Kører du med falsk tryghed bag rattet?

"Udsyn ringe, sikkerhedssystem deaktiveret."

Meldingen kommer, efter at vi har kørt over fem kilometer i en Mazda 3, hvor kameraet i forruden er blændet med gaffertape. Alle fem kilometer har bilens nødbremse ikke været aktiv og har dermed ikke kunnet træde til i en kritisk situation. Det samme gælder i øvrigt skiltegenkendelsen og vognbaneassistenten.

Bagefter dækker vi radaren til og konstaterer, at nødbremsen og den adaptive fartpilot ikke virker. Selv efter 20 km er der ikke kommet en advarsel.

Vi har efterhånden vænnet os til, at vi kan stole på vores biler og de stadig flere sikkerhedssystemer. Så oplevelsen under vores test er rystende. Men desværre ikke enestående.

Læs også: FDM afslører alvorlig fejl på Volvo-nødbremse

14 biler testet

FDM har testet 14 repræsentative bilmodeller for at se, hvordan bilernes assistentsystemer reagerer, hvis bilens sensorer bliver blændet. Og hvis de ikke virker, kommer der så en forståelig fejlmelding, så du som fører er advaret?

Konklusionen på testen er nedslående. For i langt de fleste tilfælde giver bilen ingen eller meget sen melding om fejl på sikkerhedssystemerne. Her var Mazdaen absolut intet særtilfælde. Og dermed kan du køre med blind tiltro til en bil med sikkerhedssystemer, der er blinde. Det er falsk tryghed.

Læs hele testen i Motor nummer 4

Blandt de nye sikkerhedssystemer er automatisk nødbremsesystem

Ufarlige stenslag

Der findes som udgangspunkt tre forskellige sensorer, som bilen bruger til sine assistent- og sikkerhedssystemer: kamera, lidar og radar.

Vi valgte at blænde sensorerne, da en frakobling bliver registreret som systemfejl i bilen. Men ud over at se, hvad der sker, når man blænder disse sensorer, så testede vi også, hvad der sker, hvis man får et stenslag eller en revne i forruden lige ud for bilens kamera eller lidar.

Stenslagsforsøget var testens opløftende element. Det viste nemlig, at selvom der sidder et stenslag lige foran kameraet, eller der løber en revne i forruden, så virker assistent- og sikkerhedssystemerne i bilerne. Kun i Hyundai i30 oplevede vi en nedsat virkning på nødbremsen med et stenslag i forruden, mens den bremsede fint med en revne foran kameraet. Dermed skal du som udgangspunkt ikke være bange for, at stenslag påvirker din sikkerhed i bilen.

Testen forløb over flere uger, hvor vi testede, hvordan bilerne reagerede på de blændede sensorer. Bilerne havde enten en, to eller alle tre typer sensorer. Her oplevede vi, at sensorerne i flere biler supplerer hinanden, f.eks. i Suzuki Swift, mens et tildækket kamera i Audi, Mercedes-Benz og Volvo ikke får hjælp af den radar, som også sidder i bilerne.

Der var også flere biler, hvor selve sensorerne var ens, men hvor bilfabrikkernes egne styresystemer er afgørende for, hvor godt bilens assistentsystemer virker.

Læs også: Sådan virker bilens nødbremse

Forvirrende fejlmeldinger

Der er også forskel på, hvordan bilmærkerne advarer førerne. Den mest effektive var advarslen ved tildækket kamera i Suzuki Swift. Her kom advarslen allerede efter to meter. I den anden ende var der biler, hvor der slet ingen advarsel kom.

I de fleste biler kom advarslerne efter to-tre kilometers kørsel, men det afhang af bilmærkerne, og hvilken type sensorer der var blevet blændet af. 

Du kan ikke engang være sikker på, at det er ens inden for samme bilmærke. F.eks. dækkede vi kameraerne til i en Volvo XC40 og en V60. I ingen af bilerne virkede nødbremsen efter tildækning, men mens advarslen kom efter to-tre kilometer i XC40, skulle vi køre hele 16 km, før der kom en advarsel i V60-modellen.

