#KV21: Færre end to procent af dødsfald relateret til luftforurening skyldes biler

De grønne vinde i dansk politik har længe vekslet mellem hård vind og stiv kuling til glæde for alle vindmøl­lerne, der skal levere grøn ener­gi til de mange elbiler, vi alle skal køre rundt i. Det vil i det store bil­lede være meget bedre for klimaet, og lokalmiljøet vil også få et løft i retning mod det bedre, må man forstå. Luften bliver meget renere i byerne, hvor nogle politikere pe­ger fingre ad bilerne, der larmer, fylder og forurener luften, så fle­re hundrede dør om året, lyder ar­gumentet.

Men hvad er egentlig op og ned? For at finde svaret skal vi ned i gadeniveau i København. Her måles indholdet i luften dag­ligt, og rapporter har beskrevet forureningen indgående; derfor er forholdene i Danmarks stør­ste kommune udgangspunktet i denne artikel. Luftforureningen i landets andre store byer har den samme karakter, men er mindre i omfang.

Ud fra tal fra Københavns Kommunes årlige rapporter om sundhed og luftforurening forkla­res det her i fem trin, hvor stor en del af luftforureningen bilisterne er skyld i. Tallene er i nogle tilfæl­de estimater og er derfor behæftet med en vis usikkerhed.

Hvad er luftforurening?

Forureningen i København måles ved flere målestationer i byen og deles op i gadekon­centration og bybaggrundsforurening. Gadekoncentrationen måles i to meters højde ved husfacader. Bybaggrundsforureningen er den generelle luftforurening, som man vil op­leve den i en park, en baggård eller på taget af bygninger.

Mange stoffer forurener luften, men i måleresultaterne deles de op i tre typer:

NOx/NO2

Kvælstofoxider, NOx, dan­nes primært i forbindelse med forbrændingsproces­ser, hvor høj temperatur sammen med ilt oxiderer luftens frie kvælstof (N2) til kvælstofmonooxid (NO) og kvælstofdioxid (NO2). De sundhedsskadelige gasser dannes f.eks. ved forbræn­dingsprocesser i biler, lastbiler, kraftværker osv.

PM2,5

Fine partikler (under 0,0025 milli­meter) er den farligste type partikler, da de er så små, at de trænger ned i lungerne, og de allermindste partikler (ultrafine under 0,001 millimeter) kan trænge ud i de yderste lungefor­greninger. Sodpartikler og bremse­støv er blandt de helt små partikler. I denne gruppe indgår også sort kulstof, der er sodpartikler, der dan­nes ved en ufuldstændig forbrænding af organisk materiale.

PM10

Grove partikler (over 0,0025 millimeter og under 0,01 millimeter) er mindre farlige, fordi de fanges i næ­sen og svælget. De større partikler kommer fra slid på dæk, bremser og veje og bl.a. fra jordstøv og pollen.

Hvor meget er der?

EU’s grænseværdier for luftforurening er implementeret i dansk lovgivning, og hvis de overskrides, skal en luftkvalitetsplan forklare, hvordan og hvornår overskridelsen fjernes. WHO (Verdenssundhedsorganisationen) har også nogle anbefalinger til luftkvaliteten for verdens lande, og de er ikke juridisk bindende. Luften i København overholder EU’s græn­seværdier, som det fremgår af skemaet med målinger fra 2018.

Luftforurening fra vejtrafikken er koncentreret omkring de mest trafikerede veje, og forureningen er størst i perioder med meget trafik. Der er en fal­dende tendens i koncentrationerne for både gade og bybaggrund. For gadekoncentrationen skyldes det især den løbende udskiftning af køretøjerne, og introduktionen af miljøzoner i 2008 for tunge køretøjer har også bidraget. I 2020 blev dieseldrevne varebiler også omfattet af miljøzonerne.

Hvor mange dør af forureningen?

I 2019 var der 440 tilfælde af for tidlige dødsfald i Københavns Kommune som følge af de samlede luftforureningsniveauer. Tallet er et estimat fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) i kommunens årsrapporter. Dødsfaldene var fordelt på 304 pga. langtidspåvirkning og 136 som følge af korttidspåvirkning. Med et samlet antal dødsfald i Københavns Kommune på 3.559 personer i 2019 svarer luft forureningens andel til godt 12 procent.

Hvert ottende dødsfald er altså relateret til gift ige gasser og skidt i luften. Derudover kan bl.a. 421.000 dage med nedsat aktivitet pga. sygdom og utilpashed, 28.000 sygedage med tabt arbejdsfortjeneste, 504 hospitals- indlæggelser med åndedrætsbesvær og hjerte- kar-sygdomme og 1.400 episoder med bronkitis hos børn tilskrives luft forureningen.

Hvor kommer forureningen fra?

Forureningen i København kommer primært fra udledninger, der opstår andre steder. Det er „blot“ 38 af de 440 for tidlige dødsfald, der skyldes lokale kilder. Det svarer til 9 procent. 402 dødsfald skyldes dermed forurening fra resten af Danmark og udlandet. De to største lokale kilder til for tidlige dødsfald er vejtransporten med 15 og brændeovne med 13. De øvrige kilder er tilsammen skyld i 10 for tidlige dødsfald.

Ser man på de lokale kilder til baggrundskoncentrationen, så bidrog de til: 27 procent af NO2. Heraf kom det største bidrag fra vejtrafik med 14,6 procent af udledningen, og det næststørste bidrag fra kraft værker med 7,5 procent. 6 procent af PM2,5. Heraf kom næsten halvdelen fra brændeovne med 2,8 procent, mens vejtrans- porten bidrog med 1,5 procent. 9 procent af PM10. Heraf var det største bidrag fra brændeovne med 3,6 procent, mens vejtransport bidrog med 2,4 procent.

Hvor meget forurener bilisterne?

Udledningen fra personbiler udgør ca. 50 procent af vejtransportens samlede udledning, og ser man isoleret på de 15 dødsfald, som vejtransporten er skyld i, så er bilisternes udledning dermed skyld i 7,5 dødsfald om året ud af de i alt 440 dødsfald relateret til luft forurening. Det svarer til 1,7 procent.

Den anden halvdel af de 15 dødsfald pga. vejtransporten dækker over udledning fra varebiler, lastbiler, motorcykler og knallerter samt partikler og støv fra slitage af dæk, bremser og veje (hvoraf en del også indgår i bilisternes udledning).

Bliv medlem af FDM