoner, lander en rapport, der dykker ned i, om forbuddet har haft en positiv effekt på luftkvaliteten i miljøzonerne, hvor der i følge rapporten samlet bor 924.000 personer.
Begrænset effekt
I følge rapporten, som er udarbejdet af DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, på vegne af Miljøstyrelsen, kan der i perioden ses et beregnet fald i partikeludledning på 36 procent i de fem miljøzoner. Det kan umiddelbart lyde af en meget klar forbedring af luftkvaliteten henover året. Luftforureningen i byerne består imidlertid kun i mindre grad af partikeludledning fra biler. Den største del af forureningen kommer ind over vores grænser fra udlandet og fra andre danske kilder som f.eks. landbruget eller brændeovne.
Rapporten konkluderer, at "... de skærpede miljøzoner for dieselpersonbiler viser en samlet gevinst på omkring 10 mio. kr. i 2024 i sparede eksterne helbredsomkostninger." Størst er besparelsen i Københavns Kommune (7 mio. kr.), efterfulgt af Odense Kommune med en mio. kr., og Aarhus med med 700.000 kr.
I alt ventes de samlede sparede helbredsomkostninger at være dalende frem mod 2035 til samlet set 56 mio. kr. for hele perioden.
– Den nye undersøgelse af miljøzonernes effekt viser, at selvom bilernes forurening er reduceret med 36 procent, er den samlede sundhedsmæssige gevinst marginal. Det er ikke noget, som overrasker os. Heller ikke selvom vi synes, det var en god idé at forbyde de ældste biler uden partikelfiltre i de store byer, lyder det fra Torben Lund Kudsk, afdelingschef i Økonomisk Politisk Sekretariat hos FDM.
– Det anslås, at omkring 700 danskere hvert år dør for tidligt som følge af forurening fra danske kilder, hvoraf en del, men langtfra det hele, kommer fra biler. Ifølge rapporten forventes miljøzonerne de næste 11 år at hindre to-tre af de næsten 8.000 for tidlige dødsfald i den periode. Det viser med al tydelighed, at man ved at forbyde selv de mest forurenende biler i byerne ikke redder danskerne fra luftforurening, forklarer Torben Lund Kudsk, der er bekymret for, at miljøzoner fremadrettet kan blive brugt symbolpolitisk ved at sætte lighedstegn mellem forøget luftkvalitet og forbud mod særlige biltyper.
– FDM mener, at det er vigtigt at have ovenstående in mente, når kommunalpolitikerne næste år får lov til at lave nulemissionszoner. Her vil man forbyde alle andre biler end elbiler i at køre i nulemissionszonerne. Også de mange biler, der i dag må køre i miljøzonerne. Men man skal ikke lave nulemissionszoner i den tro, at det fjerner luftforureningen i byerne. Til gengæld vil det forringe mange borgers mobilitet, lyder det afslutningsvist fra Torben Lund Kudsk.
Beregnet luftkvalitet
Luftkvaliteten i miljøzonerne er i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten ikke konkret blevet målt. I stedet har DCE lavet modelberegninger af data for, hvor meget trafik og hvilke typer køretøjer, der har kørt i zonerne. De tal er hentet fra nummerpladescannere, som er sat op i miljøzonerne. Det er de samme nummerpladescannere, der bruges, når der f.eks. udstedes bøder til førere af dieselbiler, der har brudt kørselsforbuddet.
Overvejer du en ny bil?
Husk, som medlem af FDM kan du altid få hjælp af eksperter, der har den nyeste viden om biler – uanset om den kører på benzin, diesel, el eller brint.
