De fleste af os vil nok mene, at vi kører fornuftigt og sikkert i trafikken – og i hvert fald bedre end de andre bilister. I langt de fleste tilfælde går det jo heldigvis også godt og uden uheld. Men når det går galt, er årsagen oftest menneskelige fejl.
Derfor er bilfabrikanterne i fuld gang med at udstyre nye biler med sikkerhedssystemer, der støtter føreren. I bedste fald kan de helt forhindre, at uheld overhovedet sker.
Fra 2022 bliver det et lovkrav i EU, at nye bilmodeller har bl.a. automatisk nødbremse, vognbaneassistent, hastighedsbegrænser, uopmærksomhedsalarm mv.
Læs også: Dette sikkerhedsudstyr bør din bil have
Store forskelle på sikkerhedssystemer
De avancerede førerstøttesystemer, forkortet ADAS (advanced driver assistance systems), vil uden tvivl kunne være et vigtigt bidrag til at reducere antallet af trafikuheld og alvorlige personskader.
Men det forudsætter, at systemerne virker, og at vi bilister forstår deres muligheder – og ikke mindst deres begrænsninger.
Problemet er, at bilproducenterne indtil nu har valgt hver deres måde at designe og markedsføre ADAS på. Systemerne har forskellige navne fra bilmærke til bilmærke, og funktionerne varierer også.
Automatisk nødbremse er reelt et vidt begreb. Det er meget forskelligt, fra hvilken hastighed de kan bringe bilen til stop, og nogle stopper for bløde trafikanter, mens andre kun registrerer andre biler.
Læs også: Kører du med falsk tryghed bag rattet?
Volvo måtte fejlrette 736.000 biler
Særlig kritisk er det, at der er stor forskel på, hvor tydeligt bilerne gør opmærksom på, om systemerne er i funktion.
Det gælder ikke mindst vognbaneassistenten, der fastholder bilen i vognbanen. I det ene øjeblik styrer den selv bilen sikkert rundt i et sving for i det næste øjeblik at overlade hele styringen til føreren.
Nok så væsentligt er det, om systemerne reelt virker. Som FDMs test af en Volvo XC60 for nylig afslørede, fejlede nødbremsen på selv et af fyrtårnene inden for sikre biler. Volvo har efterfølgende måttet rette fejlen på 736.000 biler verden over.
Læs også: FDM afslører alvorlig sikkerhedsfejl i nye Volvo-modeller
FDM kæmper for bedre sikkerhedssystemer
Der er med andre ord et stort behov for, at der skabes overblik, indsigt og harmonisering af ADAS. FDM har sammen med vores søsterklubber i Europa sat os for at undersøge, hvordan vi får størst nytte af de nye førerstøttesystemer.
Og det er vores ambition at rådgive EU-Kommissionen om, hvordan en optimal udrulning af ADAS bør finde sted.
I Danmark har FDM også i nogen tid været i dialog med myndigheder om, hvordan vi får den bedste trafiksikkerhedsmæssige værdi af ADAS.
FDM oplever, at mange medlemmer er utrygge ved ADAS, og det bør overvejes, om ikke der er behov for individuel køretræning for at sikre, at vi alle får mest muligt ud af sikkerhedssystemerne.
Vi vil også opfordre bilbranchen til ved salg af både nye og brugte biler at give bilkøberne grundig og præcis information om muligheder og begrænsninger ved ADAS.
Systemerne har et fantastisk trafiksikkerhedsmæssigt potentiale. Men der er også risiko for, at det giver bilisten bag rattet en falsk tryghed, og så får det den modsatte effekt.
Få hjælp til bilkøbet: