Bilerne bliver ofte udnævnt til de store syndere, når især lokalpolitikere taler om dødsfald og luft forurening. Det er i deres optik bilerne, der først og fremmest er problemet, og derfor er løsningen at få færre biler i centrum. Men som tallene viser, er påvirkningen fra bilerne langtfra hovedårsagen.
Luft forureningen i København kommer først og fremmest udefra og altså kun i mindre grad fra kilder i byen. Der kan være god grund til at være kritisk over for især ældre dieselkøretøjer. Men skal miljøzoner have en målbar sundhedseffekt, er det ikke nok kun at sætte ind over for dieselbiler. Også brændeovne og krydstogtskibe udgør en meget stor del af det lokale bidrag til luft forureningen i eksempelvis København.
Derfor mener FDM, at man skal tænke sig godt om, inden der indføres nye forbud.
En rituel modstand mod biler
For skal det være andet og mere end symbolpolitik, er det vigtigt, at man tager fat der, hvor effekten er størst. Der er ingen tvivl om, at især krav her og nu om partikelfiltre på alle ældre dieselbiler og på lidt længere sigt virksomme NOx-katalysatorer på nye dieselbiler vil have en stor effekt på gadeniveau. Men man skal ikke have overdrevne forventninger til sundhedseffekten.
Det undrer derfor FDM, at flertallet af politikerne i København ønsker at presse selv nyere biler, herunder benzinbiler, ud af byen i stedet for f.eks. at gøre en større indsats for at få folk til at udskifte eller skille sig af med deres brændeovne og sikre, at krydstogtskibene bruger landstrøm, når de er i havn.
Det er vanskeligt for FDM helt at se logikken, ud over at det snarere handler om en rituel og generel modstand mod personbilerne og det gamle begreb „bilos“ end om hensynet til miljøet og folkesundheden.
