Set i bakspejlet: digitalt klarsyn

Udsynet bagud fra førersædet bliver markant bedre med det nyeste i bakspejle: et helt digitalt billede fra et kamera bagude. Men måske er der en bivirkning. Land Rover og Toyota er pionerer.

Det digitale bakspejl i Toyota RAV4.
Nyt om biler

Nye bilers design gør sjældent noget godt for udsynet bagud. Store hjørnestolper stjæler meget udsyn skråt bagud, en lille bagrude gør det samme, og hvis der så fyldes op med bagage eller en halvhøj person på midterpladsen, er det intet tilbage.

Bakkamera kan råde bod på det – under bakning – og blindvinkelalarm hjælper ved vognbaneskift. Men først nu kan en anden teknisk nyskabelse hjælpe på det dårlige udsyn ved normal kørsel.

Toyota og Land Rover har det

I hvert fald to bilmærker tilbyder nu et bakspejl, der slet ikke er noget spejl, men en elektronisk skærm, der får sit klare billede fra et kamera.

Bakspejlet i Toyota RAV4 er digitalt.
Bakspejlet i topudgaven af Toyota RAV4 er digitalt. Det giver en dejlig widescreen-oplevelse af situationen bag bilen. Foto: Toyota

Toyota har udstyret på topversionen af den nye RAV4, mens Land Rover har det som ekstraudstyr (ukendt pris) til alle udgaver af den nye Range Rover Evoque. Her sidder kameraet i hajfinne-antennen på taget.

Se mere: Toyota RAV4: SUV med stærke aner

I hvert fald to bilmærker tilbyder nu et bakspejl, der slet ikke er noget spejl, men en elektronisk skærm.

Motor har prøvet det digitale bakspejl i Toyota RAV4. Udsynet bliver sandelig i widescreen. Men måske er ikke alt godt.

Kameraet, der fikst sidder på indersiden af bagruden, så det ikke bliver mere beskidt end ruden, viser alt bagude klart og tydeligt. Det er endda muligt til en vis grad at zoome. Det sker enkelt fra spejlet.

'Søsyge'?

Men måske er ikke alt godt. I hvert fald gav det nogle momentane, milde anfald af ubehag, forstyrrelse eller visuel forvirring, når blikket blev flyttet fra kørebanen forude til bakspejlets digitale, levende billeder. Det var mest i skiftet, men også ved flere sekunders transmission fra bag-kameraet føltes det noget anmassende.

Det digitale bakspejl kanjusteres på flere måder.
Skiftet mellem digitalt og almindeligt, optisk bakspejl foregår fysisk ved at vippe spejlet med knappen allernederst. Det er desuden muligt bl.a. at vælge zoom-niveau.

Heldigvis er det nemt og intuitivt af skifte mellem det digitale og analoge billede. Det sker ved at vippe spejlet mekanisk, lige som når man ellers vil undgå at blive blændet af en bagvedkørendes lygter.

Se mere: Lille Rover får fancy teknik

Nuvel, den milde kortvarige ’søsyge’ er muligvis noget, man hurtigt kommer over. Lidt tilvænning, måske.

Motor vender tilbage med en mere grundig vurdering af flere eksperter, når det engang bliver muligt at få den relevante RAV4 til test i Danmark.