Muligheden for at få en plugin-hybrid i den folkelige mellemklasse øges, når Kia i begyndelsen af 2020 lancerer to Ceed-varianter med elmotor, ladestik og et halvstort batteri.
Ceed-modellerne får et batteri på 8,9 kWh, og Kia forventer, at den officielle rækkevidde på strøm kommer tæt på 60 km.
Ceed stationcar og crossoveren Xceed vil dermed supplere den store Optima og den mindre Niro i afdelingen for opladningshybrider.
Ceed-modellerne får et batteri på 8,9 kWh, og Kia forventer, at den officielle rækkevidde på strøm kommer tæt på 60 km. Bilerne er endnu ikke typegodkendte.
Se mere: Plugin-hybrider skruer op: langt på strøm
Den rækkevidde er i den klart høje ende.
Den samlede ydelse fra de to motorer er 141 hk, og kræfterne overføres via sekstrins dobbeltkoblingsgear. Elmotoren alene yder 44,5 kW (60 hk).
Bygges i Europa
Som de øvrige Ceed-modeller skal de nye fremstilles i Slovakiet. Det giver korte leveringstider og større kapacitet i modsætning til de koreansk producerede plugin-hybrider.
Se mere: Volvo XC40 Twin Engine - fart og spænding
Bilerne ventes til Danmark i begyndelsen af 2020.
På grund af det halvstore batteri går det ud over kælderrummet i bagagerummet.
Se FDMs guide til hybrider og plugin-hybrider