Læs også: Se de nye assistentsystemer

En ting er, at du får en fejlmelding sent, men nogle biler har også en underlig prioritering af fejlmeldingerne. I Audi A6 får du eksempelvis en advarsel om fejl på bilens fjernlysassistent, der blænder automatisk op/ned for det lange lys, før du får at vide, at sikkerhedssystemet 'Pre Sense' ikke virker. Den advarsel burde være kommet først.

I en Mercedes-Benz E-klasse kom der mange advarsler i træk, der fortalte om de systemer, der ikke virkede. Men man mister overblikket og får advarslerne, mens man kører. Det er en distraktion under kørslen, og man risikerer at overse en vigtig advarsel, fordi meldingerne kommer ind på bilens instrumentbord som beskeder, som var det i en gruppechat med alt for mange mennesker.

Lyt til FDMs podcast om testen

Bilerne skal give klar besked

At nødbremsen, den adaptive fartpilot, vognbaneassistenten og skiltegenkendelsen forsvinder, fordi en sensor bliver dækket til eller fejler på anden vis, er uheldigt, men også uundgåeligt. Problemet er, at du som bilist ikke bliver orienteret om problemerne hurtigt nok og på en måde, så det ikke er til at misforstå.

Derfor arbejder FDM på flere fronter for at forbedre din sikkerhed i bilerne. Lone Otto, der er afdelingsleder i teknisk rådgivning og formand for bilklubbernes internationale organisation, FIA’s, tekniske arbejdsgruppe om køreassistentsystemer, ADAS, arbejder på en fælles undersøgelse mellem bilklubberne.

Læs også: Assistentsystem læser skiltene forkert

Behov for lovkrav om advarsler

- FDMs undersøgelse har givet genlyd internationalt – især da vi fandt ud af, at nødbremsen slet ikke virkede på en Volvo XC60, hvilket medførte, at Volvo tilbagekaldte over 700.000 biler. Men også testens øvrige resultater har medført et nyt fokus på, hvordan assistentsystemer virker, lyder det fra Lone Otto.

Hun understreger, at FIA’s tekniske ADAS-arbejdsgruppe vil arbejde på at påvirke lovgivningen på den lange bane, så sikkerhedssystemerne virker med det samme, og man øjeblikkeligt får en advarsel, hvis de ikke virker. Så kan vi bilister altid have tillid til systemerne.

Læs også: Det her sikkerhedsudstyr bør din bil have

Mere ens systemer, tak!

Det skaber også forvirring, at bilfabrikkerne ikke kalder systemerne det samme. Derfor arbejder FDM på en ensretning, så bilkøbere nemmere kan gennemskue, hvilke sikkerheds- og assistentsystemer deres kommende bil har. 

- Både i samarbejdet med de internationale bilklubber og i FIA-regi arbejder vi nu på en standardisering af navngivning og beskrivelsen af de forskellige assistentsystemer, siger Torben Lund Kudsk, der er leder af FDMs økonomiske og politiske afdeling.

Han understreger, at dette ikke kun er et internationalt samarbejde, men at FDM også har løbende dialog med de danske myndigheder for at sikre entydig infor­­ma­tion om assistentsystemer.

Læs også: Selvkørende biler kan ikke køre selv

FDM anbefaler stadig sikkerhedssystemer

Generelt anbefaler FDM fortsat, at man køber en bil med sikkerheds- og assistentsystemerne, da de overordnet set giver en større sikkerhed.

Desværre er det ikke alle bilister, der er sat ordentligt ind i, hvad deres biler kan. Her burde man som bilkøber få en grundig gennemgang af systemerne og få køretræning, så man lærer systemernes styrker og svagheder at kende.

Som systemerne virker p.t., kan man desværre ikke have blind tillid til teknikken, der skal ses som assistentsystemer og ikke ufejlbarlige sikkerhedssystemer. Selv med den nyeste sikkerhedsteknik er det altså stadig i den sidste ende dig som fører, der har ansvaret.

Få hjælp til bilkøbet