Paradokserne i de største byers trafik- og byplanlægning er til at få øje på. Politikere og embedsværk arbejder målrettet og højlydt på at gøre det endnu besværligere at have og bruge bil i de største byer. Samtidig køber vi danskere stadig flere biler og kører mere i dem – også i byerne.
Kommunerne hænger deres strategier og planer op på generelle argumenter om at reducere klima- og miljøbelastningen samt mindske trængslen. Men på vejen mod kommunernes mål oplever borgerne, at trængslen stiger, når kommunerne trafiksanerer vejene, og biler i stop and go-kø er ikke just til fordel for hverken klima eller det lokale miljø.
FDM mener, at det er godt, at der er nogle politikere, der rent faktisk vil gå foran i den grønne omstilling og forsøge at vise vejen. Men vi mener samtidig, at det er altafgørende vigtigt, at det sker på en måde og i et tempo, som befolkningen kan følge og bakke op om. Det er, som om politikerne oftest kun taler til de storbyvælgere, der ikke har behov for bil.
Der er ikke altid et alternativ til bilen
Men det er jo ikke dem, der skal ændre noget – det er alle de andre, som så måske ikke føler, at der lyttes til deres syn på sagen.
Endelig skal storbyerne også huske, at de har et ansvar for at være tilgængelige for de mange, der kommer til byerne for at arbejde, studere eller tage del i kulturlivet. Her udgør en stump letbane, en busbane (BRT) eller en delecykel ikke altid et reelt alternativ til bilen.
Det er godt politisk at gå foran, man skal bare ikke gå så hurtigt, at borgerne mister fortroppen af syne eller tvivler på dens dømmekraft – det får man ikke megen grøn omstilling ud af.
