I oktober måned blev snoren klippet til den 1,4 kilometer lange Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord. Dermed åbnede en længe ønsket vejforbindelse med udsigt til at lette trafikpresset på den gamle Kronprins Frederiks Bro ved Frederikssund.
Når vores – og foreløbig også bilisternes – begejstring alligevel er til at overse, skyldes det, at der er tale om en betalingsbro, hvilket desværre markerer en helt ny retning, når det gælder finansieringen af infrastrukturen.
Læs også: Kronprinsesse indviede kronprinsessens bro
Veje og broer bør være gratis
Selvom en broafgift på 14 kr. for personbiler og 41 kr. for lastbiler kan lyde tilforladeligt, bliver det hurtigt til mange penge for dem, der benytter broen dagligt.
Det største problem er dog ikke prisen for at køre over broen, men selve princippet om, at veje ikke længere er gratis at anvende i Danmark.
Det største problem er dog ikke prisen for at køre over broen, men selve princippet om, at veje ikke længere er gratis at anvende i Danmark. Det har ellers hidtil været et princip i landet med nogle af verdens højeste bilafgifter, at veje og broer var gratis.
Eneste undtagelser har været Storebælts- og Øresundsbroerne og ad åre også Femernforbindelsen, hvor broer og tunneller afløser færgeforbindelser.
I alle tre tilfælde er der i øvrigt tale om ekstraordinært store byggeprojekter – det er der trods alt ikke tale om med Kronprinsesse Marys Bro.
Læs også: Sådan betaler du for at køre over Kronprinsesse Marys Bro
Enlig svale eller flere betalingsveje på vej?
I virkeligheden er forbindelsen over Roskilde Fjord første skridt ned ad en vej, hvor tilfældigheder og ulighed hersker. For hvorfor skal det koste penge at køre over Roskilde Fjord, mens alle andre nye veje og vejudvidelser er gratis?
Svaret fra Christiansborg er, at det var for at komme foran i køen af anlægsprojekter, at politikerne i Frederikssund Kommune accepterede en betalingsbro. Men nu er Kronprinsesse Marys Bro ikke en kommunevej, og siden hvornår har man med borgernes penge kunnet købe sig til at springe anlægskøer over?
Man kan hævde, at det er vand under broen, og at det nok er en enlig svale. Men den nye transportministers udtalelser i forbindelse med broåbningen giver desværre varsler om, at mere kan være på vej. Ifølge ministeren selv står hans dør åben for alternative finansieringsmodeller, når det gælder ny infrastruktur.
Brugerbetaling kan være alternativ til bilafgifter
I FDM er vi ingenlunde modstandere af brugerbetaling i form af eksempelvis intelligente kørselsafgifter eller brugerbetaling for ekstraordinære forbindelser som de nævnte over Storebælt og Øresund.
Men det er altafgørende, at det bliver i stedet for – og ikke oven i – de nuværende tårnhøje bilafgifter. Det er også vigtigt, at eventuelle fremtidige kørselsafgifter fastlægges ud fra rimelige og objektive kriterier og besluttes på nationalt plan.
Men så længe bilisterne lægger over 50 milliarder kr. årligt i statskassen, bør det være rigeligt til at kunne finansiere infrastrukturen.